Reklame for Politikens Forlag og forfatter Søren Sveistrup - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne..

Jeg har nu fået læst "Tælle til en, tælle til to" og jeg er klar med min anmeldelse. Enjoy!

Mark Hess havde på ingen måde planlagt at blive viklet ind i en ny sag da han kom tilbage til Danmark. Han er her af helt andre personlige årsager. Men der er intet han kan gøre. Hans brors skæbne ligger i lægernes hænder, så imens han alligevel venter på svar så kunne han da godt bruge lidt af tiden på den nye sag. En sag som pludselig til et stort mareridt da flere ofre dukker op, flere bliver meldt savnet og sporene er svære at følge. Især da de fra toppen møder modgang da der besluttes af sagen pludselig er løst. Men Naia og Mark er uenige. Men hvad kan de gøre? Naia trækker sig væk og Mark står nu tilbage med en dyb sorg, en uløst sag og en stor tomhed. Men han er ikke færdig endnu. Selvom sagen er blevet afsluttet vil han selv finde svar. Måske endda gerningsmanden. For et spor har givet ham en skræmmende åbenbaring. Han ved hvem stalkeren er!
Efter at hendes gamle chef beslutter sig for at sagen er afsluttet er Naia fast besluttet på at vende tilbage til sit nye liv. Kæresten og Le. Også selvom hun ikke mener den rigtige gerningsmand er fundet. Men hun arbejder ikke længere i den afdeling så hun har ikke noget at skulle have sagt. Og da hun tror at hun endelig kan komme videre dukker uventede spor op som endnu en gang trækker hende tilbage. Men hvad kan de bruge dem til? Kan hun måske finde svar på egen hånd?
Naia og Mark er på sporet fra hver sin retning, men kan de fange gerningsmanden før endnu et offer mister livet? Vil gerningsmanden stoppe dem? Vil de selv blive en del af denne syge gemmeleg?

Jeg bukker mig dybt for Søren. WOW! Endnu en krimi som fejede benene væk under mig. Historien var så spændende at jeg stort set ikke kunne smide bogen fra mig. Detaljen og den røde tråd omkring gerningsmanden igennem hele historien var så fed! Og det som Mark blev udsat for til sidst? Føj for den hvor var mit hjerte tæt på at blive knust. Og slutningen? Aih men altså! Satme godt at Søren mere eller mindre har fortalt mig at der kommer mere. For jeg kan ikke slippe Naia og Mark nu! :P
Hvis I også er friske på nogle virkelig neglebidende spændende og grumme krimier, så synes jeg at I skulle give "Kastanjemanden" og "Tælle til en, tælle til to" et læs. Jeg kan VARMT anbefale dem! Nu starter ventetiden så bare på næste sag som Naia Thulin og Mark Hess skal ud på. For jeg gætter på at det makkerpar ikke er helt slut endnu. ;)
★★★★★

Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)