En helt okay start på den nye uge

Var tidligt oppe i dag for at nå at ringe ind til lægen. Havde fået bestilt mig en tid til blodprøvetagning til sent på dagen i dag, og det fortrød jeg ret hurtigt. Jeg kunne dog ikke annullere den på Lægevejen, så måtte ringe derind tidligt i morges. Har en anden tid på Onsdag i stedet, så det er ikke fordi jeg ikke får dem taget. Det passede mig bare lidt dårligt i dag.

Og nu hvor jeg alligevel var tidligt oppe, så kunne jeg få orden på lidt løse ender her på nettet inden dagen for alvor gik igang. Havde lige nogle mails jeg skulle indhente og besvare og så var der en "gæst" der lige skulle skrives ind på bloggen til #Blogtober. Ellers har den stået på et besøg på apoteket, har fået hentet vasketøj op fra kælderen og så er der blevet ryddet en smule op, så jeg er klar til besøg på Torsdag. Jeanette kigger nemlig forbi til en hyggedag. :D Skal dog lige have svunget støvsugeren på Onsdag når jeg kommer hjem fra lægen, men så er jeg også klar. Er sikker på at vi nok rigtig skal hygge os. Håber bare ikke vi smelter helt væk.

Jeg fik også læst bogen I ser på billedet færdig i dag. Ikke den bedste bog John Hart har skrevet, men den var da okay. Nu skal jeg så igang med "Jordens Børn". Men men men... Har lige en cardigan jeg gerne vil have fikset først. Det er et lidt større projekt, men jeg bliver super glad for resultatet når jeg er færdig. Købte nemlig en rest-cardigan i Føtex i sidste uge, og den har noget sølvtråd i noget af det garn den er strikket ud af, og det er ikke lige det jeg søger efter i denne omgang. Så den sølvtråd skal lige fjernes. Som sagt så kommer det til at tage noget tid, men det bliver det værd. Så det er mit næste projekt inden jeg går igang med læsningen igen.

Alt i alt har det været en fin Mandag. Håber også at I har fået en god snart på ugen.

2 kommentarer:

  1. Glæder mig helt vildt og det kan kun blive hyggeligt. Det er det jo altid med dig smukke <3

    Knus <3

    SvarSlet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)