Anmeldelse af "Mødet i olivenlunden" ("Boghandel Blåregn" 5) af Johanne Bille

Reklame for forlaget People's og forfatter Johanne Bille - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
Johanne Bille er for vild! I år har vi allerede fået hele tre bøger fra "Boghandel Blåregn"-serien og jeg elsker det! Jeg har forelsket mig i hendes serie og jeg bliver så glad hver gang at hun og forlaget People's meddeler at der er endnu en bog på vej. "Mødet i olivenlunden" er den første bog i serien hvor vi ikke befinder os i København igennem hele historien og det glædede jeg mig til at læse om.

Men nu bliver det spændende at finde ud af om den så er lige så god som de fire første i serien. Min anmeldelse er klar. Men før I læser den kan I passende lige læse mine anmeldelser af de fire første bøger her:
"Sommer i Boghandel Blåregn"
"Et øjeblik i december"
"Masker af kærlighed"
"Mens haven springer ud"

Og nu til dagens anmeldelse. Her kommer anmeldelsen af "Mødet i olivenlunden".

Solveig Gabrialsen arbejder fast i sin mors café og har taget mere og mere over så hendes mor kan slappe af. Og Solveig er glad. Tilfreds. Eller er hun? Hun har aldrig været forelsket, men kan efterhånden godt mærke at hun mangler den form for kærlighed. Og hendes drøm om at slå igennem som kunstmaler er også en drøm som hun har valgt at holde skjult fra alt og alle. Derfor overrasker det hende da der en dag dukker en kvinde op i caféen som giver hende en uventet chance for at udleve din drøm. Eller i hvert fald arbejde på den. Men hun er i tvivl om hun skal tage imod den. Fik hun kun chancen på grund af hendes berømte knustner-morfar som døde for et år siden og som slog hånden af hende og hendes mor? Eller er det fordi denne kvinde set et talent i hende? Tør hun tage chancen?

Solveig bliver overtalt og er nu på vej til et kunstnerrefugium på idylliske Mallorca. Og på vej dertil får hun øje på en mand som ligner den mand hun har malet derhjemme. En mand som hun troede var ren fantasi. Men han befinder sig pludselig her. Og hun kan ikke lade være med at tænke på ham. Hun forsøger at finde ro og male, men hun har pludselig fået en blokade. Hun har en kreativ krise. Har hun overhovedet det der skal til for at slå igennem som kunstner? Vil hun ende med at svigte kvinden som gav hende denne chance?

Hun bruger de fleste af sine dage på at udforske byen og de lokale og hun forelsker sig mere og mere i den mystiske lokale kok. Rafael. Manden hun havde set i sin fantasi og som vækker noget i hende. Men misforståelser og gnidninger tvinger hende til at tænke på sig selv og beskytte sit hjerte. Et skænderi vækker pluselig det der blokerede inden i hende. Kærlighed og hjertesorg kan muligvis være det der bliver startskudet for hende. Og pludselig vil malerpenslerne igen fungere i hendes hænder. Men hvad vil det betyde for hende? Vil hun slå igennem som kunstner med denne nye intense inspiration? Vil hendes korte forelskelse slutte når hun tager hjem? Vil de to uger i Mallorca være en minde? Eller vil Mallorca blive en del af hendes hjerte i fremtiden også?

Dette er en virkelig sød romantisk historie hvor vi følger en kvinde der har nogle uforløste drømme som hun ved et tilfælde får mulighed for at udleve. Denne historie er fuld af usikkerhed, kreativitet, en stor forelskelse, hemmeligheder, nye venskaber, misforståelser, nye chancer og overraskelser. En historie om at turde tage chancen for at udleve sine drømme. Også selvom det kan være svært. En sød historie fra en virkelig skøn serie som jeg håber der kommer flere bøger i, for jeg har ikke fået nok endnu. ;)

Åhhh Johanne altså! Jeg måtte knibe nogle ret store tårer til slutningen i denne bog. Det var så skøn en historie og jeg elskede at det foregik i Mallorca. De skønne beskrivelser fik mig til at drømme mig dertil og ønske at jeg en dag selv får fornøjelsen. Og jeg har pludselig fået lyst til at komme igang med at male igen. Jeg har gjort det meget da jeg var yngrer og jeg elskede det. Men jeg har ikke rigtig gjort det i mange år nu. Hvilket er en skam.

Jeg er spændt på om der kommer en sjette bog og hvem den så vil følge. For der er et par skæbner fra de tidligere bøger som jeg ikke rigtig synes vi har fået en "afslutning" på, så jeg håber det måske kan være noget i den retning? Det bliver spændende.
Tak for en virkelig skøn serie Johanne!

Min Goodreads rating:
★★★★✩

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)