McDonald fik en ny chance med deres nøglehuls burger


Så fik McD en ny chance. Vi var nogle stykker som virkelig hungrede efter noget klamt og ikke særligt sundt mad efter vores druktur i går, så vi smuttede forbi den gyldne måge i Svendborg. Jeg tænker dog stadig over hvad jeg spiser når det kommer til fastfood, så jeg vælger helst de ting der for mig er noget jeg kan spise med nogenlunde god samvittighed. Og de har jo fået Nøglehulsmærket på nogle af deres nye burgere, og det er noget jeg virkelig sætter pris på. Sidste gang jeg skulle derind for at teste dem, blev jeg godt nok skuffet, da jeg ikke fik den jeg bestilte, men denne gang var jeg lidt heldigere. Og jeg må sige at jeg ikke er skuffet.

Det var meningen at jeg skulle have haft deres GrovGrilledChicken som er en kyllingeburger med grillet kylling, rødbederelish og juliennemix, men fik kun den kedelige GrovChicken, men denne gang fik jeg den rigtige. Jeg må sige at jeg er imponeret. Den var utroligt velsmagende og jeg elskede deres rødbederelish. MUMS!

Jeg fik så en af Cathrine's syltede agurker da hun ikke ønskede den i sin cheeseburger, og det var faktisk en utroligt lækker kombi. Så det kunne måske være et lille twist de kunne give den. :D For så ville den være helt igennem fantastisk. :D Men lækker lækker lækker er den. Og så synes jeg det er skønt at de har valgt at smide en rigtig kyllingefilet i i stedet for de tørre kyllingebøffer der normalt bliver brugt. Helt klart ikke sidste gang jeg køber den. Dog vil jeg gerne prøve wrappen på et tidspunkt også. Det må blive næste gang. :D

Så McDonalds, I har sku formået at lave en burger som jeg virkelig kan anbefale andre at prøve. Dette fejrer vi med det ret så kiksede tømmermændsbillede, som Cathrine tog af mig. :P

English version:
Translate the post from the option in the sidemenu.
Follow on Bloglovin

Ingen kommentarer:

Send en kommentar