Reklame for Politikens Forlag og forfatter Jussi Adler-Olsen - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.

I kan finde mine andre anmeldelser af hele serien her, her og her.
Men nu til det som dagens indlæg handler om. Min anmeldelse af "Døde sjæle synger ikke" - den 11. bog i serien. Hvordan var den? Kunne den leve op til de første 10? ;) Lad og finde ud af det. Min anmeldelse kommer nemlig her. Enjoy!

Assad og Rose er tilbage i kælderen under politigården i deres gamle lokaler. Men de er ikke alene. Pludselig dukker deres chef op med endnu en "tilføjelse" til deres team. Endnu en betjent som sikker vil ende med at løbe skrigende væk. Men denne Helena Henry virker ikke til at blive så let skræmt væk. Men Rose kan ikke lide hende. Hun fornemmer at denne Helena gemmer på en hemmelighed. Er hun spion? Blev hun smidt ud af politiet i hendes eget land? Hvad er det som denne kvinde ikke vil fortælle? Kan de overhovedet stole på hende? Spørgsmål som Rose må finde svar på men ikke før de løser den sag som Carl pludselig er dukket op med. En sag om et muligt mordforsøg og et selvmord. Men nu lader det til at ægteparret ikke var alene. En morder er løs. Og pludselig bliver sagen meget større end de havde regnet med.
En sag som trækker spor i mange retninger. Flere ofre for en hævngerrig gerningsmand dukker op. Og jo flere tråde Assad, Rose og Helena får samlet bliver fortiden langsamt afsløret. En grum og ondskabsfuld hændelse har ødelagt et menneskes liv flere årtier siden. Et menneske som ønsker hævn over de skyldige. Skyldige som nu skal mærke hvordan det føles at miste det de elsker mest. Og da Assad og Helena kommer for tæt på et spor går de lige i fælden. Hvem er denne gerningsmand? Hvad er der sket siden vedkommende ønsker så mege død og ødelæggelse over andre mennesker? Mennesker som viser sig at kende til hinanden. Mennesker som selv har grimme hemmeligheder som nu dukker op i dagens lys. Hvem er egentlig de rigtige ofre i denne sag? Hvem er de egentlige gerningsmænd?

Okay... jeg var nervøs. Det må jeg indrømme. Kunne Line Holm og Stine Bolther tage over for Jussi og holde niveauet på samme højde som ham? (Jeg ved godt at han selv var meget inde over denne bog, men alligevel.) Og ja.. Det synes jeg at de kunne. Det er stadig det gode gamle "Afdeling Q" og jeg nød virkelig bogen. Den er super velskrevet og jeg er glad for at vi nu kan se frem til mere fra denne fantastiske serie. Jeg var fanget helt fra start og vi fik så mange nye vinkler i denne bog som jeg glæder mig til at følge fremover. Roses situation! Åhhh hvor spændende! Helenas hemmelighed! Håber den næste bog går ind i den sag! Og hvad med Carl? Er han nu også helt færdig med Afdeling Q? ;) Åhhh nu vil jeg bare have mere! Jeg elsker denne serie!
Lige her til sidst. Mine tanker går til Jussi som desværre er meget syg. Og tankerne går også til hans familie. *Sender alle et virtuelt kram*
★★★★✩

Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)