Reklame for forlaget Dreamlitt og forfatter Maria Gessner Roland - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.

Hvis I ikke allerede har læst min anmeldelse af de første to bøger i serien, så kan I gøre det her.
Og nu til dagens anmeldelse. Her kommer min anmeldelse af tredje bog, "Blodmånehuset". Enjoy!

Det bliver ikke nogen nem rejse og der er konstant farer de skal være på udkig efter. Og mulige fjender. Især i Paxira hvor det vrimler med larckzier overalt. Larckzier der vil kunne genkende Thalliyalora og give den nuværende Lekhima og Thalliyaloras største fjende besked. Især nu hvor de er blevet eftersøgt for forræderi mod styret. Og den hemmelige organisation som de skal finde skjuler sig godt. Kan de finde dem i tide? Og kan de lære at stole på dem til trods for de uventede personer der venter dem? Det bliver de nødt til. For alle har en rolle at spille.
Thalliyaloras fokus falder ikke i alles smag, men så længe de får løst deres opgave, så vælger alle at acceptere det. Det samme gælder når nye allierede dukker op. Jo fleres hjælp de kan få jo bedre. Men der er ingen garanti for at de alle slipper derfra i live. De skal nemlig helt tæt på fjenden. Men Thalliyalora havde dog ikke regnet med at skulle SÅ tæt på som hun ender. Og det ser sort ud. Missionen virker pludselig meget umulig. Og det er ikke sikkert at profetien vil blive udført. Der er alt for meget på spil. Er de villige til at betale prisen?

Okaaaaaaay! Maria altså! Skal vi virkelig vente et år på den næste bog? Det kan du da ikke gøre imod os! :P Jeg skal da lige love for at sorgen blev vækket til live igen og der blev lige stukket lidt flere dybe hak ind i hjertet med denne bog. Av av av... Jeg var forberedt på at vi ville miste flere, men... AV!
Hvis du er frisk på en virkelig spændende dansk fantasy-serie, så kan jeg varmt anbefale denne. Den er helt klart et læs værd hvis I spørger mig.
★★★★✩

Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)