Sponsor gave fra Bloggertræffet - MaxFactor.dk


Vores goodiebags, som vi fik lavet til deltagerne til Bloggertræffet i Odense, var fyldt til randen med lækre sager, og det vil jeg hermed dele med jer. Tingene får et indlæg for sig selv alt efter hvilken sponsor det er fra. :D

Jeg er jo - som I nok har regnet ud - lidt af en makeup-tosse så da Macfactor gav deres "ja" til at sponsorere nogle ting til goodiebagen blev jeg utroligt glad, for så vidste jeg at vi ville få noget makeup også. :D Og jeg elsker virkelig det mærke. De laver så utroligt mange lækre ting, og det er absolut et af mine favoritmærker, såsom GOSH, Coolcos og Rimmel. ELSKER dem!

De var så skønne at sende nogle af deres lækre poser, som vi endte med at bruge som vores Goodiebags. Samt at deres nøglesnor blev brugt til vores deltagerpas. Det var simpelthen så gennemført. :D
Derudover så fik vi hver en makeup-pung med, som jeg blev virkelig glad for, da jeg mangler noget at have min makeup i når jeg har det i min taske. Så den kom på det helt rette tidspunkt, for jeg var ved at gå amok over at det hele lå løst nede i bunden.

Vi fik så også en foundation og mascara med, og foundationen var jeg lidt bange for ville være for lys til mig, men det viste sig faktisk at jeg godt kan bruge den. Den er dog en smule for mørk, men det er ikke noget der har den store betydning, da det kan "rettes til" med lidt pudder og highlighter. :D Og så er den faktisk overraskende god. Den er ikke matterende, som jeg ellers gerne vil have da jeg er ret fedtet i huden, men den har en god dækkeevne.
Sidst men ikke mindst, så fik vi en af deres nye mascaraer med. Har ville prøve denne lige siden jeg så en reklame for den, så det var dejligt at få den gratis. Børsten er meget speciel og rigtig mange synes den er svær at styre, men jeg synes faktisk den er lækker. Så jeg er virkelig tilfreds. :D

På billedet herunder har jeg både foundationen og mascaraen på.

I kan finde MaxFactor.dk på Facebook hvis I ønsker mere info om deres produkter eller hvis i bare gerne vil snage lidt i deres nyheder. :P

Jeg siger i hvert fald mange mange mange gange tak til dem for at sponsorere til vores goodiebags. :D


English version:
Translate the post from the option in the sidemenu.

4 kommentarer:

  1. Hej! Super lækkert indlæg som altid. :) Jeg ville bare lige høre hvilket redigeringsprogram, du bruger til dine billeder?
    - Og du har vel heller ikke tilfældigvis en forklaring på hvordan man får indsat et topbanner på sin blog? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg bruger Photoshop til mine billeder (:
      Topbanner er simpelt at sætte ind. Når du er logget ind går du ind under "Layout" og finder den rubrik hvor din blogtitel står på. Der uploader du et billede og vælger at det skal være det i stedet for en titel. (:

      Slet
    2. Mange tak!
      - Nårh, så det er faktisk bare de orange linje (og græskar ved siden af "my online home" der er indsat som bloggens titel? Nu tror jeg, det giver mening, haha!
      Er selve headeren så bare indsat som et billede med link?

      Slet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)