Snakken om ensomhed

I disse dage er der stor fokus på temaet "Ensomhed" i medierne, og det er faktisk noget jeg rynker brynene lidt over. Ikke fordi jeg synes det er forkert, men fordi det er noget man burde have fokus på hele tiden. Ensomhed er skrækkeligt og det kan være en rigtig stor del af årsagerne til at folk går ned med angst og depression. Der vil selvfølgelig altid være dem der mener at ensomhed er noget man selv er skyld i, men sådan er det altså ikke altid. Ensomhed kan komme af at man måske har angst for at tage kontakt til andre mennesker fordi man er mærket af mobning fra tidligere. Det kan være fordi man generelt bare har social angst. Det kan være fordi man ikke har fået anerkendelse for de ting man har opnået fordi det måske ikke lige levede op til forventningerne udefra. Det kan være rigtig mange ting.

Der er mange der har spurgt mig om jeg er ensom, men har ikke rigtig set det sådan. Jeg har måske bare set det på den måde at jeg har det bedst med mig selv. Altså når jeg er alene. Og set i bakspejlet, så kan jeg da godt se at jeg måske er ensom. Jeg holder mig meget for mig selv i rigtig mange situationer og timer om dagen. Men jeg er jo bare blevet vant til at det er sådan, og når jeg er alene så er der ikke nogen der forventer noget af mig, nogen der forventer at jeg gør noget for dem hele tiden, skal lytte til dem hele tiden. Al den pres og forventning til en. Det er ikke behageligt, når man inderst inde ved at man ikke kan leve op til det. Men ensom? Er jeg det?

På TV2 har de en lille test, hvor man kan få et fingerpraj om, om man nu også er ensom, og jeg tænkte at jeg for sjovt lige kunne tage den. Havde forventet at jeg måske ville få at vide at jeg var lidt ensom, men ikke at det ville være noget af betydning, men får så dette svar:
Særdeles ensom
Du er mere ensom, end hvad godt af. Søg hjælp, enten ved at fortælle dine nærmeste om din ensomhed eller ved at ringe til en af de hjælpelinjer, som du finder i boksen til venstre.
Ehm.... okay så?! Ja jeg har da fået at vide at nogen har været bekymret for mig, men jeg gik ikke ud fra at det var så... ja jeg ved det sku ikke helt. Så tydeligt? Jeg gik jo bare ud fra at det var fordi jeg er deprimeret og slås med angst og aggression. Og jeg gik ikke ud fra at der var noget galt i at ville være alene hele tiden. Langt ude I know, men... jeg har jo vænnet mig til at leve sådan i okay mange år nu. Jeg har det bare ikke så godt socialt længere som jeg tidligere har haft det.

Vil da gerne med tiden være mere social og bygge et netværk op og få nogle venner, men... det er altså bare ikke så nemt når man er ved at være godt op i alderen. Det er bare utroligt svært at finde folk man kan stole på og som man fungerer godt sammen med. Voksne mennesker er meget kritiske overfor hinanden og utroligt kræsne når det kommer til dem man vil have ind på livet af sig. Og sådan er jeg jo også selv. Så det er lidt som at stikke to magneter op imod hinanden. De kommer aldrig til at klikke sig sammen, men afviger sig hele tiden fra hinanden når man kommer tæt på. Kender I det?
Det kan være utroligt svært.

Så jeg... jeg indrømmer at jeg er ensom, og det er måske nok en del værre end jeg selv går og tillader mig selv at tænke på. Har vel bare overbevist mig selv om at det er okay. Selvom jeg godt ved at det ikke er. Mennesker er flokdyr - vi burde ikke være alene.


Translate posts in the bottom of my blog

4 kommentarer:

  1. Det er sådan et forvirrende emne inde i mit hoved. Jeg har dage hvor jeg kan pive over hvor ensom jeg er og andre dage hvor jeg slet ikke kan li mennesker og alle bare skal gå langt væk. Noget andet jeg også er kommet frem til, er at det svinger meget for mig alt efter årstiden. Jeg er bare ikke særlig social her om vinteren, men om sommeren er jeg enormt social. Det er mega underligt, når man tænker over hvor meget det kan svinge.

    Jeg har accepteret at jeg bare ikke er en særlig social person, det er ikke fordi jeg ikke gider det, men det skal mere komme naturligt. Jeg ved ikke om du kan huske at vi snakkede lidt om det sidst vi var sammen. Jeg behøver ikke være social hele tiden, men når jeg skal være det, skal det føles rigtig og sådan har jeg haft det de gange vi har været sammen. Tiden flyver afsted uden af det skal handle om forventninger osv. Det er super skønt og jeg har ofte svært ved at finde nogen, hvor det føles så naturligt. Jeg føler på ingen måde at vi har nogen skæve forventninger, andet end at vi bare skal hygge os og være os selv. Det nyder jeg søde.

    Jeg føler mig ikke særlig tit ensom og når jeg gør handler det ofte om familie kontakten, som er ret forstyrret.

    Knus <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Præcis. Tror det er sådan vi ser på det, fordi vi egentlig har det meget godt med at være for os selv. :D Men har så også læst, at folk der har det sådan har det bedst sammen. Altså to "ensomme" mennesker fungerer godt sammen. Måske derfor der er så god en kemi imellem os når vi er sammen. :)

      Slet
    2. Jeg kan i hvertfald mærker at det ikke er nogle skæve forventninger om at vi hele tiden skal skrive sammen eller ses.. Vi gør det når det passer og der er ingen sure miner, hvis vi ikke lige har kontakt. Det er bare mere naturligt i min verden. Jeg har veninder der godt kan føle sig trådt på,, hvis de ikke høre fra mig, så tror de at de har gjort noget forkert eller at jeg er sur.. Og sådan er det aldrig. :D

      Det er sjovt som mennesker kan være både mega forskellige og mega ens.
      Verden er sku et besynderligt sted. :D

      Knus <3

      Slet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)