Viser opslag med etiketten Bogreolen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bogreolen. Vis alle opslag

Anmeldelse af "Havheksen fra Positano" af Sarah Penner

Reklame for forlaget HarperCollins og forfatter Sarah Penner - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
Jeg har ikke læst ret mange bøger af Sarah Penner før, men de få stykker jeg har, har jeg været ret glad for. Derfor var jeg også super spændt da jeg så at forlaget HarperCollins havde bogen "Havheksen fra Positano" på vej. Den lød nemlig super spændende, og så ville den jo være den perfekte sommerbog. Og forlaget var så søde at sende den min vej til anmeldelse her på bloggen. :)

Inden vi går videre til dagens anmeldelse, kunne I jo også kigge på mine anmeldelser af "Giftmagersken" og "Selskabet" af Sarah Penner.

Og nu er det så blevet tid til at se om "Havheksen fra Positano" levede op til mine forventninger og min oplevelse med de to andre bøger jeg har læst af samme forfatter. Her kommer nemlig min anmeldelse. Enjoy! :)

Haven Ambrose er ankommet til landsbyen Positano i forbindelse med sit arbejde som marinarkæolog. Hun har fået til opgave at samle et hold som skal undersøge de mystiske skibsvrag langs Amalfikysten. Især ét sted har været hårdt ramt af uheld i mange hundrede af år, så der er masser af vrag de kan kortlægge og skabe modeller over. Men det er ikke den eneste årsag til at Haven befinder sig i Positano. Før hendes far døde havde han været på et dyk og han fortalte hende, at han havde fundet en uvurderlig skat. En skat som han ønskede hun skulle finde hvis det ikke lykkedes ham. Og nu vil hun i al hemmelighed lede efter den.

Men da Haven ankommer, begynder mystiske ting at ske. Mærkelige malstrømme og ulykker på vandet plager byen, og de lokale og turisterne er bange. Haven er frustreret. Og hun bliver vred da hun bliver væltet af opgaven og den i stedet går til hendes fars ven og hans hold. Hun ved at årsagen til skiftet ikke er oprigtigt. Og at han ikke vil gøre det arbejde de er taget dertil for at gøre. Hun mistænker i stedet at han kun er efter skatten som han på en eller anden måde har fået kendskab til. Men Haven nægter at give op. Hun vil opfylde sin fars ønske. Og det fører hende til en lokal som ejer en dykkerforretning og som hun straks finder god kemi til. Men intet på havets bund er som hun forventede.

Haven finder et spor som hun føler sig draget til at udforske nærmere. Og langsomt begynder en hundrede år gammel historie at dukke op. En historie om en flok kvinder fra byen, forbandelser, en hemmelig kærlighedshistorie, havhekse, to korrupte og kriminelle brødre, kidnapninger og en længe gemt hemmelighed får dagens lys at se. Haven har svært ved at tro at det hele er sandt, men jo længere tid hun graver og jo flere beviser hun finder, begynder hun at åbne øjnene op for Positanos historie og Amalfiforbandelsen. Og det går op for hende at skatten på havets bund er langt større end nogen kunne have forestillet sig. Måske skulle den største skat endda findes på land. Og hun får en stor rolle at spille.

Dette er en virkelig spændede roman som tager os med til den idyllisk by Positano ved Amalfikysten. Vi bliver forkælet med masser af mystik, hemmeligheder, bedrag, historie, slægtsforskning, romantik, en forbandelse og historier om havhekse og deres magi der kan tæmme det vilde hav. Vi følger to tidslinjer og det er en virkelig skøn historie, som kun blev mere og mere spændende jo længere ind i historien vi kommer. Masser af overraskelser og magi. Jeg elsker det! Den perfekte bog at hygge sig med i Sommer månederne.

Jeg må sige at denne bog levede fuldstændig op til mine forventninger. Sarah Penner skriver seriøst skønt og jeg elsker den måde hun kan holde på læserens interesse. Hendes tidslinjer føles aldrig for lange og hun fletter dem skønt sammen så det føles man følger en perfekt rytme. De passer altid perfekt sammen. Den eneste kritik jeg har er at hendes bøger er for korte. :D Jeg ville ønske de var længere. Så meget nyder jeg dem. Jeg nyder især den måde hun får flette lidt magisk ind i hendes historier. Her med havheksene og deres magi.

Jeg vil helst ikke afsløre for meget mere, da jeg synes at I skal have fornøjelsen af at læse bogen selv. For jeg kan varmt anbefale den. :)

Min Goodreads rating:
★★★★✩

Anmeldelse af "Hjemme under blåregnen" ("Boghandel Blåregn" 7) af Johanne Bille

Reklame for forlaget People's Press og forfatter Johanne Bille - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
Det er næsten lidt vemodigt, men det er blevet tid til at sige farvel til serien "Boghandel Blåregn" af Johanne Bille. Hun er nemlig udkommet med syvende og sidste bind, og jeg har været så heldig at få lov til at modtage den igennem forlaget People's Press til anmeldelse her på bloggen.

Jeg har været en fast læser af hele serien, og hvis I skulle få lyst, så kan I læse alle mine anmeldelser af de første seks bøger linket her:
___ ● "Sommer i Boghandel Blåregn" (1)
___ ● "Et øjeblik i december" (2)
___ ● "Masker af kærlighed" (3)
___ ● "Mens haven springer ud" (4)
___ ● "Mødet i olivenlunden" (5)
___ ● "Gnister på isen" (6)

Og nu er det altså blevet tid til at kigge nærmere på syvende og sidste bog, "Hjemme under blåregnen". Skal vi finde ud af hvad den handler om? Og finde ud af om den kan leve op til de seks første? Let's go! Her kommer min anmeldelse af sidste bog i serien. Enjoy! :)

Mille og kæresten er tilbage fra deres tur til New York, hvor Mille har skulle møde holdet der skal stå for at gøre hendes TV-serie til en realitet så den kan blive klar til Netflix. Det har været en skøn men også hektisk periode i hendes liv, men nu hvor hun er tilbage i Boghandel Blåregn indser hun at travlheden kun lige er begyndt. For ikke nok med at hun skal tilbage til arbejdet i boghandlen, så skal hun også stadig arbejde på manuskriptet til Netflix serien. Og hun skal finde tid til at ses med sine veninder og tilbringe tid sammen med kæresten. Der er bare ikke timer nok i døgnet til det hele. Derfor må hun prioritere. Og drømmen om serien kommer først. Men er det nu også sådan hun føler det inderst inde?

Hun kan mærke at tiden væk fra boghandlen har skubbet hende ud af balance. Hun føler ikke den samme forbindelse til kunderne som hun havde før. Og veninderne virker også som om de er kommet videre uden hende. De har nye liv, nye oplevelser og nye ting at slås med. Alt noget som Mille ikke har været en del af eller snakket med dem om. Er de ved at glide fra hinanden? Eller måske er de bare ved at glide væk fra Mille? Selvom Mille er trist over den opdagelse, så føler hun stadig at Netflix serien og Kristian kommer i første række hos hende. Det må veninderne vel kunne forstå? Serien er jo inspireret af hende og venindernes venskab, så det er jo en hyldest til dem. Det er vigtigt at den bliver færdig.

Mille har travlt og derfor er hun ikke forberedt på at skulle slås med endnu en distraktion. Silas - ekskæresten - er tilbage i Danmark. Tilbage på Ahornstræde. Og han virker forandret. Mere nede på jorden. Og det forvirrer Mille. Hun ved at hendes følelser for ham burde være døde, men der er noget ved ham, som får sommerfuglene i maven til at røre på sig. Men han har også en kæreste. Som snart flytter til Danmark for at bo sammen med ham. Så det kapitel er blevet lukket. Det skal det være. Mille er kommet videre og hendes fremtid ser fantastisk ud. Ikke?

Mille bliver nødt til at tage nogle svære valg da det hele falder ned om ørerne på hende. Hun må se sine tidligere valg i øjnene. Sine drømme. Er hun på vej i den rigtige retning i sit liv? Eller er hendes ægte fremtidsdrøm tættere på end hun havde turde håbe på?

Dette er en virkelig sød og romantisk serie hvor vi følger en lille venindegruppe og deres udfordringer i livet og mødet med den store kærlighed og deres drømme for fremtiden. Denne gang er vi tilbage hvor det hele begyndte - i Boghandel Blåregn. Men intet er som det var før. Veninderne er blevet ældre, været igennem hver deres livsomvæltende oplevelse. Fundet hinandens store kærlighed. Er veninderne ved at glide fra hinanden? Eller er det endnu en udfordring de skal gennemleve? Denne bog er den sidste i serien og vi forkælet med masser af nye chancer, udsikkerhed, overraskelser, venskaber der udfordres, misforståelser, sårende hjerter der skal heles og svære valg der skal tages. En hjerteskærrende historie som afslutter serien super fint.

Det var rart at få afslutningen på Milles historie, og det var den fineste afslutning og sløjfe på en virkelig sød serie, som jeg har nydt at læse hele vejen igennem. Det var dejligt at komme tilbage til boghandlen og at møde nogle af de gode gamle karakterer fra hele serien. Men åhhh hvor kunne Mille dog irritere mig i denne bog. :D

Selvom det hele endte godt, så kunne jeg alligvel ikke lade være med at vrisse lidt af hendes naivitet. Det er ikke ment som en kritik. For jeg elsker at historier kan få alle følelser frem i mig. Især irriterende karakterer. Jeg ved at mange læsere vælger at DNFe bøger hvis de hader karaktererne, men helt ærligt? Det er da det der gør os til mennesker! Der er også skide irriterende og dumme mennesker i den virkelige verden. Hvorfor så ikke også i bøgerne? Det er i hvert fald ikke noget der får mig til at smide en bog fra mig. Det gør dem kun mere realistiske i mine øjne. Jeg kan selvfølgelig godt forstå at mange vælger at læse bøger for netop at komme "væk" fra den slags mennesker. Så det er selvfølgelig okay at have den holdning.

Men altså jeg har personligt intet imod det. Det jeg dog lidt mangler i denne afsluttende bog, og som trækker min rating lidt ned, er at jeg savner lidt mere fyld på slutningen. Blev Netflix serien til noget? Hvordan gik det Kristian med hans nye film? Er alt godt imellem veninderne igen? Sælger Silas sin butik eller driver han den videre? Jeg har så mange spørgsmål! :D Det hele sluttede så hurtigt og jeg mangler lidt et punktum for det hele.

Udover det så har det været en fornøjelse og Johanne skal have tak for alle de søde personlige beskeder i hendes bøger, og forlaget skal have mange tak for at lade mig læse og anmelde serien. Nu er jeg bare super spændt på at se hvad Johanne nu har i støbeskeen. For jeg har ladet mig fortælle at hun arbejder på en ny serie. Åhhh jeg glæder mig! ;)

Min Goodreads rating:
★★★✩✩

Anmeldelse af "Mixed Signals" ("Lovelight" 3) af B.K. Borison

Jeg havde egentlig planlagt at læse serien "Lovelight" af B.K. Borison før jeg læste "Good Spirits" i julen sidste år, men fordi det er en sæson-serie, så havde jeg udskudt den. Til nu. Jeg valgte at læse "Lovelight Farms" sidste December da det er en julebog, og derefter forårs-bogen "In the Weeds". Nu er det blevet tid til sommer-bogen "Mixed Signals". Den sidste bog læser jeg i efteråret, så hold øje med min anmeldelse af den der. :)

Men nu til det dagens indlæg handler om. Anmeldelsen af "Mixed Signals". Jeg elskede "Good Spirits" og nød bøgerne "Lovelight Farms" og "In the Weeds", så jeg har glædet mig til at læse den næste bog i serien. Men faldt tredje bog i lige så god smag som de to første? Lad os finde ud af det. Min anmeldelse kommer nemlig her.

Layla Dupree elsker sin lille bagværks café på Lovelight Farms. Og hun elsker sine kunder. Men hun er begyndt at længes efter noget mere. Hendes to bedste venner har fundet kærligheden og Layla føler sig efterhånden ret ensom. Så hun er begyndt at date. Ikke lokale mænd, da det kun vil skabe problemer og dårlig stemning hvis det ikke går godt. Men hun har på ingen måde været heldig med de dates hun har været på. De har derimod været katastrofale. Hvorfor kan hun ikke finde kærligheden? Hun er omringet af kærlighed. Så da en af hendes faste kunder - som også har været uheldig på sine dates - foreslår at de kan øve sig på hinanden, griber hun chancen. De giver det en måned, og så har de måske svar på hvorfor de er så uheldige. Hvad kan gå galt? De kender hinanden og de kan være ærlige omkring det. Og Caleb er villig til at hjælpe hende og hun er villig til at hjælpe ham. Der er bare ét problem. Hvornår blev Caleb så tiltrækkende og skøn? Har han altid været sådan? Har Layla først åbnet sine øjne for alvor nu?

Caleb Alvarez har i flere år været småforelsket i Layla, men hun har altid været uopnåelig for ham. Og slet ikke interesseret. Derfor overrasker det ham at hun går med til deres lille date-eksperiment. Og Caleb ved godt at der ikke ligger mere i det end det. Det er kun et eksperiment. Men det betyder ikke at han ikke vil give det alt hvad han har. Men jo mere tid de tilbringer sammen jo dybere bliver hans følelser for hende. Især når hun begynder at åbne mere op overfor ham. Og virker til at være mere modtagelig for det han giver hende. Kan hun måske ønske sig mere? Kunne det være at hun faktisk er begyndt at gengælde hans følelser? Eller er Caleb igen ved at tillade en kvinde at knuse hans hjerte? Hvad nu hvis det viser sig ikke at være andet end en del af deres eksperiment?

Deres dates er fantastiske. Deres kemi er fantastisk. Men tiden er ved at løbe ud for dem. Eksperimentet har en slutdato. Og Caleb håber at Layla er villig til at give deres nye forhold et forsøg. Men vil Layla være modig nok til at give det en chance? Eller vil hun i sidste ende gå i panik når det hele pludselig bliver virkeligt? Tør hun give ham sit hjerte? Tør hun tage chancen og springe ud i et rigtigt forhold? Eller vil to skrøbelige hjerter endnu en gang bliver knust?

Dette er en virkelig sød historie som er tredje del i en sæson-serie. Vi bliver forkælet med masser af stemning, hemmelige følelser, humor, misforståelser, begær, personlig udvikling, kærlighed og store beslutninger. En skøn bog om en mand der ofte er for god af sig og let bliver såret. En mand der længe i det skjulte har været forelsket i kvinden bag skranken i den lille bagværks cafe. Og om en kvinde der elsker at bage og forkæle sine kunder med lækkerier, men som ønsker at finde kærligheden som sine bedste venner. En kvinde som pludselig får øjnene op for en af sine lokale kunder. Men hun dater ikke folk fra byen. Og han er bange for at blive såret igen. Men en lille testperiode kan vel ikke skade? Eller vil det kun gøre det mere indviklet? Tør de give det en chance?

Åhhhh jeg elsker denne trope. "He falls first" En hemmelig forelskelse og to skrøbelige hjerter der endelig finder deres perfekte partner. Jeg elsker kemien imellem Layla og Caleb og humoren giver den perfekte kombination til denne skønne kærlighedshistorie. Og så elsker jeg at vi endnu en gang er tilbage på "Lovelight Farms" hvor de to første par også befinder sig. Nu er alle tre bedste venner og samarbejdspartnere i forhold. Så hvem skal vi mon følge i fjerde og sidste bog? ;)

Hvis du endnu ikke har læst denne serie, kan jeg varmt anbefale den. En small-town romance serie som følger fire par i fire årstider. Perfekt hyggelæsning.

Min Goodreads rating:
★★★★✩

Anmeldelse af "Mistakes were made - Højt spil for knuste hjerter" ("Story Lake" 2) af Lucy Score

Reklame for Politikens forlag og forfatter Lucy Score - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
Sidste år var jeg så heldig at få tilsendt bogen "Story of my life - Klar til et nyt kapitel" til anmeldelse igennem Politikens forlag, og jeg ELSKEDE den! Det var første bog i Lucy Scores nye serie "Story Lake". En serie som nu endelig har fået sin anden bog. Nemlig "Mistakes were made - Højt spil for knuste hjerter". En bog jeg har set virkelig meget frem til at læse.

Jeg har tidligere læst serien "Knockemout" af samme forfatter, som jeg også elskede, så jeg er spændt på om "Story Lake" bliver lige så stor en favorit hos mig. Så lad os finde ud af det. Jeg har nemlig fået læst bogen og er klar med min anmeldelse til jer. Den kommer her. Enjoy! :)

Zoey Moody blev fyret for et år siden, men hun har stadig én klient - hendes bedste veninde og forfatter, Hazel Hart. Havde det ikke været for hende, så var Zoeys karriere som litterær agent helt og aldeles ovre. Men det vil ske hvis ikke hendes veninde får skrevet den næste bog færdig. Og nu står Zoey også uden et hjem. Hvor skal hun bo? Skal hun finde noget nyt i New York, selvom hun er blevet udstødt i forlagsbranchen? Eller kan Hazel og de lokale i Story Lake overtale hende til at flytte til den lille by? Hvilket hun på ingen måde havde planer om. Men hendes veninde bor her. Og måske kan hun finde en måde at tjene lidt ekstra penge på. For hun er totalt flad. Men er Zoey klar til det? Klar til at blive en del af denne tossede by med de tossede mennesker og løstgående dyr? På ingen måde. Hun skal tilbage til storbylivet. Men derfor kan hun godt have det sjovt så længe hun er i Story Lake. Hun ville dog bare ønske at den irriterende sexede og seriøse mand - og nu midlertidige udlejer - ville løsne lidt op og glemme sine "slå sig ned"-planer og hygge sig lidt med hende for en enkelt nat. Men er én nat nok?

Gage Bishop arbejder både som advokat i sit eget firma og sammen med sine brødre som entreprenør. Han har planlagt sit liv ned til mindste detalje. Og næste skridt er at finde sin kommende parner og kone som han kan få børn sammen med og skabe en familie. Men heldet har endnu ikke været med ham. Mange mislykkedes dates senere og forsøg på at undgå den smukkeste kvinde han nogensinde har mødt - men som også er det mest kaotiske menneske og slet ikke hans type - begynder hans nøje planlagte fremtidsplaner at krakelere. De er så forkerte for hinanden, men han kan ikk længere ignorere sit begær efter at være faldet i fælden hos hende. Én nat bliver til to. Og inden de ser sig om kender hele byen til deres "forhold". Kan han være uforpligtet med Zoey? Eller vil han ende med at ville have mere fra hende end hvad hun kan tilbyde?

Gages liv er begyndt at blive mere kaotisk. Ikke kun på grund af Zoey, men også da en ubehagelig overraskelse lander på hans bord. En overraskelse han på ingen måde var klar til. Lige så lidt som de følelser han er begyndt at få for den tornado af en kvinde der nu er blevet en del af byen.
Zoey er endelig begyndt at føle sig som en del af noget større da byen tager godt imod hendes planer for at tiltrække flere turister og kæmpe imod nabobyen - og fjenden - og deres terrorisering. Og hun har tilmed fået øjnene op for hvorfor hun er som hun er og kan gøre noget ved det. Hun har tilmed fået kløerne i manden der giver hende alt hvad hun kunne drømme om i sengen.

Men da alt ser ud som om det går den rigtige vej, vælger korthuset. Gage dummer sig, Zoeys største frygt bliver til virkelighed og det er ikke længere sikkert at de knuste hjerter kan reddes. Hvorfor tage chancen?

Dette er en super spændende og sød romance i en ny serie fuld af drama, sexede mænd, unikke kæledyr, spænding, nabokrige, finurlige men elskværdige indbyggere, knuste hjerter, sammenhold, kærlighed og masser af humor. Dette var den helt perfekte "Big City to Small Town"-historie om en kaotisk og impulsiv litterær agent der kæmper for at finde et sted at bo efter at være blevet udstødt af forlagsbranchen og en advokat/entreprenør der har planlagt sin fremtid ned til mindste detalje i den lille by Story Lake. To mennesker der burde være så forkerte for hinanden, men som alligevel brager sammen. Jeg har endnu en gang grint høj og elsket alt ved denne bog. Lucy Score er en mester til denne genre!

Jeg kunne juble lige nu! Endnu en helt igennem fantastisk bog og jeg har virkelig moret mig. Men jeg har også grædt. Især da jeg opdager at den kvindelige hovedperson gennemgår det samme som jeg gjorde for nogle år siden. At finde svar på hvorfor man er som man er ved at få en diagnose der pludselig kan svare på rigtig mange spørgsmål. Og problematikken med at det ikke blev opdaget da man var barn. Om det var på grund af ignorance eller mangel på interesse er ligegyldigt. Det er aldrig nemt at skulle stå med den livsændrende øjenåbner som voksen. Men det giver et lille bitte lys for enden af tunnelen. Men den bliver svær at kæmpe sig igennem. Og man vil altid have tung bagage at skulle slæbe på resten af livet. Dét overraskede mig meget at støde på i bogen, men jeg følte mig samtidig set. Så det varmede mit hjerte. Og det gjorde at jeg forelskede mig endnu mere i både den kvindelige og mandlige karakter.

Det bedste ved denne serie er helt klart byen, dens indbyggere og dyrene. Det er simpelthen så skøn og humoristisk en del af serien. Selvfølgelig også hovedpersonerne, men man kommer virkelig til at elske alt ved Story Lake. Og jeg glæder mig meget til at vende tilbage i den tredje bog. :)

Min Goodreads rating:
★★★★★

Anmeldelse af "Daydream" ("Maple Hills" 3) af Hannah Grace

Hannah Graces serie "Maple Hills" har fået mange blandede anmeldelser på de sociale medier, men jeg har set flest gode, så jeg besluttede mig for at give den en chance. Jeg er altid frisk på at læse en sød romanceserie og denne startede med en ishockeyspiller og en kunstskøjteløber, dernæst om to studerende på en sommerlejr som ikke havde forventet at se hinanden igen efter en hed nat sammen. Så det lovede jo godt, ikke? Denne gang handler det om en elev der kæmper med sine fag og en stjerneelev som gerne vil hjælpe ham. Lad og finde ud af om den er lige så god som de to første bøger i serien. Jeg har nemlig nu fået læst "Daydream" som er den tredje og sidste bog i serien og min anmeldelse får I i dette indlæg. Læs eventuelt også min anmeldelse af bogen "Icebreaker" her og min anmeldelse af bogen "Wildfire" her. :)

Halle Jacobs har altid gjort alt hvad hun kunne for at hjælpe andre og sætte dem først, og det har gjort hende... ensom. Især da hendes kæreste og eneste ven slår op med hende, indser hun at alle deres fælles venner var hans venner og de har også svigtet hende nu. Og han er endda sur over at hun ikke er såret efter bruddet. Så Halle er fast besluttet på at skabe sig sit eget liv nu. Nye jobs, nye venner - en ny start. Men hendes familie kræver stadig at hun klarer alle deres problemer og planlægninger for alt de skal sammen. Så hun er begyndt at kunne mærke presset og den stress det tynger hende med udover sine studier og jobs. Men hun er og vil altid være en people-pleaser så hun har svært ved at sætte sig selv som førsteprioritet. Og da hun møder den flotte ishockeyspiller, Henry, som virker lidt fortabt, kan hun ikke lade være med at tilbyde hendes hjælp. Især fordi han så måske kan hjælpe hende med noget research til hendes bog som hun arbejder på og pt. har en skriveblokade over.

Henry Turner har altid haft problemer med at blive alt for overvældet og dræner af for meget ansvar, for mange mennesker, for mange og høje lyde og alt for meget fysisk berøring når hans hjerne går i knude. Hvilket gør at han føler, at han ikke gør sit job som holdkaptajn for ishockeyholdet godt nok. Og nu er han tilmed ved at dumpe et af skolens sværeste fag, som han til at starte med ikke ville studere. Men som han er fanget på pga. hans mange overspringshandlinger. Men han har fået tilbudt hjælp. Fra en virkelig uventet side. Fra en sød og tiltrækkende kvinde som han ikke kan lade være med at tænke på. Og han indser endda at han også kan hjælpe hende med ét af hendes problemer. Men kun som venner. Og det kan de da godt holde sig til ikke? Halle er nysingle og han er ikke interesseret i forhold. Så det bliver ikke noget problem.

De har begge meget på spil, men jo tættere de kommer på hinanden og lærer hinanden at kende, indser de at de faktisk får mere ud af deres aftale end de turde håbe på. De har fundet en bedste ven i hinanden. En person som de kan være sig selv sammen med. Føle sig trygge sammen med. Måske endda turde tage nye chancer med. Men vil deres venskab kunne overleve når Henrys hjerne laver alvorlige knuder og han skubber alle han holder af fra sig for at få plads og rum til at blive okay igen? Og vil Halles usikkerhed omkring sit eget værd spænde ben for hende selvom folk siger de ærligt ønsker hende i deres liv? Vil hendes eks alligevel få ret? Er hun intet og ingen uden ham? Eller tør hun satse på sine nye venner og... nye.. Ja hvad er Henry?

Dette er en sød sportsromance hvor vi følger en usikker og knust people-pleaser som drømmer om at blive forfatter og en kreativ ishockey anfører med alt for meget tvivl omkring sin egen kunnen og som let bliver drænet grundet overfølsomhed. Vi bliver forkælet med masser af knuste hjerter, usikkerhed, personlig udvikling, humor, konflikter, begær, holdånd, stærke venskaber, kærlighed og søde gestusser. En virkelig skøn historie med masser af sensivitet og udfordringer som skal overvindes og kæmpes igennem.

En virkelig sød afslutning på en overraskende skøn serie. Jeg var lidt bange for om den ville falde i min smag pga. de mange dårlige anmeldelser, men jeg må altså indrømme at jeg var underholdt og jeg har grint og grædt som er et godt tegn for mig. For hvis jeg kan leve mig ind i historierne så får de altså en thumbs-up fra mig. Alle tre bøger følger nogle skønne par og hele vennegruppen er simpelthen så underholdende og jeg er faktisk ked af at vi ikke får mere. Selvom jeg fornemmer at Hannah måske har trukket tråde til andre bøger af andre forfattere? Der er nemlig flere navne og par som jeg synes jeg kunne genkende. Jeg ved ikke om jeg tager fejl, men hvis jeg har ret, så synes jeg at det er en ret fin detalje. :)

Men som I nok kan fornemme så fortryder jeg på ingen måde at jeg gav hele serien en chance.

Min Goodreads rating:
★★★★✩

Reading Journal 2026 - Juli

Anmeldelse af "En sommer i Brighton" af Lucy Diamond

Reklame for forlaget People's og forfatter Lucy Diamond - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
Jeg har længe gerne ville læse nogle af de bøger som Lucy Diamond har skrevet, da jeg har hørt at de skulle være ret gode. Derfor blev jeg rigtig glad, da jeg fik tilsendt et par igennem forlaget People's til anmeldels her på bloggen. Jeg havde svært ved at vælge hvilke af bøgerne som jeg gerne ville prøve mig med, men et af mine valg faldt altså på bogen "En sommer i Brighton". Jeg kender lidt til byen Brighton igennem folk jeg følger på YouTube, så jeg tænkte det kunne være spændende at læse en historie som foregik der. Og selve historien lød også super spændende.

Men var den så også det? Lad os finde ud af det. Jeg har nemlig fået læst bogen og er klar med en anmeldelse. ;) Og den får I her. Enjoy!

Det er blevet sommer i Brighton og ét bestemt etagehus ved srandpromenaden er blevet en ny start for tre kvinder, som alle går igennem hver deres udfordring og sorger.

Charlotte går igennem den største sorg og har valgt at rejse væk og starte et nyt sted. Det fører hende til Brighton hvor ingen kender til hende eller hendes fortid. Eller hvad hun lige er gået igennem. Tabet af en datter. Og nu med en eksmand som ikke vil have kontakt til hende længere. Charlotte har dog fået nyt job men er ret ensom. Hvilket hun i bund og grund selv er lidt skyld i. Hun har ikke gidet forsøge sig med at blive venner med sine nye kollegaer. Af frygt for at de vil spørge ind til hendes tid før flytningen. En tid som hun gerne vil glemme. Hun vil bage gerne gemme sig. Men den stilfulde og stædige ældre dame øverst i etageejendommen vil ikke lade hende gøre det. Og det fører til et smukt venskab og inden længe er Charlotte også blevet en del af resten af nabofællesskabet. Kan hun blive lykkelig igen? Kan hun få nye venner? Måske tør hun endda give kærligheden en chance igen når den bliver kastet i armene på hende?

Georgies barndomskæreste har fået en stor opgave i forbindelse med sit arbejde og skal derfor flytte til Brighton i et halvt års tid. Men hun kan da ikke blive i deres hus alene? Og savne ham seks måneder! Så derfor rejser hun med ham. Også selvom det betyder at hun må sige sit job op, være væk fra sine bedste venner og være i en ny helt alene imens han arbejder. Og det går også hurtigt op for hende at det måske var en for spontan beslutning. Der er knas i deres forhold og Georgie bliver nødt til at finde en måde at tjene nogle penge på. Måske kunne hun få et job som journalist? Hun elsker jo at skrive. Og selvom det kun er små opgaver, så er lidt jo en start. Men hendes opgaver viser sig ikke at falde i god jord hos kæresten. Eller for hans arbejde. Det stik modsatte. Men er det ikke på tide at hun også gør noget hun elsker? Det må han da kunne forstå? Og naboerne tager godt imod hende. Men vil det være dødsstødet for hendes forhold til kæresten? Eller vil de kunne finde ud af det sammen?

Rosa fik knust sit hjerte da en frygtelig afsløring smadrede alt. Hun sagde sit job op, flygtede fra alt og alle og fandt vej til Brighton hvor hun ville starte på en frisk. Og arbejde med det hun elsker mest. At lave mad. Men at være i køkkenet på et stort hotel med en frygtelig chef, var ikke hvad hun havde forventet. Men det hjælper lidt at hun har mødt sine skønne naboer og den vrede teenager, hvis mor er blevet indlagt på hospitalet. Hun nyder sammenholdet og at tilbringe tid sammen med dem. Selvom hun dog stadig har svært ved at snage lidt i fortiden. Se hvor mange løgne og bedrag der stadig foregår. Men da hendes nye liv begynder at tage fat og en idé bliver til en succes, indser Rosa at hun bliver nødt til at glemme fortiden. Koncentrere sig om fortiden, de nye venner og måske endda en ny chance for kærlighed.

Dette er en virkelig skøn feelgood roman som gør en varm om hjertet og giver et stort smil på læberne. Vi forkæles med masser af humor, stemning, fællesskab, sårede hjerter, udfordringer, nye venskaber, hemmeligheder, kærlighed, håb og nye begyndelser. En historie om at finde modet til at komme videre med sit liv selvom det er blevet knust og væltet omkuld. Selvom håbet er tabt. Selvom alt bare er gået helt galt. En virkelig opløftende historie om tre kvinder og deres nye start i den smukke kystby Brighton.

Okay... jeg forstår nu hvorfor der bliver talt så varmt om Lucy Diamond og hendes bøger. Eller, jeg har godt nok kun læst denne ene bog indtil videre, men det lover godt. Jeg elsker denne type feelgood historier hvor vi både får lidt drama og spænding men også masser af kærlighed og udvikling. Og jeg glæder mig nu endnu mere til at læse flere af hendes bøger.

Jeg nød at læse om de tre kvinder og deres skæbner i denne bog. Tre vidt forskellige situationer, men alligevel bliver de flettet ind i hinanden. Og det fungerer bare SÅ GODT! Så tak til Forlaget People's. Det bliver som sagt ikke sidste gang at jeg læser en Lucy Diamond roman. ;)

Min Goodreads rating:
★★★★✩

Anmeldelse af "Wild Card" ("Rose Hill" 4) af Elsie Silver

Jeg elsker virkelig Elsie Silvers bøger og jeg køber indtil videre alle hun udgiver. Især når de er en del af det samme område. For indtil videre er alle hendes serier bundet sammen af enten området de foregår i eller de personer vi møder. Og det elsker jeg! Og "Rose Hill"-serien er ingen undtagelse. Jeg har nu fået alle fire bøger i serien købt og det er blevet tid til at læse dem.

Første, anden og tredje bog i denne small-town western serie har jeg allerede læst og I kan læse mine anmeldelser af dem her: "Wild Love" og "Wild Eyes" og "Wild Side"
Fjerde og sidste bog i serien hedder "Wild Card" og min anmeldelse får I her. :) Enjoy!

Sebastian "Bash" Rousseau og Guinevere "Gwen" Dawson mødes i lufthavnen og strander natten over grundet en snestorm. Den nat bliver så mindeværdig at de begge ønsker at mødes igen. For kemien var fantastisk. Men de beskeder som Bash sender bliver aldrig besvaret. Og den gnavne brandpilot bliver bare endnu mere gnaven og indelukket. Selvfølgelig ønsker Gwen ikke at have kontakt til ham. Ingen ønsker at være tæt med ham. Så derfor bruger han al sin tid på sit arbejde og på at bygge et forhold op til hans voksne søn som han pludselig fik kendtskab til. Det må være nok. Men skæbnen mener åbenbart ikke at det skal være sådan. For mange måneder senere til sin søns fødselsdagsfest støder han igen ind i Gwen. Sønnens kæreste!

Gwen er stadig ked af at hun aldrig hørte fra Bash, men hun valgte at forsøge at komme videre. Og derfor står hun nu modvilligt til hendes kærestes fødselsdag. Og har mødt familien. Selvom deres forhold ikke er så seriøst for hende. Og pludselig står manden der fik hendes hjerte til at banke vildt foran hende. Bash! Hendes kærestes biologiske far! Manden der aldrig skrev til hende! Og han virker vred. Det burde da være hende der skulle være vred! Og efter et mindre skænderi går det op for dem begge at der er sket en mindre misforståelse. En misforståelse som forhindrede dem i at genoptage kontakten. En misforståelse der nu har spændt ben for dem. Gwen er i forhold. Med Bashs søn. Deres chance er forspildt. Eller er den?

Bash er knust. Gwen er nu forbudt for ham at drømme om. Der kan aldrig blive noget imellem dem. Det kan han ikke sætte sit skrøbelige forhold til sin søn på spil over. Men da Gwen pludselig dukker op i Rose Hill som byens nye yoga instruktør, og bliver venner med en eneboer som Bash har valgt at hjælpe tilbage til livet, kan de ikke undgå at være i nærheden af hinanden. Og nu er de begge flyttet ind hos ham. Det kan kun gå galt. Men hvis de kan blive enige om at holde afstand til hinanden så burde det kunne lade sig gøre. Men er det overhovedet muligt for dem? Vil deres tiltrækning være for stærk? Tør Bash åbne sit ødelagte hjerte op og give Gwen adgang til det selvom det er forkert? Vil Gwen kæmpe nok for det hun vil have eller vil hendes mod svigte hende?

Dette er en skøn small-town western romance serie, og vi bliver taget med til den skønne og idylliske by Rose Hill. Her bliver vi forkælet med sexede mænd, viljestærke og smukke kvinder og savlfremkaldende kærlighedshistorier. Vi får masser af overraskelser, begær, nye begyndelser, blomstrende kærlighed, hemmeligheder, humor, smukke omgivelser og karakterer som man ikke kan undgå at blive forelsket i. Vi møder i denne bog en gnaven brandpilot der lever sit liv i rolige og smukke omgivelser med en knust familiedrøm og et mistet håb om at finde kærligheden igen. Og en kvinde som har viet sit liv til yoga og livet som jordomrejsende yoga instruktør på flugt fra sin fars strenge forventninger og meninger. To mennesker som ved et tilfælde mødes og forelsker sig i hinanden, men som ved et uheld mister kontakten. Da de mødes igen er alt forandret. En forspildt chance for kærlighed. Eller er den? Tør de give det en chance? En smuk og virkelig skøn historie.

Jeg er slet ikke klar til at sige farvel til denne serie, men desværre var dette sidste bog i den. Åhhh altså hvor jeg dog elsker Elsie Silvers bøger! Hun er virkelig en mester til denne slags historier og jeg glæder mig meget til at hendes næste serie begynder at udkomme. Den næste serie hedder "Emerald Lake" og første bog er faktisk allerede udkommet. Og købt. ;) I kan tro at jeg glæder mig til at læse videre i hendes univers. Jeg har jo nærmest abstinenser allerede! :D Nu starter den grumme ventetid bare på at hele serien udkommer. Og hvis I kender mig, så er tålmodighed ikke min stærkeste side. Slet ikke når det kommer til bøger. :P

Min Goodreads rating:
★★★★★

Anmeldelse af "Andre folks somre" af Sarah Morgan

Reklame for forlaget HarperCollins og forfatter Sarah Morgan - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
Jeg har altid været glad for Sarah Morgans bøger, og derfor er jeg altid så taknemmelig og glad når forlaget HarperCollins sender en ny min vej til anmeldelse. Sarah skriver de hyggeligste og hjerteskærende historier og vi følger altid flere karakterer som går igennem en livskrise og samtidig har en forbindelse til hinanden. Jeg elsker den type historier. Meeeeeen... Kunne "Andre folks somre" leve op til de andre jeg har læst? Lad os finde ud af det. For jeg har nemlig fået læst den seneste danske udgivelse og her får I min anmeldelse. Enjoy!

Millys liv har ikke været let på det seneste. Hun er nu enlig mor efter eksmanden var hende utro og valgte elskerinden fremfor hende. Hun forsøger at være der for sin datter samtidig med at hun har ansvar for det familiefirma som hun har taget over efter sin mor. Hun arbejder på at gøre det eksklusive feriested endnu bedre og gøre oplevelsen fantastisk for gæsterne. Og så forsøger hun at klare det hele med et smil på læben selvom hun kæmper med en eks der modarbejder hende og en tidligere bedste veninde der ghostede hende da Millys mand gik fra hende. En veninde som hun nu er på vej ud for at hente. En veninde som er en berømt skuespillerinde der er i problemer og har brug for Millys hjælp. En veninde der er på flugt efter en skandale hun var involveret i. Burde Milly være gået med til at have hende i skjul hos sig? Eller vil det vise sig at være en fejltagelse? Eller vil det måske give dem en chance for endelig at få snakket sammen?

Nicole troede aldrig at hun skulle stå i den situation hun befinder sig i lige nu. Hun havde alt hvad hun drømte om. Hun var berømt, rig og havde stor succes. Indtil hun ikke længere havde det. Indtil hun blev del af en stor skandale. Og hun er den eneste der bliver straffet for det. Heldigvis kunne hun finde hjælp hos Milly. Selvom de ikke har snakket sammen i 18 måneder. Og Nicole ved at det er hendes skyld. Hvilket hun gerne vil finde en løsning på. Hun vil forsøge at redde venskabet. Men vil det hun gjorde den gang være dødsstødet for dem? Vil hun få mulighed for at starte forfra? Måske endda forsøge at finde en ny vej i sit liv? Nicole har mange svære beslutninger hun bliver nødt til at tage imens hun gemmer sig. Især fordi hun ikke længere kun kan tænke på sig selv.

Kan de to veninder finde hinanden igen? Kan de komme videre og hjælpe hinanden? Tør Nicole tage nogle svære valg der vil ændre på hendes liv for altid? Vil Mille kunne ligge sin fortid bag sig og give hendes nye fremtid en chance? Kan de måske endda endelig finde modet til at lade kærligheden få plads i deres liv igen? Og vil disse valg gøre deres venskab tættere?

Dette er en virkelig hjertevarm historie hvor vi bliver forkælet med nye og gamle venskaber, hemmeligheder, knuste hjerter, humor, sårede følelser, overraskelser, kærlighed og om at finde mod til at tilgive og komme videre stærkere og gladere. Det er en historie om et venskab der er gået igennem mange ting, konsekvenser af tidligere vang og om tilgivelsens kraft. Kan et venskab overleve selv det største svigt? En virkelig sød historie man kun kan forelske sig i. Den helt perfekte læsning til en varm og hyggelig sommerdag. Sarah Morgan er en mester til disse skønne fortællinger.

Hun har gjort det igen. Denne historie har jeg både grint af men også knebet en tårer eller to til. Jeg elsker Millys mor og mormor og så elsker jeg det sted historien befinder sig på. Hytter ud til vandet, et skønt "small town"-miljø og stemning der bare giver en lyst til selv at besøge sådan et sted og tilbringe en uge eller to. Jeg elsker alt ved det. Jeg ville dog gerne have haft lidt mere omkring Millys og Nicoles nye.... ehm... romantiske forhold. Millys nye bekendtskab er en virkelig skøn, interessant og humoristisk mand og Nicoles gut virker som en skøn "skovhugger/altmulig"-mand som jeg også virkelig gerne ville lære mere om.

Det er én ting som jeg savner lidt i Sarah Morgans bøger. Vi får ikke ret meget "lær mere om den nye mand" eller dybere fortællinger om de nye forhold. Sarahs historier slutter altid ret hurtigt efter "dramaet" er blevet løst og så sidder man tilbage med... en smule uforløst følelse. Men det har selvfølgelig også sin charme. Man må selv tænke sig til resten. Men jeg vil nu alligevel gerne have lidt mere. ;)

Men med det sagt, så synes jeg faktisk at denne bog er skøn og helt klart et læs værd.

Min Goodreads rating:
★★★★✩

Anmeldelse af "Wild Side" ("Rose Hill" 3) af Elsie Silver

Jeg elsker virkelig Elsie Silvers bøger og jeg køber indtil videre alle hun udgiver. Især når de er en del af det samme område. For indtil videre er alle hendes serier bundet sammen af enten området de foregår i eller de personer vi møder. Og det elsker jeg! Og "Rose Hill"-serien er ingen undtagelse. Jeg har nu fået alle fire bøger i serien købt og det er blevet tid til at læse dem.

Første og anden bog i denne small-town western serie har jeg allerede læst og I kan læse mine anmeldelser af dem her: "Wild Love" og "Wild Eyes"
Tredje bog i serien hedder "Wild Side" og min anmeldelse får I her. :) Enjoy!

Tabitha Garrison har altid forsøgt at være en støtte for sin storesøster. Også da hun var på afvænning. Så da søsteren begyndte at få det bedre hjalp hun med at få hende på plads i et nyt hjem sammen med hendes nyfødte søn. Og den nye udlejer - en virkelig flot mand - lovede at kontakte hende hvis noget skete. Men han har ikke overholdt deres aftale. Nu er søsteren død og hun har testamenteret myndigheden over sønnen til ham. En totalt fremmede. En mand som smed hendes søster ud! Han er skyld i hendes søsters tilbagefald. Og nu vil han tage Milo fra hende. Det sidste hun har tilbage af sin søster. Men det bliver ikke uden kamp. Tabitha vil gøre alt hvad hun kan for at det ikke vil ske. Alt! Også selvom det betyder at hun måske bliver nødt til at gifte sig med sin fjende.

Rhys Dupris har altid været forsigtig med at afsløre for meget om sit private liv, og det kan udfra se ud som om han er en sur og kold person. Men det er fordi han ikke tør føle noget for andre mennesker og fordi hans arbejde som berømt wrestler er anonymt. Derfor var det også en overraskelse da han blev knyttet til naboens lille dreng og hans mor. Og nu er hun død. Der er nu kun Milo tilbage. Og han vil ikke miste ham. Især ikke til den familie som svigtede dem. Men da han dukker op i Rose Hill begynder han hurtigt at fornemme at noget ikke helt er som han troede. Tabitha er stadig lige så tiltrækkende som første gang han mødte hende. Men ikke så kold og svigtende som hendes søster omtalte hende som. Tværtimod. Men et løfte er et løfte. Han vil ikke svigte Milo. Han må gøre det som er bedst for den lille dreng.

Ægteskab. Ingen af dem havde forventet at det ville blive løsningen for deres lille problem. Men der er stadig den pressede stemning imellem dem. Tiltrækning og alt for mange hemmeligheder. Hemmeligheder som de bliver nødt til at åbne op omkring. For stemningen er efterhånden ubehagelig. De bliver nødt til at snakke sammen. Og jo mere de lærer hinanden at kende, jo mere indser begge at de begge er blevet holdt hen med løgne. Løgne som har holdt dem fra hinanden. Løgne som kunne have forhindret alt de har været igennem. Men ville de så have mødt hinanden igen? Ville hun havde fundet ud af at manden bag masken var det som hun havde brug for? Ville han have fundet ud af at hun var svaret på hans fremtid? Tør de give hinanden chancen for et liv sammen? Kærlighed? En familie?

Dette er en skøn small-town western romance serie, og vi bliver taget med til den skønne og idylliske by Rose Hill. Her bliver vi forkælet med sexede mænd, viljestærke og smukke kvinder og savlfremkaldende kærlighedshistorier. Vi får masser af overraskelser, begær, nye begyndelser, blomstrende kærlighed, hemmeligheder, humor, smukke omgivelser og karakterer som man ikke kan undgå at blive forelsket i. Vi møder i denne bog en mand som har haft en ekstremt hård barndom med svigt og som lever sit liv som en meget indelukket og hemmelighedsfuld wrestler. Og en kvinde som gør alt for at hjælp folk omkring sig som nu står midt i en stor sorg og kæmper for at beholde det sidste hun har tilbage af sin søster. Et fjendskab bygget på løgne. En kærlighed der langsomt vokser efterhånden som hemmeligheder bliver afsløret. En smuk og virkelig skøn historie.

Jep.. Igen igen.. Elsie Silver altså! Jeg elsker denne bog! Der er virkelig ikke noget at sige til at hendes bøger er så populære. Hun er en mester til denne genre og jeg er seriøst blevet an die-hard fan. Hun vil nok altid være en auto-buy forfatter for mig. Hun er ekstremt god til at få en god blanding af romance, spice og humor ind i hendes historier. Og selvfølgelig en smule western ind over også.

Der er ikke så meget "cowboy" over denne serie, som jeg ellers elsker ved hendes andre bøger, men der er en lille snert af det i forbindelse med området de befinder sig i. Og anden bog i serien var om en hestetræner så der fik vi lidt. Denne var dog på ingen måde dårlig. Jeg elskede alt ved den. Og man kan virkelig ikke lade være med at forelske sig i hovedpersonerne. Især i denne bog. DAMN altså! Nu glæder jeg mig helst vildt til at komme igang med fjerde og sidste bog hvor det er troperne "Ex-boyfriend's dad" og "Grumpy/Sunshine" vi bliver forkælet med. Det bliver SÅ godt!

Min Goodreads rating:
★★★★★

Anmeldelse af "Direbound" ("The Wolves of Ruin" 1) af Sable Sorensen

Reklame for forlaget Fioranello og forfatter Sable Sorensen - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
Jeg har længe været nysgerrig på serien "The Wolves of Ruin" - i hvert fald siden jeg så den hype som den første bog "Direbound" fik online. Og nu er anden bog i serien også udkommet. Serien bliver løbende oversat til dansk igennem forlaget Fioranello, og jeg har været så heldig at få lov til at læse og anmelde den første bog. Som I kan se er blevet delt i to dele i den danske oversættelse. Det bliver "Furybound" også og første del er allerede udkommet. Anden del udkommer i August.
Tredje bog, "Ruinbound" udkommer på engelsk til sommer næste år, og forhåbentlig ret hurtigt efter på dansk - nok også i to dele. :)

Men... kunne "Direbound" så leve op til den store hype i mine øjne? Tja.. jeg har nu fået læst bogen (begge dele) og har fået skrevet en anmeldelse. Så lad os finde ud af det. Min anmeldelse af "Direbound" kommer her. Enjoy!

Meryn Cooper har hele sit liv måtte kæmpe for at overleve. Kæmpe for at tjene penge så hendes familie kunne få mad på bordet. Hendes søster er stadig i skole og deres mor er syg og kan derfor ikke arbejde. Det er altså op til Meryn at sørge for at de kan overleve. Med en smule hjælp fra hendes elsker, Lee, som arbejder for kongen på slottet. Men det er farligt for Meryn at kæmpe imod de desperate mænd i kampringen. Også selvom hun er den bedste kæmper. Det er dog ikke den eneste fare den fattige bydel skal være opmærksom på. Blodsugende væsner kidnapper børnene og da Meryns egen søster en nat forsvinder, beslutter hun sig for at gøre alt hvad der er i hendes magt for at finde hende. Også hvis det betyder at hun bliver nødt til at tage hjemmefra for at blive indskrevet som soldat i hæren ved fronten af krigen imod deres fjende. Hun havde dog ikke regnet med at hun ville blive tvunget til at deltage i den båndsprøve som det pludselig er blevet besluttet at alle nye indskrevne skal tage.

Meryn har ingen planer om at blive bundet til en kæmpeulv. Hun skal bare nå op til toppen af bjeget de skal bestige i live, og så vil hun trække sig tilbage og blive almindelig soldat. Turen op er livsfarlig og alle kæmper for at komme først. Og alle kneb gælder. Også mord. Og på toppen venter de farlige kæmpeulve som også vil være en fare for dem. Meryns plan står fast. Nå på i live og undgå ulvene. Men Meryns planer bliver ikke som hun havde forventet. En ulv har udset sig hende og hun kan ikke slippe væk. Ikke hvis hun gerne vil komme ned igen i live. Anassa - en stædig og klog hunulv, som aldrig før har vist interesse for at knytte bånd til en rytter. Indtil Meryn dukkede op. Hvorfor? Meryn var jo ikke interesseret! Meryns modstand og ulvens stædighed er tæt på at tage livet af dem begge. Meryn må kæmpe mere end alle andre, og selv ikke da er det sikkert at det vil gå godt.

Ved et mirakel når Meryn ned til slottet i tide og hun overraskes over at hun får lov til at komme ind. Og Meryn skal nu gennemgå en masse undervisning og prøvelser for at bliven en ægte Forbundne. Men det bliver samtidig et nådesløst udskillelsesforløb. De svage skal pilles fra og kun de stærke for lov til at blive. Viser man svaghed eller har problemer med at samarbejde i de udvalgte kobbler, så straffes man omgående og det bliver både brutalt og dødeligt. Og Meryn er allerede fra første dag i problemer. Hun kommer ikke fra den rigtige klasse og hun skiller sig unaturligt udenfor. På flere områder. Men hun må og skal overleve. Hun må og skal finde sin søster. Forhåbentlig er det ikke for sent.

Men Meryn møder mere modstand end forventet. Alt for mange overraskelser, alt for meget had, alt for mange hemmeligheder, alt for mange tab og hårde kampe. Og Meryn er bange for at hun er ved at blive sindsyg. Som sin mor. Hvem kan hun stole på? Er hendes sind ved at rive hende i stykker? Kan hendes nærmeste hjælpe hende? Kan hun knytte båndet til sin ulv og have en ægte allierede? Eller har hun allerede fået rodet sig ud i for mange problemer til at nogen kan og vil hjælpe? Og hvad vil der ske når alt det hun troede hun kunne stole på viser sig at være løgn? Når en stor hemmelighed bliver afsløret og ændrer alt for alle? Meryn bliver nødt til at finde mod og styrke til at kæmpe videre. Også når det ser sortest ud. Måske vil hun indse hvem hun kan stole på og hvad hun må gøre for at ændre på de farer de står overfor.

Dette er en super spændende serie indspireret af bøger som "Hunger Games", "Fourth Wing" og "Powerless" - bare med ulve og vampyrer! Vi forkæles med masser af drama, overraskelser, hemmeligheder, forbudte følelser, hårde kampe og farlige udfordringer, uventede bånd og venskaber og hjerteskærrende situationer. En fattig ung pige skal kæmpe for overlevelse iblandt de rige og privilegerede, samtidig med at hun skal finde en måde at redde sin kidnappede søster på. Men intet går som forventet. Overraskelser og hemmeligheder er tæt på at knække hende og et uventet bånd til en kæmpeulv er tæt på at ødelægge hendes planer. Men måske kan det vise sig at være en fordel. og da det ser mørkst ud, skal hun finde modet til at stå op imod en farlig fjende og finde sine sande allierede. Men vil forventningerne til hende og det store ansvar være for tungt at bære? En virkelig spændende start på en ny serie.

Jeg er helt vildt spændt på at læse videre - for det håber jeg virkelig at jeg får lov til. Wow altså! Jeg elsker at vi endelig får endnu en serie med ulve, men samtidig også får noget vampyr og magi ind over. Forhåbentlig meget mere i "Furybound". Og jeg kan tydeligt se hvad der menes når det beskrives at serien er indspireret af "Hunger Games", "Fourth Wing" og "Powerless". Den beskivelse er spot-on!

Det er et dejligt miks af dem alle tre. Klasseforskelle (Rige og fattige i opdelte sektioner), farlige kampe og prøvelser, båndsknytning til et magisk væsen, magiske kræfter, en stærk kvindelig hovedrolle, den "gyldne kærlighedsinteresse" og "den mørke, farlige og forbudte 'fjende'" og masser af overraskelser, farer og hemmeligheder.

Jeg forstår totalt den hype som denne bog fik helt fra start af, og jeg glæder mig til at se om den næste bog bliver lige så neglebidende spændende og om der endelig sker noget imellem.... ehm... DEM! ;) Ingen afsløringer herfra... Læs selv serien for at finde ud af hvad jeg mener med den kommentar. For jeg kan SÅ meget anbefale jer at gå igang med den.

Min Goodreads rating:
★★★★✩