Dagens Advent Indlæg


Homemade Gifts or decoration things for Christmas
Jeg elsker at julehygge i December måned, og hvis jeg kan kombinere hygge med julegave-produktion, så er det jo bare endnu bedre. Jeg ved dog ikke om jeg laver ret mange julegaver i år, men jeg tænkte da at jeg lige ville dele en idé med jer, der måske sidder derude og er helt idéforladt når det kommer til hvad I skal give folk i julegave. :D

Der er her tale om det at lave fx smykker i Cernit eller Fimo - alt efter hvad I foretrækker at bruge.

Jeg var på jagt her i efteråret efter en masse Cernit, så jeg kunne komme igang med min gamle plan, om at få lavet en masse smykker. Jeg fandt en masse farver - dem der nu var i vores lokale Hammer Hansen - og gik igang med at lave en masse halloween-smykker, da det var lige op til den dag. :D Jeg har jo så selvfølgelig stadig en masse, og har derfor været henne og lave lidt julesmykker også. :D

Det er super hyggeligt at sidde og lege med, og det er da noget man kan sidde sammen med familien og lave - om det så er smykker eller om man vælger at lave små figurere til juledekorationer, eller måske endda juletræs-pynt, det er jo op til hvad man har mest lyst til. Det er jo kun kreativiteten der sætter grænser.

Disse cernit-pakker koster omkring 20 kr stykket og der er til mange ting i sådan en blok, og der findes alverdens farver. Jeg blander også gerne cernitten hvis der er en bestemt farve jeg skal bruge. Så det er faktisk ikke så svært at komme igang med. Det kan dog være lidt svært at arbejde med, når man arbejder i de små størrelser, plus at man skal sørge for at holde cernitten varm for at den er blød nok til at arbejde med. Men jeg synes da bare I skulle prøve det ud. :D

Cernitten skal så ind i ovnen og bage i ca. 30 min på en 110-130 grader så det bliver hårdt.
I kan her se de julesmykker jeg har fået smækket sammen. :D


English version:
A creative idea for Christmas gifts, is to make jewelry in Cernit or Fimo clay, or maybe just make small Christmas figures for decorations or Christmas tree ornaments.

6 kommentarer:

  1. Hvor er de fine! & hvor er det bare en god ide!
    Kan huske at jeg legede med det da jeg var lille - så sjovt! :)

    - Simone // har startet ny blog: smarstrand.blogspot.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg elsker det :D Pånær når det driller. *Hahahahah*

      Slet
  2. Kan huske, at jeg altid ville rode med cernit, da jeg gik på fritidshjem. Det er bare så hyggeligt og har flere gange overvejet at genoptage det :D

    Elsker dine fine kreationer, specielt det første og sidste par øreringe!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har ikke fortrudt at jeg har købt nogle pakker. :D Hvis jeg lige har brug for at være lidt kreativ så er det super hyggeligt at tage frem.
      Mange tak søde :D

      Slet
  3. Haha småkage øreringene til sidst er sgu en ret god idé :D hvor e de sjove!

    Simone
    Microcut.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. :D Kom på idéen da jeg sad hjemme hos de gamle og skulle indvie dem i cernit :D

      Slet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)