7-9-13 - Den heldigeste dag, eller er det?


Ja det må tiden så vise når jeg går i seng i aften. :D For nu er jeg jo en person som konstant er uheldig og som på ingen måder har held i sprøjten, så jeg skal nok ende med at modbevise at denne dag er den heldigste.

Dagen i dag skal jeg tilbringe med noget tøjvask og en smule rengøring og så skal jeg spise sammen med min søster og hendes kæreste i aften. Vores forældre skal til noget brandmands-fest så vi har huset for os selv. *Hehe* Så vi håber at vi kan komme til at hygge os med god mad og en god film eller noget. :D

I anledning af dagens titel så vil jeg lige bruge tallene som "inspiration" til 3 ting jeg vil fortælle jer. :D

7: Ohhhh man... Jeg har været lidt for glad for at der gik penge ind på min PayPal-konto her for noget tid siden som betaling for et sponsoreret indlæg. Kan se at jeg har hele 7 pakker på vej som kun er til mig. MIG! MIG! MIG! :D *Hahahahah* Aih det meste af det er dekorations-ting til mine efterårsdekorationer jeg vil lave i år, og så er der et par halskæder og brocher på vej som jeg har købt til netop efteråret da jeg ikke rigtig har noget der passer til årstiden. Såå... Nu når jeg modtager det, så er jeg dækket ind med smykker til hele året rundt. Dejligt. :D
Og så er det ikke noget der fucker min økonomi op da det ikke var penge jeg i forvejen havde, men nogen som jeg fik som en ekstra ting for noget jeg har lavet, så jeg tillod mig selv at forkæle mig selv lidt nu hvor jeg havde muligheden for det. Der står stadig noget tilbage derinde, så det kan være det skal bruges på julegaver.

9: Vi har muligvis fundet 9 sponsorere til vores bloggertræf. Det er faktisk lidt vildt at tænke på at vi på så kort tid har kunne få høstet gaver ind fra så mange. Så vi er overbeviste om, at vores deltagere vil blive glade for de lækre sager, der kommer i deres goodiebags. Dog er der nogle af firmaerne der kræver at der bliver blogget om dem og givet lidt reklame, og det er forståeligt nok, så håber at alle deltagere er med på den. Det er jo gaver vi har fået gratis, så det arbejde der skal ligges i det, er en lille pris at betale hvis I spørger mig. :D Vi er jo bloggere og det er det vi kan lide at lave, så det er jo lidt oplagt.

13: Så er der 13 dage til at Cathrine og Jeanette kommer på besøg. Bliver super hyggeligt. Især fordi vi skal have de sidste ting på plads til træffet dagen efter. Goodiebags skal pakkes og andre ting skal forberedes til deltagerne. Tror det bliver super godt! :D Jeg ved godt at jeg snakker meget om det for tiden, men jeg er simpelthen så spændt på, om det bliver en succes eller fiasko, nu hvor det er første gang jeg nogensinde er med til sådan noget, og så er jeg endda den der har startet det op og fået de to andre tøser med på den. Lidt af et spring for mig at tage, da det normalt ikke er noget jeg ville gøre. Men hyggeligt tror jeg det bliver. :D


Ja det var det. :D Nu vil jeg smutte ud og tage min kæmpe opvask inden jeg skal ned og hente vasketøjet så det kan blive luftet på altanen imens det holder tørt. Håber I får jer en hyggelig weekend.


English version:
Translate the post from the option in the bottom.

2 kommentarer:

  1. Glæder mig såååå meget til at møde jer... Det er sååå spændende.. :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Jaaa :D Kan snart ikke være under huden på mig selv af bare spænding. :D

      Slet