Praktisk dag - Nu er jeg klar til i morgen


Som overskriften fortæller, så har jeg haft en meget praktisk dag i dag. Jeg havde en tidlig tid hos lægen, hvor jeg skulle have taget blodprøver i forbindelse med min psoriasis-behandling og direkte derefter gik turen ind for at handle. Jeg har de sidste to gange været nødt til at købe rengøringsmidler og div. sæber ind, da jeg er løbet tør for det hele på én gang. Det er så typisk at det sker, men det er skide irriterende. Rengøringsmidler er jo ikke ligefrem billige. Men nu er det ordnet, så der går lige lidt tid inden jeg skal investere i det igen.

Derudover så har jeg været igang med rengøringen herhjemme også. Der trængte virkelig, og jeg mangler endnu badeværelset, men det ordner jeg inden jeg går i seng. Det er så rart når det er blevet gjort, og det betyder også at jeg kan nyde de næste par dage fuldt ud. Ser jeg virkelig frem til. :P Det bliver hårdt, pga. alt det mad man skal indtage, men derfor har jeg også været henne og lave en let aftensmad i dag bestående af kartofler vendt i løg, tomater og feta og dertil karbonader.

Nu sidder jeg med benene smækket op på sofabordet og vil redigere det sidste af videoen i julekalenderen, og så skal der ses noget TV inden sengen kalder. Skal tidligt op i morgen og gøre en masse klar. Håber juleaftensdag bliver fredelig uden alt for meget drama og vi derfor kan få en rigtig hyggelig juleaften. :D


English version:
Translate the post from the option in the bottom.

Twitter | Instagram | Facebook | Bloglovin'

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)