Dét var virkelig ikke planlagt

Havde hele min dag i dag planlagt, men det faldt i vasken allerede i nat. Min mave har åbenbart ikke været helt enig med mig, så jeg havde en masse smerter hele natten. Det var desværre ikke blevet bedre da jeg skulle op i morges - til trods for at jeg havde taget en masse smertestillende. Jeg skulle have været til behandling i dag, så jeg ringede selvfølgelig derned for at fortælle, at jeg ikke rigtig kunne komme nogle steder så længe jeg lå i fosterstilling med voldsomme kramper. Til min store ærgelse viser det sig, at sekretæren ikke er der i nogle dage, så man er nødt til at indtale en besked på deres telefonsvarer. Dét er et problem, da de så nok ikke hører min besked før jeg skal være der. Forsøger at komme op, men ender på badeværelset og kommer ikke rigtig længere derfra. Så jeg fik virkelig dårlig samvittighed og jeg kunne intet gøre. Det ødelagde lidt humøret og mine planer faldt som sagt i vasken.

Jeg har dog fået det bedre her til aften og maven er faldet til ro. Har fået sovet lidt og har fået læst en smule. Ikke det store, men det er hvad jeg har haft energi til. Håber dagen i morgen bliver bedre. Skal nemlig ses med en jeg har savnet utroligt meget. ;)

I må have en fortsat god aften.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar