IKEA Haul :D



Havde egentlig planer om at vente med at vise hvad jeg fik i IKEA den dag jeg var derinde med de gamle, men da jeg sad og kiggende bonnen igennem så kunne jeg ikke dy mig. :P Så her får I det at se.

De to små skåle er nogen jeg virkelig længe har villet have, da jeg har den helt store. Disse er smarte til mindre salater, eller hvis der skal lidt guf på bordet. Og så er de jo møg billige! Så jeg købte altså to. :D
Den hvide taburet er faktisk en som jeg allerede havde en af, men man kan altså ikke få nok. Jeg bruger dem til at have blomster stående på ude på altanen og så kan den bruges som gæsteskammel derude hvis jeg får en gæst på besøg der ikke vejer så meget. De kan nemlig ikke holde til ret meget vægt, men de er super fine og fylder ingenting. Så det er kun et plus på en lille altan.

Jeg skulle så også have en stol der fylder mindre derude og fandt denne lækre turkise stol som passer ind i farvetemaet herhjemme. :D Man sidder faktisk overraskende godt i den, så den kom altså med hjem. Egentlig koster den 150,- men med familycard så blev det til 79,-. Mega lækkert!
Jeg skulle så lige have endnu en lille fake blomst som ikke skifter udseende og en potte til den. Disse er super fine og så elsker jeg bare de potter. Har en af disse i forvejen som jeg har en lavendel stående i ude på altanen. Kan være jeg køber flere og i forskellige størrelser så alle mine potter en dag er samme stil. :P

Jeg har kun lyst sengetøj og det er altså ikke altid så smart når jeg er en hat til at fjerne makeup inden sengetid, så jeg manglede virkelig et mørkt et, og har længe kigget på dette og det i grønt, så vupti, det grå røg i vognen denne gang. (:
Og sidst men ikke mindst så er det en fast tradition at jeg køber duftlys derinde fra. ELSKER disse to slags. Det er æble og så den med mango og andre frugter. Ikke den med bær da den bliver for..... ja ikke lige min smag, men den med mango og så dem med æble, MUMS!!!

Bordet som I ser er et jeg fik af de gamle. Jeg har længe irriteret mig over det runde jeg overtog fra dem, selvom jeg selvfølgelig er taknemmelig over at jeg fik lov til at få det dengang jeg flyttede ind i lejligheden, men har altid gerne ville have et firkantet et. Og nu har jeg langt om længe fået et og det er super praktisk. Det kan nemlig klappes sammen så jeg kan tage det ind om vinteren. Win win! :D

Så det var en super god dag i IKEA den dag. Jeg var i hvert fald glad for de ting jeg kom hjem med.

Hvad med jer derude? Er der også noget som I altid køber når I er i IKEA?


English version:
Translate the post from the option in the sidemenu.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)