InCover.dk - Design your own cover


Jeg har før prøvet at få lavet et cover til min telefon med eget billede. Det var dog ikke et cover, men et skin til telefonen - faktisk med det samme design som dette for at kunne sammenligne dem. Jeg vil gerne have et cover som også beskytter telefonen, så derfor kontaktede jeg InCover.dk og spurgte om jeg kunne være så heldig at de ville give mig muligheden for det, og det ville de heldigvis gerne.

Jeg har derfor været henne og været lidt kreativ og fik lavet mig dette stykke grafik som så skulle være på det cover. Jeg har set nogle stykker til iPhones som havde Instagram-kameraet på, og synes det var lidt cool, og ville derfor gerne selv have et, men det kunne ikke købes til min telefon. Så derfor skulle jeg finde nogen der kunne lave det til mig. Jeg har fået det til at passe med at blitz og kamera er "gemt" i blitzen på billedet og så har jeg tilføjet lidt detaljer for at gøre det mere personligt. Bla. mit brugernavn til Instagram, et billede, et "klistermærke" til Twitter og så henvisning til min blog her. Synes selv det er blevet ret godt. (:

Så nu er spørgsmålet så bare om coveret lever op til mine forventninger. :P

Og dommen er ...... Jeg er ikke 100% tilfreds. Kunne være jeg skulle have fået det lavet på et hvidt cover, for de laver ikke print på kanterne når de er "runde" som dette. Og når man ikke selv får lov til at rette billedet til i deres "designer" så bliver det sat skævt på og bliver slet slet ikke pænt. så det er jeg super ked af. Det sorte cover som bund gør også dine designs meget mørke, så det kan jeg ikke anbefale jer. Jeg valgte sort da det ville se dumt ud med et hvidt på en sort telefon, men resultatet ville nok have været blevet så meget bedre. Så jeg ved det ikke helt.

Så hvis I vælger at få et lavet hos dette firma så tænkt efter om jeres design er mørke eller lyst og vælg baggrunden efter det uanset farven på din telefon. I skal ikke lave samme fejl som jeg. (:

MEN! Jeg synes resultatet trods alt er rigtig godt. Designet er ikke "tværet" ud og blevet sådan lidt sløret som det bliver på skins, det er skarpt og det virker som om det kunne blive et skide godt resultat med den rigtige baggrundsfarve. (: Så helt skidt er det altså ikke. Man skal bare tænke sig om når man vælger et design.


English version:
Translate the post from the option in the sidemenu.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)