Anmeldelse af "Vanilledrømme" ("Søstrene Birch" 1) af Pernille Redder

Reklame for forlaget Falco og forfatter Pernille Redder - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
For noget tid siden fik jeg en mail fra forlaget Falco omkring en ny bog. Nemlig bogen "Vanilledrømme" af Pernille Redder som er første bog i hendes nye serie "Søstrene Birch". Jeg blev tilbudt at få den tilsendt til anmeldelse, og da jeg synes den lød spændende og sød, så takkede jeg ja tak med det samme. Jeg går ud fra at der bliver fire bøger i serien da det er fire søstre vi følger, så det bliver spædende at se hvornår resten af bøgerne udkommer. :) Men faldt den første bog her overhovedet i min smag? Lad og finde ud af det, for jeg har nemlig allerede læst bogen og er klar med en anmeldelse til jer. Den får I her. Enjoy!

Tina Birch er kørt fast i sit job. Hun vil gerne have en forfremmelse, men chefen lader ikke til at anerkende hendes evner eller ambitioner. Hun sidder fast i en stilling som hun ikke længere glæder sig til at møde op til hver dag. Og hun ønsker også at finde sig en partner og få børn. Hun bliver jo ikke yngre. Hendes søstre er allerede i fuld gang med deres liv, og det vil hun også. Hendes tvillingesøster er model og lever livet fuldt ud i London. Hendes storesøster har mand og børn. Og lillesøsteren er stadig hjemmeboene men har et aktivt fritidsliv som aktivist. Men pludselig lader det til at vende for Tina. Da hun mindst venter det ser det ud som om hun kan få begge dele. Forfremmelsee og et barn. Men hendes mavefornemmelse er ikke enig med hende. Forfremmelsen bliver hun snydt for og familiedrømmene bliver ikke som håbet. Så hvad skal hun nu?

Tina bliver ved et tilfælde præsenteret for en helt anden og anderledes mulighed. En mulighed for at lave noget helt andet end det hun havde turde drømme om. Skal hun tage springet? Vil det overhovedet være noget hun kan finde ud af? Eller vil det være en stor fejltagelse? En dyr fejltagelse? Er det forsøget værd? Om ikke andet så får hun en virkelig pæn og åbenbart berømt nabo. Den flotte tatovør Mick. Og Tina har jo før været glad for at bage. Så at være ejer af sin egen café kunne da være et sjovt og spændende nyt kapitel i hendes liv. Men kan hun få både det og drømmen om et barn?

At være ejer af en café er ikke ligetil og det opdager Tina hurtigt. Men hun vil ikke bare give op. Heller ikke da åbningen ikke bliver så overvældende som hun havde håbet. Og heller ikke da tvillingesøsteren spænder ben for hende med overraskelser som Tina ikke føler sig klar til. Men måske burde hun bare tage imod udfordringerne? Måske kan det skabe noget omtale? Og måske kan det endda gøre at hun kan få en smule hjælp af naboen som hun er begyndt at fantasere om?

Dette er en fin historie hvor vi følger én ud af fire søstre i Birch-familien, og vores hovedperson står midt i en krise og skillevej i sit liv. Hun er kørt fast i sit job og hun drømmer om forfremmelse og familieliv. Men livet går ikke altid som man har planlagt. Dette er en historie om livets udfordringer og op og nedture. Om kærlighed, drømme, forandringer, overraskelser og om at turde at tage springet og prøve noget andet end det man havde planlagt. Om at turde at tage styring med sit eget liv og ændre sine drømme. En virkelig skøn historie som får en lyst til at læse mere.

Okay... jeg er imponeret. Selvom der ikke er helt så meget romance som jeg havde forventet, så var jeg faktisk godt underholdt og nu er jeg bare så klar til de næste bøger i serien. For jeg vil gerne vide hvad det udvikler sig til med Tina og Mick. Hvis vi altså får mere fra deres side af. Og hvad det er der er sket i hendes søstres liv? Især storesøsteren og tvillingesøsteren. Noget er forandret. Og jeg er ekstremt nysgerrig. :P

Min Goodreads rating:
★★★★✩

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)