The red and weird Devil

Okay! Der er virkelig mange mystiske sko på markedet og der er mange af dem hvor jeg virkelig krummer tæer fordi de er så ufattelig grimme, at jeg næsten får hjertestop. Og så er der dem som er så grimme og mystiske, at jeg bare ikke kan forstå at de kan få dem solgt i det hele taget.

Jeg har i den anledning fundet 2 par som jeg gerne vil vise. De er begge røde og det gør det altså ikke bedre hvis I spørger mig. De får mig til at tænke på en Djævel-kvinde som seriøst - muligvis - har en mystisk stil.
Det første par forstår jeg virkelig ikke. Det ligner en ballerina som de har sat et ben på fra en kontorstol og har undladt hjulet. Undskyld mig, men disse sandaler er virkelig ikke kønne.
Det næste par er et par selskabssko - åbenbart - som de har lavet en hæl på som virker en forvokset skrue. Hvorfor?! Helt ærligt? Og så er der snuden på skoen. Hvad skal det gøre godt for? Det ligner jo en fiskekutter. Aih men altså. Sorry, men dette er ikke en sko som jeg ville få noget positivt at sige om.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar