Mine drømme når det kommer til min stue


Mine forældre er igang med at planlægge renovering i deres stue og på 1 salen, nu hvor de er blevet færdige med at renovere hele køkkenet. Det er super hyggeligt at sidde og komme med idéer og tegne dem ned, men det gør jo bare det ved mig at jeg også gerne vil lave om hjemme hos mig. :P
Mine muligheder er jo selvfølgelig ret begrænset, da jeg ikke har så meget plads, og heller ikke har råd til det, MEN! Hvis jeg en dag fik muligheden for at lave min stue om, så har jeg en hel klar forestilling om, hvordan her skulle se ud. :)

For det første skulle her jo males. 3 af væggene skulle være hvide, og så ville jeg gerne have en meget lys grå væg bag TV'et. De rammer jeg så har på væggen der skulle så males hvide og så skulle jeg lave "træet" i rammerne færdigt. Kunne blive flot! Ville så gerne have et andet tv-bord/skænk, men har endnu ikke fundet et der falder i min smag.

I kan se billeder af mit hjem HER hvis I gerne vil have muligheden for at se hvad jeg snakker om.

Til højre for TV'et står mine søjler, men dem ville jeg så stille et andet sted hen, da jeg gerne vil have en "pejs" der, hvor jeg kan sætte stearinlys i, samt dekorere på toppen efter hvilken årstid vi befinder os i. Det har altid været en stor drøm for mig. Og over den skulle der så være et spejl så der kommer mere lys i stuen.

Tager vi mit sofahjørne, så vil jeg jo utroligt gerne udskifte den sofa jeg har. En hvid sofa er altså bare alt for sart. Derfor vil jeg utroligt gerne have en grå sofa, og gerne en med chaiselong. Jeg har forelsket mig i denne skønne sofa, som er modulbygget, så man skulle vist gerne kunne "lave om på den". Den har den perfekte grå farve, og så er den i stof. Jeg er ikke så meget til læder og det bliver heller ikke så pænt når man har kat. Stoffet er lidt nemmere at holde pænt, samt det er mere behageligt at sidde på om sommeren. :) Over den skulle der så hænge et aflangt spejl.
Dertil skulle jeg så have nogle lækre puder i hvidt mønstret stof og nogle lækre uldne tæpper til de kolde dage.


Et bord der ville passe PERFEKT til den, samt opfylde mine krav, ville klart være et som dette skønne praktiske sofabord. Det er hvidt, som jeg gerne vil have, og så har det en masse lækker opbevaring. Man kan have computer og blade liggende under bordpladen, og ting som fjernbetjeninger og andet småt - som normalt bare ligger og fylder og irriterer øjet - det kan ligge i den skuffe der er. Det er da skide smart! :D Ja jeg er altså ret vild med det. Derpå skulle jeg så selvfølgelig have nogle hyggelige stearinlys stående. Jeg er et hyggemenneske.

Jeg er så typen der ikke ønsker en lampe over sofabordet, når jeg også skal have en over spisebordet, så når det kommer til sofahjørnet, så skal det være en gulvlampe eller væglamper. Men jeg er utroligt kræsen og har derfor utroligt svært ved at finde nogen der falder i min smag. Jeg vil ikke have kraftigt lys ved sofaen, da det er "hyggehjørnet" - og man kan jo bare tænde nogle stearinlys osv hvis man ønsker mere. Derfor går jeg efter nogle mere hyggelige lamper, som også meget gerne må være lidt romantiske og.... afspejler lidt af naturen, da jeg er wiccan og elsker at kunne bruge naturen ind i mit hjem på en eller anden måde.
Jeg har så set denne smukke væglampe, og den er bare så skøn!!!! Man kan få den i forskellige farver, og hvis jeg skulle vælge, skulle det være en hvid. Så er den nemlig stadig ret diskret, men når den så er tændt om aftenen, så får man den fede effekt fra de "blade" der er på. Kunne være flot med sådan en på hver side af spejlet bag sofaen. Åhhh hvor ville jeg dog gerne eje dem. :D

Så er vi nået til spisestue-afdelingen. Jeg har pt. det spisebord mine forældre fik da jeg var baby. Det er blevet hvidbejset, og det er fint indtil videre, men med tiden vil jeg gerne have et rigtig flot et, med nogle lækre stole. Jeg har selv været henne og finde nogle i genbrugeren i byen, men de er slidte og ikke så stabile, så med tiden ville det være lækkert med noget helt nyt.

Jeg har som sagt ikke den helt store stue, så tunge møbler passer ikke så godt herind. Vil gerne have noget let og noget simpelt. Dog ønsker jeg mig et stort hvidbejset bord med store tykke ben, når jeg engang får en større stue eller en lejlighed med en spisestue. Men nu hvor jeg bor i en lille lejlighed, så må jeg tænke mere praktisk. Derfor ville dette stilrene spisebord være rigtig fint herind til. Man kan få det med både hvid bordplade og hvide ben, og det ville jeg nok vælge hvis det var, selvom det mørkegrå også ser godt ud. Men igen så skal der noget lys ind i stuen, så lyse møbler er at foretrække.

Dertil skal der så nogle behagelige stole. Nu hvor spisebordet og sofabordet er meget "firkantet", så er det for mig vigtigt at der også kommer nogle bløde former ind i indretningen. Sofaen er lidt blød, og det vil jeg også gerne have at stolene til spisebordet er. Disse super smarte og behagelige spisebordsstole ville passe så godt ind i det hele. :D Og så elsker jeg den måde de har lavet benene på dem på. Og de runde former er bare så lækre! De kan så også fåes i flere farver, men jeg ville vælge dem i hvide og så smide et lammeskind over dem, eller måske endda nogle farverige puder. Ikke at det behøves, da jeg tror de er skide gode at sidde i, men det kunne lige gøre det lidt mere cozy og lækkert at se på :P

Jeg blev så glad da jeg så at de også har en loftlampe i samme stil som dem jeg ville vælge til sofahjørnet. Den er simpelthen så flot! :D Så det skulle igen være den smukke lampe ELLER hvis jeg skulle gå i en lidt anden retning, men stadig med en "natur"-feeling over sig, så skulle det være denne virkelig smarte lampe som I ser nedenunder. Den ligner lidt en blomst, og den ville jo ikke være helt skæv i forholden til sofalamperne. Det er stadig de runde former og "flere dele". Men det er virkelig en svær beslutning. :P

Hvis jeg skulle vælge en helt anden form for lampe til over bordet, så ville jeg gå i den retning som er meget moderne nu. Nemlig at have flere lamper hængende sammen i en gruppe og så i forskellige længder. Der kunne jeg gode se disse simple og runde loftlamper som en perfekt løsning. Det ville se super fedt ud. Men kræver måske et lidt større rum. Men fedt ville det være alligevel.

Åhhh hvor ville mange drømme dog blive opfyldt indretnings mæssigt hvis jeg kunne indrette min stue med møbler fra Boshop, men det er bare så dyrt. *Suk* Så man må gøre det så godt man kan med det man har. :)

Hvad med jer? Går I også med sådanne drømme?


English version:
Translate the post from the option in the sidemenu.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)