Gør Sætningen Færdig TAG #8


Det er ved at være noget tid siden at jeg lavede en "Gør sætningen færdig"-tag, så tænkte at jeg da lige kunne lave sådan en nu hvor jeg alligevel er ret meget lost mht. indlæg i dag. :) Der sker ikke så meget når man bare sidder foran en blæser og er ved at dø af hedeslag.

Jeg læser lige i øjeblikket anden bog i "The Caster Chronicles", men det går ikke så stærkt. Det er næsten for varmt til at sidde/ligge og læse, men de næste par dage vil jeg gøre mit bedste for at få læst noget mere. Derudover så har jeg en masse blade som jeg også lige skal have kigget igennem, da jeg siden jeg har købt dem kun har læst dem overfladisk. Men de er til gengæld en smule lettere at tage frem når der lige skal slappes lidt af. :D

Jeg har endelig været ved stranden for første gang i... det må snart være 15 år. Jeg er bare ikke et strandmenneske og det har især noget at gøre med at der er så mange mennesker dernede, og at jeg ikke synes om at folk kigger på mig. Plus jeg hurtigt føler det bliver klaustrofobisk når der er så mange mennesker samlet på ét sted. Men om aftenen er der ikke så mange, og det var så der vi valgte at tage derned. Desværre var der alt for mange vand- og brandmænd i vandet, så vi var ikke i vandet særligt længe. Men vi kan da sige at vi har været i. :D

Min weekend ville blive perfekt hvis det blev under 20 grader, hvis jeg kunne have skabe og køleskab fyldt op så jeg ikke behøvede at bevæge mig udenfor en dør. Hvis jeg kunne bruge al min tid på at læse, se serier, finde inspiration til bloggen og bare.... bare være mig selv. :D Det ville være en perfekt weekend lige nu. :D

Jeg har drukket meget vitaminvand (igen jeg ved det - jeg er afhængig), isvand og Blue Keld på det seneste. Vitaminvand fordi det smager så skide godt. :D Isvand fordi det ikke kan undværes i denne varme og Blue Keld fordi jeg endelig har fået købt noget og det bare er en fantastisk sodavand. :D Jeg vil super gerne have nogle flere, fordi jeg allerede nu er ved at løbe tør igen. :P Så skal lige se om jeg kan finde en dag hvor jeg kører ned efter nogen. Kunne være rart her til weekenden. Især hvis jeg skal hygge mig. :D

Jeg kunne godt sidde og gnaske i lidt syrlig og sødt frugt lige nu. Måske endda noget fyldt chokolade med likør. Åhhhh! Det kunne være så lækkert. Desværre har jeg ikke råd til at købe den slags lige pt, da både jordbær, ananas, mango og fx marcipanbrød med Cognac er røvdyrt i disse dage. Butikkerne ved satme godt hvor de skal tjene deres penge henne. Øv bøv altså! Men en eller anden dag finder jeg altså råd til det, for jeg vil hygge mig med det denne sommer. :D

Jeg har kunne slappe rigtig af når jeg har siddet og hygget med Dirch Passer film. :D Derudover har jeg set en masse serieafsnit og jeg er for tiden gået lidt tilbage i barndommen og ser pt. begge sæsoner af "W.I.T.C.H." :D Hyggeligt.

Jeg holder meget af mit nuværende design på bloggen, og nu hvor birketræerne er blevet mit ..... varemærke kan man godt kalde det, så har jeg været henne og lave designet mere efterårs- og vinter-agtigt, så jeg kan ændre det efter årstiderne resten af året. :D Det bliver dejligt at kunne beholde bloggens design på den måde. :D

Vejret har været alt alt for klamt. Jeg har nævnt det mange gange, men gør det gerne igen. Sommeren i år har og er bare alt for klam varm. Har slet ikke lyst til at være sammen med folk fordi jeg selv og andre sveder som en sindsyg og det er bare super ulækkert. Så jeg ser så meget frem til efteråret. Desværre har det lange udsigter, da de har lovet dette klamme vejr i lang tid endnu.

Jeg har kunne blive helt varm indeni når folk har været søde ved mig uden at jeg har bedt om det. Har fx fået en cola med mit fulde navn på af Cathrine og det var en dejlig overraskelse. Så sødt af hende og hvor heldigt at der lige skulle stå en på hylden som jeg har ledt efter så længe. Derudover så har jeg fået nogle søde mails fra folk der støtter mig op om de ting jeg gør og siger i forbindelse med bloggen. Det får virkelig en lysten til at fortsætte og gøre noget ekstra for mine besøgende. :D

Jeg har især grint af noget Cathrine så for noget tid siden. Og lige siden der har der bare været små situationer som jeg ikke har kunne lade være med at grine lidt mere af. Og det bliver bare bedre og bedre. :D Vil ikke komme nærmere ind på det her, for det er internt imellem Cathrine og jeg, men hold nu op hvor vi morer os over det. Det er god griner. :)

Det der har kunne hyle mig ud af den har været uvished. Uvished om rigtig mange ting. Dette gælder både hvad angår min finger, næste sommer, hvad der sker efter jeg bliver raskmeldt igen. Hvornår jeg kan starte på de to kursuser som jeg skal starte på efter alt dette med min operation er overstået. Uvisheden om om jeg kan startebehandling på hudafdelingen mht. min psoriasis, så jeg også kan få orden på den. Osv osv osv. Der er så mange ting som jeg ikke ved hvordan kommer til at forløbe eller om det overhovedet kommer til at ske. Det er ret frustrerende. Jeg er typen der planlægger alt i god tid, da jeg ikke er den spontane type, samt at jeg har det bedst med at vide hvad der skal ske.

Jeg skal blive bedre til at få genoptrænet min finger. Jeg har nu glemt det i et par dage, og synes den er blevet ret så stiv igen. Og så hjælper det ikke at de små knuder under huden gør det pisse ømt at bruge den også. Så jeg vil blande mig noget saltvand her senere og få trænet lidt, og så SKAL jeg huske det de næste par dage også. Kunne være jeg skulle gøre det til en vane om aftenen inden jeg går i seng. :)

Jeg ønsker mig et stort badebassin som jeg kan ligge og flyde rundt i når jeg er nede på græsset. Det kunne være så super lækkert, men desværre vil jeg ikke kunne have det i fred for naboer, hunde og tyvagtige beboere i de andre boligblokke omkring mig. Så desværre bliver det ikke i år jeg får sådan et.

Jeg tog mig selv i at komme med et hvin her tidligere i dag, da jeg så at serien "Face Off" var startet op igen. JEG ELSKER SPECIAL EFFECTS!!!! Og denne serie handler netop om det. Det er en form for cat-walk bare med makeup og teater. Det er så fedt og jeg ville så meget ønske jeg havde materialerne til den slags, for man kunne lave nogle helt absurde fede looks på den måde.

Jeg har især nydt at være sammen med min søster og hendes kæreste i den uge de var på ferie på Fyn. Vi har rigtig hygget os med grill, bål, roadtrips til Odense og besøg på loppemarkeder/genbrugsbutikker hvor vi har brugt alt for mange penge, men det har været skide hyggeligt, og lige hvad jeg trængte til denne sommer.

Jeg har følt mig bedst tilpas når jeg har stået under den kolde bruser. Jeg tager mange kolde bade for tiden, og det er simpelthen fordi jeg prøver at blive kølet ned. Derfor tager jeg heller ikke ret mange steder hen for tiden, fordi jeg gerne vil have mulighed for at være under et vandfald af koldt vand. Forstår ikke hvordan folk kan sidde/ligge ude i den bagende sol i flere dage i træk uden at blive dårlig. :P

Jeg har leget meget med tanken om at arrangere noget strandhygge på Klinten for singlegruppen. Måske om aftenen en gang efter spisetid og så samles med lidt drikkelse og godt humør, og så kunne man sidde dernede og hygge med bål ved bålstedet og lære lidt flere mennesker at kende. Ved ikke om der er opbakning for det, men nu må vi se. :) Kunne i hvert fald være super hyggeligt - uanset hvor mange der ville dukke op.

Det der har kunne få mig helt op i det røde felt er når man modtager forkerte varer efter at have ventet i over en måned på dem. At man så skal vente på at få refunderet penge og igen bestille fra en anden sælger, og igen vente over en måned på at modtage det er virkelig ikke noget jeg synes er fedt. Det er sku ret træls.

Mit køleskab er for tiden fyldt med drikkelse. Det er vist ikke noget nyt. Har ikke ret meget mad i det og har aldrig haft det. Tror det er fordi jeg ikke spiser ret meget, og hvis jeg har en masse deri, så når det at blive dårligt. Så der er altid masser af drikkelse, hvilket jo også kan holde sig længe.

Jeg elsker at ose lidt på eBay og lede efter ting jeg godt kunne tænkt mig, men ikke har råd til herhjemme i lille DK, og derfor finde dem 10 gange billigere på nettet. Jeg er især glad for mine Konjac svampe og sidder lige i øjeblikket og venter på at modtage lidt gadgets som ville være lækre at have her i sommeren. Derudover har jeg fundet nogle falske efeu-planter som jeg skal have ude på altanen. Jeg kan ikke få noget til at gro i potterne på væggen, så håber at disse kan hænge derude og pynte i stedet for de tørre planter der er nu. :P

Jeg håber at I har haft en skøn dag, og at I overlever varmen. :D


English version:
Translate the post from the option in the sidemenu.

Twitter | Instagram | Facebook | Bloglovin'

Ingen kommentarer:

Send en kommentar