Børnefødselsdag og ny tid til undersøgelse på privat hospital

Det var utroligt tæt på at jeg ikke kunne få lov til at deltage i min nieces fødselsdag i år, men jeg stod fast og fik tingene rettet ind efter at jeg altså skulle have den dag 100% fri. Jeg kunne ikke deltage sidste år, så i år ville jeg fandme være med. Derfor gik turen mod det mørke Jylland tidligt Tirsdag morgen. Og det endte med at blive en super hyggelig dag.

Jeg fik tumlet en masse rundt med prinsessen og vi fik tegnet, leget i haven og hygget med gaveoppakning osv. Hun er simpelthen så sød og det er så rart at hun er begyndt at ville os mere nu hvor hun efterhånden genkender os når vi ses. Bare det at hun krammere og kysser os og trækker os med rundt for at vise os ting hele tiden varmer altså mit gamle tilfrossede hjerte. Så helt dødt er mit hjerte alligevel ikke. *Haha* Hun kan i hvert fald godt få det til at tikke igen.

Så jeg havde en virkelig skøn dag sammen med familien den dag og jeg fortryder på ingen måde at jeg valgte at tage med. Og så fik jeg jo også set min søster, som jeg savner mere og mere efterhånden. Det er sku hårdt at bo så langt fra hinanden. Så det skal nydes så meget som muligt når muligheden for at ses byder sig. Især når det er så sjældent.

Og så on another note. Mit korthus væltede ret voldsomt i denne uge. Jeg havde en masse telefonsamtaler med sygehus, bostøtte og sagsbehandler og pludselig fik jeg en henvisning til et privat hospital da det alm. sygehus ikke kunne give mig en tidligere tid til undersøgelse af mit knæ - som er blevet værre den sidste måneds tid. Og fordi sagsbehandler presser så meget på og gerne ville have haft svar før skaden skete hvis det stod til ham, så har jeg måtte gå med til at finde en anden løsning.

Men det er også gået hen og er blevet et stort problem for mig. Privat hospitalet gav mig en tid hos dem allerede i morgen, men da jeg skal have printet noget spørgeskema ud og biblioteket stadig ikke tillader at man laver udprint pga. Corona, så kunne jeg på ingen måde nå det. Og jeg ville heller ikke kunne få råd til bussen. Men værst er at stedet ikke ligger på den busrute jeg tager for at komme til Odense. Jeg kunne sikkert godt skifte bus - hvis ikke det var fordi min angst og usikkerhed gør at jeg ofte i de situationer ender med at tage forkerte busser, farer vild og får voldsomme panikanfald - så det skal jeg ikke ud i. Og slet ikke med et smadret knæ. Jeg skal IKKE ende med at rende skadet rundt inde mit i en by jeg slet ikke føler mig sikker i, og som er alt alt alt for overvældende for mig. Og tænk hvis jeg skulle gå rundt sådan i flere timer med åbne sår på knæene efter undersøgelse for at vinde bus eller banegård igen? Hell to the fuck no!

Så det hele eksploderede oppe i hovedet på mig i går. Jeg brød fuldstændig sammen. Der var pludselig for mange ting der ikke kunne fungere og da slet ikke med det kaos der også opstod oppe i min fucked ADD-hjerne. Jeanette var dog så sød at tilbyde at hente mig på banegården og køre mig derind og tilbage igen samt printe spørgeskema ud for mig, men så var der stadig problemet med at få råd til bussen. Så jeg tog mig lige lidt tid til at græde ud og tænke det hele igennem og endte med at få rykket min tid. Alt det tog jeg så op med sagsbehandler, jobkonsulent og bostøtte til vores møde i dag. For ja selvfølgelig skulle der også lige være et kommune-møde midt i alt kaosset. Er der noget at sige til at jeg knak fuldstændig sammen? Nej..

De var heldigvis forståelige og var okay med at de ikke lige kunne få svar nu og her mht. videre praktikforløb. Det må de sku vente med til efter jeg har været inde til undersøgelse. Forhåbentlig er det bare noget genoptræning, men jeg har desværre på fornemmelsen at det ikke bliver sådan. For det første så bliver lyden af "sand imellem knoglerne" værre og smerterne bliver mere "det skyder igennem marv og ben" og derfor er det nogle dage ufatteligt svært at gå normalt. Og nogle dage endda totalt umuligt at komme op og ned af trapperne herhjemme. Og DÉT er fandme et problem. Så jeg har desværre på fornemmelsen at jeg skal igennem noget operation - hvilket selvfølgelig vil trække kommunens planer endnu mere ud. Men ved I hvad? Det vil jeg fandme ikke have dårlig samvittighed over mere - selvom den er svær at ligge fra mig. Det er mine fucking ben og mit fucking liv jeg stadig har at leve, og der vil jeg fandme gerne have mulighed for at bevæge mig rundt på mine egne ben. Så det kommer til at tage lige så lang tid som det kræver at blive okay gående igen.

Så det er en angstprovokerende tid jeg går i møde, men jeg har heldigvis lidt støtte omkring mig og det sætter jeg virkelig stor pris på. Min bostøtte skal have mange tak for den hjælp hun yder og Jeanette skal have mange mange mange tak fordi du ville sætte tid af til at hjælpe mig selvom det ikke blev så akut alligevel grundet ændret tid. Tak.

2 kommentarer:

  1. God formiddag søde.
    Når du er syg og har angst så kan sygehuset bevilge dig sygetransport med Flex helt gratis. Det kan være en idé at du søger dette.
    Du kan også i din kommune i Voksenservice søge om merudgifter og her søge om handicap Flexkørsel, så skal du kun betale ca 25% af regningen selv og det gælder ikke kun til læge, sygehus mm. men også til private besøg hos familie, venner, en tur i byen.
    Knus og et smukt efterår til dig, jeg ved jo du elsker denne smukke årstid :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej ;)
      Puha det har jeg forsøgt flere gange, men de ville ikke bevillige mig det. Så jeg har opgivet det. Derfor benytter jeg mig af min bostøtte så meget som muligt når det kan lade sig gøre.
      Det med voksenservice vidste jeg ikke. Det kunne være at jeg skulle kigge lidt nærmere på det.

      Og mange tak. Ja jeg freaking elsker denne årstid. :P Jeg nyder de kolde morgener og at jeg kan sidde pakket ind i varme tæpper når regnen siler ned udenfor. Det er så meget en hygge-årstid.

      Kram til dig også.

      Slet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)