Min Nye Aften (nogengange morgen) Rutine med Colosé - Trin 4

Så er det blevet tid til at skrive om det sidste produkt jeg har fået fra Colosé, hvilket også er mit favorit produkt af alle dem jeg har fået. Alle deres produkter er lavet af naturlige ingredienser og det synes jeg er en skøn information at have når man bruger dem i ansigtet. Jeg har gjort det til en fast rutine at bruge dem om aftenen inden jeg hopper i seng - og nogle gange om morgenen, men på dage hvor jeg bruger makeup gør jeg det ikke.

Det sidste produkt jeg i dag vil fremhæve er et jeg bruger en gang eller to om ugen ca. når jeg husker det. Nemlig Urtemasken.

Denne urtemaske er velegnet til fed og uren hud, men er så mild og plejende, at den kan anvendes af selv tør og følsom hud. Og jeg elsker jo masker, så denne blev jeg virkelig glad for at finde i puljen de sendte mig. Har også brugt den en del gange efterhånden. Skal dog til at bruge den 2-3 gange om ugen som de anbefaler. Og jeg elsker den! Den fungerer lidt som en muddermaske og huden føles simpelthen så utroligt lækker efter brug.

Den skulle rense huden helt fri for hudorme, rense porerne i dybden, fjerne overskydende fedt fra huden og mindske fremkomsten af bumser. Se det er jo noget jeg kan lide at læse. Og selvom jeg ikke har brugt den så ofte som de anbefaler, så har jeg kunne se en betydelig forskel på min hud. Mine porer er ikke nær så store som de plejer at være og har heller ikke haft så mange bumser at slås med efter jeg er begyndt at bruge denne. Så fremover går jeg ud fra at det bliver meget bedre. Så jeg kan personligt varmt anbefale denne.

3 kommentarer:

  1. Hej Mette

    Jeg har holdt lidt øje med din blog i håb om at der kom en opdatering på masken. Har læst anmeldelser andre steder og overvejer stærkt at købe den, da jeg virkelig er plaget af mange hudorme på næsen og konstant bumseudbrud på hagen. Hvordan har den virket på din hud efter du er begyndt at bruge den de 2 gange om ugen?

    Hilsen Pernille

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej hvor pinligt! Jeg kom til at kalde dig for Mette - Det må du undskylde! En ting min mor lærte mig da jeg var lille var, at man altid skulle kalde folk ved det rigtige navn!

      Håber at du får en dejlig dag

      Slet
    2. *Hehe* Det skal du ikke undskylde. Min familie kalder mig for Mette. ;)

      Jeg må indrømme at jeg har været lidt sløv med at få den brugt, men for mig har der ikke været den store før og efter forskel. Måske med en mere intens brug, men det må vente lidt, da jeg har nogle andre produkter jeg skal teste :)

      Slet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)