Dagens Hurtige

● Jeg har fået handlet ind til lækker og sund(ish) mad til weekenden. Håber jeg får noget mig-tid.

● Folk kommer nu og siger "Hej GiZ! Nu kan man pludselig genkende dig igen med dit hår." efter jeg har fået mit ombre tilbage. *Haha* Det er faktisk lidt skægt. Men må give dem ret. Jeg skiller mig ud og det har jeg det faktisk ret godt med. :D

● Jeg har ikke læst i min bog i 9 dage. Jeg ved ikke hvorfor jeg bare ikke kan finde ro til det lige for tiden. Det skyldes nok alle de dumme tanker jeg går med i disse dage. Det skyldes primært mit møde på Torsdag, men... jeg må bare tage en dag af gangen og håbe på det bedste.

● Hele næste uge kommer faktisk kun til at omhandle sygdom. Mandag skal jeg have gjort rent, da støv og kattehår begynder at irritere min hals - og så må der gerne være nogenlunde rent til dagen efter. Tirsdag skal jeg interviewes ang. min psoriasis. Onsdag skal jeg til psykiateren og snakke om psyken og min PTSD og ADHD. Torsdag skal jeg igen snakke om hvordan det går og hvordan jeg har det med mine dumme tanker og følelser. Og det er som sagt her det kan gå den helt gale vej. Er bange for at alt bliver sat på pause og at jeg så senere må starte helt forfra. Jeg vil bare ikke stoppe nu hvor jeg endelig er kommet igennem systemet og kommet igang med forskellige behandlinger. Kryds fingre folkens!

● Alle de mange kjoler jeg denne måned har købt over nettet er jeg bange for er i noget helt forkert stof. Den første kom nemlig frem i går og den er helt helt forkert. Billedet stemmer ikke overens med den og jeg er virkelig skuffet. Så nu er jeg bange for at de 4-5 andre også viser sig at være de forkerte. Det magter jeg virkelig ikke. Please vær nu de rigtige!!!!!

● Jeg er alt for meget bagud med mine serier, men så er det måske meget godt at jeg intet har planlagt i dag. Så kan jeg da hygge mig med dem. :)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar