Anmeldelse af "Gild" ("Den Forgyldte Fange" 1) af Raven Kennedy

Reklame for forlaget Fioranello og forfatter Raven Kennedy - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
Jeg har i en del år efterhånden set denne serie blive omtalt og være højt elsket overalt på de sociale medier, så da jeg så at forlaget Fioranello havde besluttet sig for at udgive den første bog på dansk blev jeg virkelig spændt. Måske ville jeg endelig få chancen for at se hvad al denne hype handler om? Serien er på 6 bøger, så der er stadig en del at vente på.

Men nu har jeg da været heldig at få den første i hænderne som anmelder, og I kan tro at jeg var glad og taknemmelig. For se lige denne skønhed! Hele serien vil helt klart få en speciel plads i mine bogreoler når den en dag er samlet. Men jeg må vente. For som sagt så har vi indtil videre kun fået den første. Og det er den dette indlæg handler om. Jeg har nemlig fået den læst og er klar med min anmeldelse til jer. ;) Her kommer min anmeldelse af "Gild". Enjoy!

Auren blev reddet væk fra elendighed og menneskehandel for et årti siden og hendes redningsmand har lovet altid at elske hende. Altid at beskytte hende. Og at hun er hans favorit. Kong Midas' gyldne og største skat. Auren er ren guld. Bogstavligt talt. Hun er beskyttet og gemt væk i det gyldne slot i det sjette kongerige. I et gyldens bur. Og her er hun mest sikker for misundelige mennesker og andre konger der higer efter at få fingrene fat i hende. Og i sikkerhed for dronningen som hader hende! Indtil Midas planlægger at starte en krig med sin allierede. Kongen af rådenskab i det fjerde kongerige er målet. Og hun er prisen for den alliance og lån af soldater.

Har Midas forrådt hende? Måske er hun ikke så sikker i hans hænder længere? Men hun elsker ham jo! Hvordan kan han lade et monster lægge sine hænder på hende? Auren er knust. Midas er ikke hvem hun troede han var. Og krigen er slet ikke slut. Selvom Midas' snedige og manipulerende planer lykkedes, så er Auren nu tvunget til at følge ham til det femte kongerige som han befinder sig i. Med hans andre sadler, soldater og livvagter. Men rejsen er lang og farefuld igennem sne, storme og med snepirater i hælene.

Hvem har tippet piraterne om deres rejse? Vil de kunne undslippe dem? Hvis ikke, hvad skal der så ske med dem? Vil de blive solgt videre som slaver? Eller vil en endnu værre fjende dukke op og tage dem med sig? Auren ved at hun er den der er mest i fare på grund af sin gyldne hud, sit guld hår og hendes hemmelighed. En hemmelighed der ikke må blive afsløret. Men vil hun blive tvunget til at bruge den for at redde sig selv?

Dette er en fængslende romantasy som er både dragende og mørk. En genfortælling af Kong Midas-myten med et spændende twist. Historien er fuld af romantik, sex, magtkampe, griskhed, magi, bedrag, intriger, farer, manipulation og farlige fjender. At være skabt af ren guld er ikke så glamourøst som man skulle tro. Især ikke når man er begæret og jaget vildt af uønskede magtgale personer. Det er et farligt liv. Og det eneste sikre sted var det guldbur Auren var låst inde i. Men nu er hun ude i det fri. Ude under åben himmel.

Okay... Okay.. ja.. JA! Jeg forstår hypen. Jeg var lige i humør og i det rette mindset til denne type bog og jeg slugte alt råt! Bogen var bare for kort. Sluttede før tid. :D Den kan da ikke stoppe der! Hvor det nu er blevet vildt spændende! Aih altså! Jeg håber ikke at resten af serien er alt for langt ude i fremtiden hos Fioranello, men at vi meget meget meget snart får glæden af bog 2! For nu kan jeg da ikke vente! Wow! Jeg er fan. Jep.. Indrømmet.

Min Goodreads rating:
★★★★★

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)