I will taste the sky and feel alive again



Først vil jeg lige påpege at jeg altså ikke prøver på at støde nogen med dette indlæg, det er i hvert fald ikke min hensigt, men vil forklare hvem jeg er og hvad jeg kan tilbyde.

Her til aften/i nat har jeg brug for at komme ud med noget ærlighed og få lettet hjertet. Simpelthen for at fortælle jer derude at det I ser er det I får her på bloggen. Jeg er som jeg er og det kan der som sådan ikke ændres på. Mange har sat spørgsmålstegn ved at jeg ikke er en del af Bloggers Delight og dertil er svaret;

"Jeg har ikke tænkt mig at sælge min personlighed væk for at være en af alle de andre og forsvinde i mængden. Jeg vil have lov til at bestemme 100% hvad jeg blogger om og jeg vil have lov til at beholde muligheden for at lave personlige indlæg og lukke noget mundlort ud en gang imellem når livet er uretfærdigt. Det føler jeg ikke er "velset" inde i den verden som så mange har valgt at være en del af. JEG vil styre min blog, JEG vil kunne sige nej tak til alle de grimme reklamer på bloggen, JEG skal være den største del af bloggen, så nej tak. Jeg er min egen og det vil jeg ikke sætte til salg. (:"

Nej jeg siger ikke at dem der er en del af Bloggers Delight ikke er nogle ganske fine mennesker og at de selvfølgelig har deres fulde ret til at have lyst til at være en del af det, men det er bare ikke noget for mig. Så undlad venligst at smide jeres rasen efter mig fordi I bliver lidt harm over min mening, men så er der jo bare plads til det flere derinde nu når jeg og overraskende mange andre ikke vil have vores blog derind. Så vær I bare glad for det. (: Når det så er blevet sagt så er det på sin plads at fortælle lidt om hvem jeg er og hvad jeg har at tilbyde. :D

* Jeg er ikke en supersund og slank person som stræber efter at folk skal acceptere mig pga. min krop, men har naturlige former – muligvis flere end acceptabelt, men det kan jeg ikke tage mig af (folk må acceptere mig som jeg er) – en sprudlende personlighed og mod på at være anderledes og ikke være bange for at vise det frem til offentlig skue. Jeg har ikke en fejlfri hud som de fleste makeup-guruer har her på nettet, men jeg er derimod en psoriasis-ramt kvinde som prøver efter selvlærte evner at gøre det bedste jeg kan med makeup. Jeg åbner mit makeup-bankende hjerte op og deler ud af mine tips, looks og meninger.

* Jeg har ikke et fancy og moderne hjem som prydes af designermøbler og smarte nips på perfekt udvalgte steder. Her er ikke modeblads-opryddet og jeg har ikke stablet Vogue-blade med tændte stearinlys og moderigtige smykker liggende som pynt for at have den rigtige stemning. Jeg bor for mig selv og har pt. kun en SU at leve for og om en måneds tid er jeg arbejdsløs. Jeg har ikke en familie jeg kan gå til når jeg mangler ting, mad, tøj og penge, så der leves efter det princip at man vender hver en øre for at få tingene til at køre rundt. Derfor er alt inventar i hjemmet genbrug, arvet og billige møbler der er købt på tilbud. Så her roder til tider ret grumt – ja jeg har jo et liv ved siden af rengøring og vedligeholdelse af hjemmet – samt jeg har en langhåret kat, så her er støvet og til tider ret urent.

* Jeg har ikke moderigtigt tøj – igen er der ikke økonomi til det – så derfor er jeg ikke en del af de meget eftertragtede fashion-bloggere, da jeg ikke kan se noget interessant i at se de samme 2 bukser og 5 samme trøjer i outfits-billeder gang efter gang. Jeg kan ikke tage ud og shoppe alt det smarte hver måned for at kunne vise jer noget nyt hele tiden.

* Jeg har kun mig selv til at styre kameraet, så der bliver ikke taget smarte billeder hele tiden medmindre jeg selv kan arrangere det så det ser nogenlunde præsentabelt ud. Samt at udstyret heller ikke er det helt store fotograf-kit, så der gøres hvad der kan gøres med et kamera uden ekstra dimser til.

* Nej jeg har heller ikke en iPhone eller en Mac Computer, men har det ganske fint med det. Så hellere spare pengene og få noget der fungerer mindst lige så godt og så bruge pengene på andre ting man kan få noget glæde ved og man rent faktisk tør bruge uden at være bange for at ødelægge noget der tager flere år at spare op til.

Så hvis I kan acceptere at jeg er helt down-to-earth og ikke kan være ”med på moden”, men derimod har mindst lige så meget smag for blogging og at dele ud af mine erfaringer, hverdagsoplevelser, tips, tutorials og kreative indslag, så vil jeg tage imod jer med kyshånd og gøre mit bedste for at der er noget nyt til jer at læse her på bloggen hver dag.

Jeg prøver at være beviset for at man ikke behøver at være smart og hip for at kunne være med i ”blogging”-verdenen og prøver i den grad ihærdigt at sørge for at de personlige blogs med ærlige og reelle personer bag bloggen ikke uddør. For det er desværre blevet meget udbredt at bloggere sælger dem selv og vinker farvel til deres personlighed for at få succes som blogger og det synes jeg virkelig er synd.

HURRA FOR DE PERSONLIGE OG NATURLIGE BLOGGERE! :D I skal ikke være bange for at slå i bordet og kræve at I også bliver accepteret og viser at I er mindst lige så vigtige og værdigfulde. Jeg gør! Så join me og lad dem ikke overse jer.

Håber ikke I er faldet bagover af chok efter den laaaaaange blabren og at I tør vende tilbage igen i morgen. :P *Hahahahahah* Jeg vil nu rydde op efter mig og hoppe ind under den dejligt kolde dyne og tælle får og forhåbentlig drømme og at eksamenstiden nu her bare var et ondt mareridt. :P Godnat alle I skønne mennesker derude. (:


English version:
This is tooooo long for me to want to translate right now. Sorry. :D

7 kommentarer:

  1. Hvor er det bare befriende at der stadigvæk findes bloggere der kan fortælle sandheden om dem selv, jeg hader når folk ikke viser deres personlighed i bloggen, fordi det er så trist at se på folk prøver at udstille deres live som perfekte, på trods af at alle ved ingen har det perfekte liv. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis ja. Al personligheden bag en blog forsvinder efterhånden og det er noget af det som jeg synes gør en blog spændende og unik.

      Slet
  2. Ang. designet søde, så tager du dig bare GOD tid. :) Nu var koderne bare færdige, så jeg smed det op med noget midlertidigt pynt. Det holder helt fint i et par måneder endnu. Jeg sidder jo også selv i eksamener osv. :)

    Ang. dit laaaaange indlæg her , så vender jeg tilbage når min migræne er forsvundet. :S Koncentration er der ikke meget af lige nu. Jeg har pt allerede glemt hvad øverste linje i denne besked er. :S

    SvarSlet
    Svar
    1. Super (: For det bliver nok først omkring d. 1 juli jeg finder tid til det. (:

      Slet
  3. Enig. Til dels. For jeg synes man sælger "sin sjæl" mindst lige så meget, når man laver indlæg på indlæg for Spartoo eller Zalando eller hvem det nu kan være, som dem, der tjener på at blogge for bloggersdelight. Begge dele mister lige meget troværdighed i mine øjne som læser. Specielt, når det ikke fremgår tydeligt, at det er noget man har modtaget som sponsorat, det føler jeg i den grad at læsere har krav på og fortjener at blive oplyst om (det er der vist også noget lovgivning om) :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig noget af det jeg synes er vigtigt. At gøre opmærksom på at det er sponsoreret. (:

      Slet
  4. Cool, Hej fra Lone

    SvarSlet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)