Dagens Jule Gæst - Marie-Louise



Hej Anne-Mette's søde læsere! Mit navn er Marie-Louise og jeg blogger over på min lille blog mlhauken, hvor jeg skriver om alting skønhedsrelateret, en smule personlige indlæg og så er der også kastet lidt fashion ind - så et mix af lidt af hvert men mest skønheds, makeup og hudpleje. Jeg elsker at dele mine erfaringer med produkter og jeg elsker at læse andre bloggeres.

Lige som jeg elsker skønhedsprodukter, så er jeg også lidt afhængig af de sociale medier så er både på twitter, instagram og facebook - kom gerne forbi og ta' en snak.
Jeg har været så heldig at lave et lille jule-indlæg til Anne-Mette's blog og det vil jeg gøre med en DIY. Jeg ved ikke med jer, men mine læber bliver utrolig hurtigt tørre og sprækker på denne tid af året hvis jeg ikke plejer dem. Og det gør jeg gerne med en lækker lipscrub.

De 2 vigtigste ting du skal bruge er Sukker - enten hvid eller brun - sukkeret gå ind og eksfoliere læberne og fjerner dermed det døde ud på læberne. Den anden ingrediens er Kokos Olie - som er godt for rigtig mange ting men til dette brug går den ind og giver læberne en masse fugt, hvilket vi godt kan lide specielt her til vinter.

Den udgave jeg skal vise jer i dag er med Appelsin, Nelliker og Honning da jeg synes det dejlig julet og elsker duften af appelsiner og nelliker sammen! Honningen er med til at give fugt. Lad os komme igang!

Step 1 og Step 2 er ingredienserne og materialerne der skal bruges. I Step 3 startede jeg med at måle sukkeret af - sukkeret skal fylde halvdelen og lidt mere i krukken. Jeg valgte at bruge almindelig hvid sukker her, da nelikerne giver en fed effekt. Sukkeret hældes derefter ned i en skål - dette er Step 4. Nu skal vi igang med det sjove. I Step 5 har jeg målt ca. 2+ SPSK frisk Appelsinsaft og Honning - du kan sagtens bruge mere eller mindre men der skal være samme mændge af dem begge. Herefter knuser jeg nogle nelliker - dette er til smag og behag - jeg kan godt lide en stærk smag af neliker så begge bunker i Step 6 blev brugt. I Step 7 tilføjes Kokos Olien (Nellikerne er kommet i massen). Jeg brugte ca. 1½ SPSK af olien og mixede det hele sammen. Man skal være opmærksom på at kokos olien har en stærk smag, så hvis man mangler lidt mere appelsin eller neliker så mix gerne mere i. Step 8 :)

Til sidst skal hele mixet hæles op i en krukke eller lignede af eget valg. Jeg har valgt at opbevarer Lipscrub'en på køl da jeg godt kan lide at den er lidt fast + den smelter utrolig hurtigt på læberne. Det gode ved scrub'en er at alle ingredienser er naturlige og derfor spiselige - mums! Jeg har valgt at pynte krukken med et julet bånd og kort. Som I kan se på billedet har jeg lavet 2 krukker - den anden er med pebermynte. Her bruges der bare grund ingredienserne + pebermynte essens/aroma/olie.

Jeg synes dette er en sød lille værtinde gave + det er utrolig hurtigt at lave og billigt. Hvis I har lyst til at se mere fra mig (og måske også nogle lækre giveaways?) så kan I hoppe over på min blog og sige hej!

- Marie-Louise fra bloggen: www.mlhauken.blogspot.dk

English version:
Guest Post from another blogger.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)