
Jeg har endnu en gang kastet mig over en Ali Hazelwood-bog, og fordi jeg har elsket de to forrige bøger jeg har læst af hendes, så havde jeg store forventninger til denne. Jeg fik aldrig anmeldt
"Bride" som jeg læste sidste efterår, men jeg har til gengældt anmeldt bogen
"Frit Fald", som I kan læse her. Og nu er det blevet tid til at gå igang med hendes STEM-bøger. Bøger som er elsket af rigtig mange på både TikTok og Instagram, og det er også takket være de læseglade mennesker på de sociale medier som gjorde at jeg fik øjnene op for denne forfatter. Og det skal de have tak for. For indtil videre har jeg været godt underholdt.
Men er hendes STEM-bøger så også noget for mig? Lad os finde ud af det. Jeg har nemlig læst bogen
"Hypotesen om kærlighed" og jeg er nu klar med min anmeldelse til jer. :) Den kommer her. Enjoy!

Olive Smith mistede sin mor til bugspytkirtelkræft i en ung alder og det gav hende motivationen til at efterforske i at opdage den form for kræft tidligt og være med til at redde flere liv. Og som ph.d.-studerende står hun nu overfor et gennembrud inden for sit felt. Det betyder lange dage i laboratoriet og fuld fokus så det med at date og have et kærlighedsforhold er der ikke plads til. Men da hendes bedste veninde bliver forelsket i en af Olives mislykkede affærer, beslutter hun sig for at vise overfor veninden at hun allerede er videre og ovre fyren. Give veninden muligheden for at gøre alvor af sin forelskelse. Men hvordan overbeviser Olive hende om det? Hun har jo ikke lyst til at skulle date. Så Olive panikker. Og kysser den første mand hun står i nærheden af så veninden ser det. Men Olive havde bare ikke lige planlagt at det skulle være den hotte professor og største nar på universitet. Hvad har hun dog rodet sig ud i?
Adam Carlsen er berygtet på universitetet og er kendt for at være kold og kynisk og direkte modbydelig overfor de studerende. Så han ville da aldrig gå med til at fake-date Olive. Eller? Hun opdager hurtigt at Adam måske ikke er helt så slem som hun troede. Og han er endda med på at indlede et fake forhold. For de ville begge få noget ud af denne aftale. Adam skal overbevise universitetet om at han ikke er igang med at forlade sit job og hun kan gøre hendes veninde lykkelig og selv koncentrere sig om sin forskning. Men får hun måske mere ud af deres aftale?
Olive hygger sig virkelig i Adams selskab. Og det er gengældt. Måske er hun endda ved at få følelser for ham. Men det går ikke. Han er ikke interesseret i hende. Men da Olive pludselig står i en ubehagelig situation som kan ødelægge hendes forskning og måske endda hendes ry, er Adam der til at gribe hende. Men Adam må ikke finde ud af hvad der skete. Det kan ødelægge meget for ham også. Men er sandheden måske alligevel den bedste valg? Hun kan vel ikke miste mere end hun allerede har? Men hvordan vil Adam reagere? Vil han blive vred på hende? Eller vil han tage hendes parti? Måske har han altid været villig til at ofre alt for hendes skyld?

Dette er en virkelig sød og hjertevarm historie om en kvinde i en mandsdominerende verden indenfor STEM-faget. Om uventet kærlighed, magtmisbrug og om et hektisk og pressende akademisk miljø. Vi får masser af humor, spænding og romantik. Og kemien imellem de to hovedpersoner er virkelig skøn. Jeg elsker alt ved denne historie og jeg er nu bare endnu mere tændt på at læse mere fra Ali Hazelwood.
Jeg er
SÅ glad for at jeg sidste år besluttede mig for at begynde at købe alle de Ali Hazelwood bøger til min samling som jeg kunne finde, for hold da op hvor er det skøn og sjov læsning. Med en lille portion spice. ;) Den perfekte form for palate cleanser imellem de mere tunge historier og bøger jeg læser. Dette er den type bøger som man sidder og fniser til. Griner højt af. Og måske endda krummer lidt tæer. På den gode måde. ;)
Elsker det! Ali Hazelwoods bøger er hurtigt blevet en instantly buy for mig.
Min Goodreads rating:
★★★★✩
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)