Idéen er at tænke udenfor boksen


Tog lige mig selv i at sidde og surfe nettet igennem for lidt specielle gaver man kan give til jul. Synes efterhånden det bliver sværere og sværere at finde på nye ting når det kommer til jule- og fødselsdagsgaver, og når folk så kommer med den der "Jeg ønsker mig ikke rigtig noget", så kan det altså godt blive en smule frustrerende da man jo så selv står og er ret lost. Men man kan også godt følge folk, for hvis man som sådan ikke står og mangler noget, så kan det jo være ret svært at finde på noget. Jeg står selv lidt i den situation i år, men har da alligevel formået at finde nogle ting, som jeg godt kunne tænke mig når det nu skal være. :P Og det bliver nok noget af det samme som jeg har ønsket mig de sidste par år og så også har fået. Jeg elskede de gaver, så håber at jeg får det jeg har skrevet på listen. Det er små ting, men det går nok.

Jeg er blevet nødt til at være lidt kreativ i år, både fordi der ikke er så mange penge at gøre godt med, men også fordi folk netop ikke rigtig har nogle ønsker. Så man må gå lidt i tænkeboks og finde noget man tror de kan bruge. Kender man folk en smule, så skulle det ikke være så slemt igen, og synes da selv at jeg har fundet et par fine ting indtil videre. Men det er på ingen måder nok, så sidder og tænker lidt ud af boksen i dag. Og ja jeg ved godt at der er længe til jul, men man ved jo aldrig hvor længe det tager at få tingene hjem OG om det kan skaffes eller ej. Så jeg vil gerne være i meget god tid i år. Og så er der også en chance for at finde noget helt specielt.

Ting jeg har hørt om før og som er lidt skægt er fx at man kan købe en ged, hvor man selv får et gavekort med billede af geden og selve geden bliver så givet til en fattig familie i fx Afrika. Det er da en super sød tanke, men kan man vide sig sikker på at den kommer derned?
Derudover så er der også mulighed for at købe din egen stjerne, hvilket jeg synes er lidt mere personligt. Ja der er mange af dem, men det er da lidt mere specielt at få en stjerne og måske endda få den opkaldt efter sig selv, ik? Eller er det bare mig der er lidt mærkelig? Ja jeg synes altså det er lidt sejt. Og der var faktisk en af mine gamle klassekammerater der gjorde netop dette til sin forældres bryllupsdag - der blev købt nogle tvillingestjerner til dem, og det synes jeg da var en super sød tanke.
Sad faktisk også selv og kiggede på stjernerne i nat da himlen var fri for skyer og jeg alligevel ikke kunne sove for naboen. Det er virkelig noget af det hyggeligste hvis I spørger mig. Bare sidde og kigge op i mørket og se på de små glitrende pletter på det sorte lærrede. Og så kunne det da være lidt sejt at kunne pege på en stjerne og sige, "Det er min!" Så det kunne da være en romantisk gave hvis det skulle være. ;)

MEN! Jeg tror jeg holder mig til det materielle i år, for ved ikke lige hvordan reaktionen ville være hvis jeg købte sådan noget til dem. :P Pengene er godt nok heller ikke til det, men det kunne da være fedt en dag. Så jeg må bare lede videre. Jeg skal nok nå at finde nogle lækre ting inden jul. Har jo masser af tid endnu. :D

Er I begyndt at tænke på julegaver?


English version:
Translate the post from the option in the bottom.

Twitter | Instagram | Facebook | Bloglovin'

4 kommentarer:

  1. Jeg har lavet en liste over hvad alle skal have og kan så købe tingene efterhånden, så det ikke er mange penge på en gang :) jeg har jo en del søskende osv!

    SvarSlet
    Svar
    1. Smart. :D Ville jeg også gerne kunne, men når jeg endnu ikke ved hvad de ønsker sig er det svært. /:

      Slet
  2. Jeg er så bagud med julegaver. Jeg plejer at sige at jeg skal være færdig inden første november men jeg har hverken fået køb en gave eller fået nogle ideer.
    Det ender sikkert med gavekort da de fleste i familien er startet på studie. Så lidt hjælp til at købe studiebolig eller noget de kan forkæles med som fx massage.

    SvarSlet
    Svar
    1. Håber også at være færdig en gang i november, men jeg kender mig selv så godt til at jeg ved at jeg ikke kan lade være med liiiige at købe lidt ekstra når man når december og det er super hyggeligt inde i byen. :D

      Slet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)