Afslappet Sommer Outfit

Når vejret er så gråt og trist på sådan en forårsdag som i dag, så kan jeg godt sidde og ønske at solen ville brænde igennem og jage skyerne væk. Men nu kan vi se frem til en hel uge med møgvejr, og det betyder at sommertøjet godt kan blive pakket lidt væk igen. Øv bøv altså. Men så kan man da sidde og dagdrømme sig til varmere dage, hvor man kan have et sødt sommer outfit på.

Jeg har ikke ret meget sommertøj og det irriterer mig faktisk en hel del. Jeg kunne nemlig godt tænke mig nogle flere søde sommerkjoler. Har måske ikke kroppen til det, men alligevel. Man kan jo altid have et par korte leggings på. Derudover så ville jeg vælge nogle lette sommersko og en rigtig sød håndtaske. Dertil lidt smykker og nogle farverige solbriller, som passer i farverne til detaljerne i fx. kjolen.

Det outfit jeg har sammensat her er måske ikke det mest farverige, men jeg har forsøgt at vise, at det ikke altid behøver at være pangfarver for at det er pænt. Men masser af farver er helt klart også foretrukket. Men dette er fint og naturligt, med et lille strejf af farver. :D Helt klart noget jeg godt kunne finde på at have på. Og det ville være flot hvis man havde en lækker brun farve på huden. :P


English version:
Translate the post from the option in the sidemenu.

Twitter | Instagram | Facebook | Bloglovin'

Ingen kommentarer:

Send en kommentar