Viser opslag med etiketten Forlaget DreamLitt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Forlaget DreamLitt. Vis alle opslag

Anmeldelse af "Vestenvinden" ("De Fire Vinde" 2) af Alexandria Warwick

Reklame for forlaget DreamLitt og forfatter Alexandria Warwick - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
Sidste år blev jeg tilbudt at anmelde de to første bøger i "De Fire Vinde"-serien af Alexandria Warwick igennem forlaget DreamLitt og det takkede jeg "ja tak" til. For selvom tidligere anmeldelser ikke var så positive, så ville jeg gerne give serien en chance. For jeg synes faktisk at de lød spændende. Og jeg elsker når bøger bliver skrevet med inspiration af mytologier og andre kendte eventyr og historier. Hvilket denne serie er. Og jeg ville gerne se hvordan Alexandria Warwick fik flettet dem ind i hendes bøger.

Nu har jeg endelig fundet plads i min evigt lange TBR-liste til bøgerne, såå... nu skulle de læses. Mine forventninger til dem startede ikke høje, men jeg håbede alligevel at blive overrasket. Blev jeg så det? Lad os finde ud af det. Læs eventuelt min anmeldelse af den første bog, "Nordenvinden", her. Og nu til min anmeldelse af den anden bog, "Vestenvinden". Den kommer her.

Brielle har brugt mange år på at gøre sig værdig til at blive en akolyt, men Moder Mabel har endnu ikke udvalgt hende, hvilket ikke giver mening. Men Brielle stoler på Moder Mabel og vil arbejde hårdt med sine pligter og som jernsmed indtil hun får chancen. Og være tro mod Faderen og overholde de løfter hun har givet da hun viede sit liv til klosteret. Løfter som bliver udfordret da hun en dag finder en bevistløs og såret mand i skoven. Hun forsøger at modstå at hjælpe ham da hun ikke må have noget med mænd at gøre, men hun kan ikke få sig selv til at glemme ham. Og derfor bryder hun sit første løfte. Hun vil hjælpe ham og det bliver starten på en farlig vej for hende. En vej som fører hende til Underverdenen. Et sted hun ikke må besøge uden Moder Mabels tilladelse. Men hun vil finde svar og manden hun reddede insisterer på at betale hende tilbage for hendes godhed.

I Underverdenen møder hun væsner hun ikke kan og må stole på, farer hun skal være opmærksom på og fristelser hun må afslå. Og det er også her at det går op for hende at manden hun reddede viser sig at være alt andet end hun havde forventet. Han er en gud. Vestenvinden. Zephyrus. Forårsbeduderen som har knapt så positive rygter. Han er manipulerende. Ikke til at stole på. Og lokker uskyldige og urørte kvinder til Underverdenen. Hun hader ham for hans løgne og manipuleren. Men hun kan alligevel ikke lade være med at være besnæret af ham da han hjælper hende, da hun får til opgave at hente noget i Underverdenen for Moder Mabel. Men har han bagtanker med at hjælpe? Og vil hende liv være i fare? Hvem vil Zephyrus i sidste ende vise sig at være?

Klosteret og de udvalgte novicer skal tilbage til Underverden til det store ritual, og Brielle kan ikke lade være med at være bekymret for Zephyrus. For det hun var vidne til under hendes mission har fået hende til at indse at han selv er et offer for Underverdenens grusomheder. Men fortjener han hendes hjælp? Fortjener han at hun føler noget for ham? Og vil det overhovedet lykkedes at slippe væk fra gruppen uden at Moder Mabel opdager og stopper hende? Tiden er ved at løbe fra hende. Og hun ved ikke om hun kan redde Zephyrus. Hvem kan hun stole på? Vil det være for sent? Og hvad vil prisen for hendes ulydighed være?

Dette er en spændende fantasy inspireret af den græske myte "Hero og Leander" og den skotske ballade "Tam Lin" og er anden bog i en serie. Vi følger fire årstids-konger og i denne møder vi forårsbebuderen der har magt over foråret. Denne historie er fuld af bedrag, hemmeligheder, manipulation, begær, farlige missioner, personlig udvikling, farlige væsner, overraskelser og forbudt kærlighed. En historie om at kæmpe med sin troskab til en højere magt og tvivlen på sit mål og om en forbudt blomstrende kærlighed til trods for løgne og manipulation.

Jeg havde ikke de største forventninger til denne bog i starten grundet tidligere anmeldelser, men jeg var alligevel nysgerrig efter at danne min egen mening. Og det er jeg glad for at jeg gjorde. For jeg blev endnu en gang positivit overrasket. Jeg var underholdt - dog ikke så meget som ved den første bog - men stadig meget underholdt. Det var spændende at få mere fra Underverdenen og der var masser af drama og manipulation som til tider godt kunne irritere mig. På den gode måde altså! :P Så nu håber jeg virkelig at der ikke går længe før vi får de sidste to bøger oversat så jeg kan læse videre. Især efter at have mødt søndenvinden kort. Han er virkelig en grumpy gud og det skulle vist være en historie inspireret af Tornerose. Spændende!!!

Min Goodreads rating:
★★★✩✩

Anmeldelse af "Nordenvinden" ("De Fire Vinde" 1) af Alexandria Warwick

Reklame for forlaget DreamLitt og forfatter Alexandria Warwick - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
Sidste år blev jeg tilbudt at anmelde de to første bøger i "De Fire Vinde"-serien af Alexandria Warwick igennem forlaget DreamLitt og det takkede jeg "ja tak" til. For selvom tidligere anmeldelser ikke var så positive, så ville jeg gerne give serien en chance. For jeg synes faktisk at de lød spændende. Og jeg elsker når bøger bliver skrevet med inspiration af mytologier og andre kendte eventyr og historier. Hvilket denne serie er. Og jeg ville gerne se hvordan Alexandria Warwick fik flettet dem ind i hendes bøger.

Nu har jeg endelig fundet plads i min evigt lange TBR-liste til bøgerne, såå... nu skulle de læses. Mine forventninger til dem startede ikke høje, men jeg håbede alligevel at blive overrasket. Blev jeg så det? Lad os finde ud af det. Her kommer min anmeldelse af den første bog, "Nordenvinden".

Enjoy!

Wren og hendes tvillingesøster mistede deres forældre til Nordenvinden og hans brutale påvirkning på den endeløse vinter i deres del af verdenen da de var små, og siden har Wren gjort alt hvad hun kunne for at holde dem i live. Wren har ofret alt for det. Hun har måtte være den stærke og tage ansvar imens hendes søster har levet med tryghed og frihed. Men deres hjem er ikke længere så sikkert. Det er svært at finde mad og vinteren bliver værre og mørkegængere bliver flere. Og nu er Nordenvindens ankomst også blevet varslet. Endnu en ung kvinde skal ofres for at resten kan leve. Og Wrens perfekte og jomfruelige søster er blandt dem som han skal vælge imellem. Men hvis det står til Wren så skal det forhindres koste hvad det koste vil. Og det viser sig at være en dyr pris at betale.

Wrens kampvillighed er skyld i at hendes søster bliver valgt, men hun vil ikke acceptere det. Og derfor sætter hun en plan igang for at bytte plads med hendes søster. Wren vil tage hendes offerplads uden at frostkongen finder ud af det. Men kvindernes skæbne viser sig at være alt andet end hvad myterne har fortalt dem. Wren går ikke en ofring til Skyggen imøde. Nej.. Hun skal være hans hustru! Men da han opdager at hun har byttet plads med hendes søster bliver han vred. Og livet i Dødelandene starter ikke godt for Wren.

Wren og frostkongen hader hinanden og Wren planlægger at slå ham ihjel for at redde alle og sætte en stopper for den brutale vinter. Men jo mere hun lærer frostkongen at kende, jo mere begynder hun at tvivle på om rygterne om ham er sande. Jo han er brutal, men årsagen til det er alt andet end hun havde forventet. Og hun er begyndt at se hvad han kæmper med. For Dødelandene er selv i problemer. Frostkongen har ikke kontrol over mørkegængerne og jo mere de vokser i antal jo farligere er det for alle. Især da Skyggen også er ved at falde og lukker krigslystne folk over barrieren. Kan de få kontrollen tilbage? Kan de stoppe krigen? Eller vil en uventet fjende have taget kontrollen og bringe frostkongen i knæ? Vil det være en hjælp for Wren i hendes plan? Eller har hun indset at hun har ændret den og nu gerne vil redde ham? For en fremtid sammen?

Dette er en spændende "enemies-to-lovers" fantasy inspireret af "Skønheden og Udyret" og myten om "Hades og Persefone" og første bog i en serie. Vi følger fire årstids-konger og i denne møder vi frostkongen der har magt over vinteren. Denne historie er fuld af drama, længsel, bedrag, hemmeligheder, knuste hjerter, overraskelser, magtkampe, farlige væsner og uventet kærlighed. En hjerteskærende historie om store tab og om at finde kærlighed hvor man mindst venter det.

Jeg havde ikke de største forventninger til denne bog grundet tidligere anmeldelser, men jeg var alligevel nysgerrig efter at danne min egen mening. Og det er jeg glad for at jeg gjorde. For jeg blev positivit overrasket. Jeg var underholdt og jeg er nu meget spændt på at forsætte med at læse serien. Heldigvis har jeg bog 2 i min bogreol, så jeg kan læse videre, men vi mangler stadig at få oversat de to sidste bøger i serien, såå... jeg ved ikke hvornår jeg får mulighed for at læse den færdig. Men indtil da.. videre til bog 2. :)

Min Goodreads rating:
★★★★✩

Anmeldelse af "Holmes & Moriarty" af Gareth Rubin

Reklame for forlaget DreamLitt og forfatter Gareth Rubin - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
Jeg er typen der elsker Sherlock Holmes og for nogle år siden købte jeg faktisk Arthur Conan Doyles samling af Sherlock Holmes historier i en special edition udgave. Jeg har endnu ikke taget hul på den - det er en mursten med mikroskopisk tekst - men en dag ude i fremtiden vil jeg igang med den. Men i mellemtiden har jeg nydt alle de film og serier jeg kunne komme i nærheden af. Så da forlaget DreamLitt spurgte om jeg ville have lyst til at læse og anmelde bogen "Holmes & Moriarty" af Gareth Rubin, så blev jeg nysgerrig. Og selvfølgelig endte jeg med at tage imod den. For det kunne være en hyggelig bog at læse her i efteråret.

Men kunne den så leve op til mine forventninger? Lad os finde ud af det. For her kommer min anmeldelse af "Holmes & Moriarty". Enjoy!

Sherlock Holmes og Dr. John Watson er blevet hyret til at løse en meget mystisk sag. Skuespilleren George Reynolds er kommet til dem for at få hjælp. Han fornemmer at der er noget mærkeligt ved hans ansættelse ved en teatergruppe, hvor publikum er de samme hver aften i forskellig forklædning og hans skuespiller-kollegaer er yderst talentløse. Der er noget som ikke helt er som det burde og Sherlock sender Watson afsted for at finde ud af hvad det kan være. Men før Watson får chancen forsvinder gruppen og deres klient er blevet kidnappet. Sherlock og Watson indser at deres nye sag er langt større end de var klar over. Samtidig med er de begyndt at få mystiske beskeder som nævner Sherlocks ærkefjende, professor James Moriarty. Denne mystiske fremmede varsler en stor fare for menneskeheden som kræver at Sherlock skal arbejde sammen med Moriarty for at redde dem alle. Men denne fremmede må være gal hvis han tror det nogensinde kommer til at ske.

James Moriarty har sine egne problemer at tænke på. Han modtager også disse mystiske beskeder, men han og oberst Sebastian Moran er også blevet viklet ind i en konklikt imellem to bander og bliver hurtigt mistænkt for at stå bag mordet på den ene bandeleder. De må flygte fra politiet og dem der ønsker dem døde, for at finde ud af hvem der virkelig står bag mordet. Men det leder dem direkte ind i Sherlocks og Watsons sag, da de pludselig dukker op ved det samme gerningssted. Moriarty vil for alt i verden ikke have noget med hans ærkefjende Sherlock at gøre, så de tager benene på nakken ret hurtig igen for at komme væk. Men det går hurtigt op for dem at det er uundgåeligt at de skal støde på hinanden igen.

De er jaget af den samme person. Og det betyder at deres sager hænger sammen. De må arbejde sammen for at løse denne sag og det er med livet på spil for dem alle sammen. En usikker alliance hvor ingen stoler helt på hinanden. Men kun sammen kan de følge de spor som fører dem til et hotel i Schweiz. Og sagen viser sig hurtigt at være en langt større sammensværgelse end de havde forventet. Kan de stole på deres fjender? Kan de løse gåden med livet i behold? Eller har denne mystiske person lokket dem i en fælde som vil blive deres sidste?

I denne bog bringes vi med på en sag sammen med Sherlock Holmes og Dr. John Watson, som skal hjælpe en klient der er havnet i en meget mystisk situation. En situation der hurtigt viser sig at være langt farligere og større end de først havde forventet. Og som bringer dem til et bjerghotel i Schweiz, hvor de skal lave en usikker alliance med Sherlocks ærkefjende, James Moriarty og hans medsammensvorne, oberst Sebastian Moran. Det er med livet som indsats og man skal passe på med hvem man stoler på.

Dette er en klassisk Sherlock Holmes historie og jeg var også ret godt underholdt. Hvis man i forvejen er fan af Sherlock Holmes kan man roligt kaste sig over denne bog, men den er nok ikke noget for alle. Men hvis du alligevel er blevet nysgerrig så kan jeg varmt anbefale at læse den her i Oktober. Der er nemlig noget "creepy crawly" over denne sag. ;)

Min Goodreads rating:
★★★✩✩

Anmeldelse af "Blodmånehuset" ("Thalliyalora" 3) af Maria Gessner Roland

Reklame for forlaget Dreamlitt og forfatter Maria Gessner Roland - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
Så er det endelig blevet tid til at blive genforenet med serien "Thalliyalora" takket være forlaget Dreamlitt, og I kan tro at jeg har glædet mig til at denne bog skulle udkomme. Vi blev efterladt med en kæmpe cliffhanger i den anden bog i serien og jeg har været super spændt på at finde ud af hvordan det nu skulle gå Thalliyalora og hendes allierede.
Hvis I ikke allerede har læst min anmeldelse af de første to bøger i serien, så kan I gøre det her.

Og nu til dagens anmeldelse. Her kommer min anmeldelse af tredje bog, "Blodmånehuset". Enjoy!

Thalliyalora og Aymitt er i stor sorg efter deres tab uden for højborgens mure. Tab som de vil hævne. Og Thalliyaloras mission er stadig ikke blevet løst. Og nu har hun tilføjet flere punkter til den. Hævne sin bedste vens død og redde den fange som deres fjende har taget med tilbage til Paxira. Men de har et problem. Porten er blevet boltret fast. De kan ikke komme ud. Eller kan de? Thalliyalora indser at der måske er én vej ud som ingen har tænkt over. Den vej hun kom ind via da hun var spæd. Og de må skynde sig. For de skal nå frem til Nordlandet, Paxira før den nye Lekhima bliver fundet via Kræfternes Kamp. De skal finde Blodmånehuset og den gruppe der gemmer sig der. For uden den vil missionen ikke lykkedes for Thalliyalora. Og hvis den ikke lykkedes så er alle i landet Khaligo så godt som døde.

Det bliver ikke nogen nem rejse og der er konstant farer de skal være på udkig efter. Og mulige fjender. Især i Paxira hvor det vrimler med larckzier overalt. Larckzier der vil kunne genkende Thalliyalora og give den nuværende Lekhima og Thalliyaloras største fjende besked. Især nu hvor de er blevet eftersøgt for forræderi mod styret. Og den hemmelige organisation som de skal finde skjuler sig godt. Kan de finde dem i tide? Og kan de lære at stole på dem til trods for de uventede personer der venter dem? Det bliver de nødt til. For alle har en rolle at spille.

Thalliyaloras fokus falder ikke i alles smag, men så længe de får løst deres opgave, så vælger alle at acceptere det. Det samme gælder når nye allierede dukker op. Jo fleres hjælp de kan få jo bedre. Men der er ingen garanti for at de alle slipper derfra i live. De skal nemlig helt tæt på fjenden. Men Thalliyalora havde dog ikke regnet med at skulle SÅ tæt på som hun ender. Og det ser sort ud. Missionen virker pludselig meget umulig. Og det er ikke sikkert at profetien vil blive udført. Der er alt for meget på spil. Er de villige til at betale prisen?

Dette er en virkelig spændende dansk fantasy-serie som er fuld af magtkampe, farlige fjender, magiske væsner, skræmmende missioner, overraskelser og store tab. Det er en serie som med garanti vil få pulsen hos læseren op. Og måske endda få rusket godt op i følelsesregistret. Der er fart på og masser af drama og spænding. Og vi efterlades midt i en hæsblæsende jagt og flugt for overlevelse. Det bliver spændende hvordan de skal klare sig igennem den farlige situation de befinder sig i lige nu. Så ventetiden på den fjerde og sidste bog bliver hård!

Okaaaaaaay! Maria altså! Skal vi virkelig vente et år på den næste bog? Det kan du da ikke gøre imod os! :P Jeg skal da lige love for at sorgen blev vækket til live igen og der blev lige stukket lidt flere dybe hak ind i hjertet med denne bog. Av av av... Jeg var forberedt på at vi ville miste flere, men... AV!

Hvis du er frisk på en virkelig spændende dansk fantasy-serie, så kan jeg varmt anbefale denne. Den er helt klart et læs værd hvis I spørger mig.

Min Goodreads rating:
★★★★✩

Anmeldelse af "Thalliyalora" og "Brakhideøjet" ("Thalliyalora" 1-2) af Maria Gessner Roland

Reklame for forlaget DreamLitt og forfatter Maria Gessner Roland - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
Efteråret er fantasy-tid og i år er endnu en serie udkommet. Eller i hvert fald første halvdel af den. For Maria Gessner Roland er nemlig i gang med at skrive tetralogi-serien "Thalliyalora" som udkommer hos forlaget DreamLitt. Og som sagt så er første halvdel - de to første bøger - allerede udkommet! Og jeg har været så heldig at få lov til at læse med og anmelde bøgerne.

De sidste to bøger udkommer næste år, men I venter vel på at finde ud af om serien er god? Lad os finde ud af om den faldt i min smag, og om jeg allerede nu lægger en billet ind på de næste bøger. Min anmeldelse kommer her. Enjoy!


"Thalliyalora"

Thalliyalora er en vild og temperantsfuld nysgerrig forældreløs pige som bor hos sin plejemor, den strenge og hadfulde bagerkone, i byen Sinara. En by som er omkranset af en massiv mur. En mur som isolere byens indbyggere og beskytter dem imod de truende magiske væsner på den anden side. Væsner som alle er bange for. Eller næsten alle. For Thalliyalora indser hurtigt at der også bor magiske væsner indenfor byens mure da hendes ønske om at komme væk hjemmefra bliver til virkelighed. Hun - en simpel bondetøs - har fået muligheden for at gå på en skole på højborgen blandt byens fineste borgere. Men det er ikke alle der byder hende velkommen. Overhovedet for Ordenen der skal sørge for borgernes sikkerhed ønsker hende langt væk. Han hader hende ligefrem. Men der er noget Thalliyalora ikke ved - de skal bruge hende. Hun er den eneste "der kan ændre det hele".

Men ingen fortæller hende hvad det betyder og Thalliyaloras tid på højborgen bliver ikke nem. En gruppe ældre studerende er efter hende. Især deres leder. Men Thalliyalora er ikke tilladt at slå fra sig, da hun hele tiden bliver mindet om at hun hurtigt kan blive smidt ud hvis hun laver ballade. Også selvom det ikke er hendes skyld. Så hun må holde lav profil. Indtil det bliver umuligt. En hemmelig organisation begynder at myrde magiske væsner og sprede frygt og splid i Sinara og Thalliyalora er hovedmistænkt. Men hun er uskyldig. Hun ville aldrig myrde magiske væsner. Slet ikke når en af hendes bedste venner er netop sådan et. Men hvem er så de skyldige? Thalliyalora vil finde ud af det.

Men da Thalliyalora opdager hvem der er en del af denne hemmelige organisation bliver hendes hjerte knust. Og selvom sandheden nu er kommet frem i lyset, så kan hun alligevel ikke vide sig sikker på højborgen. Og hun står nu endnu tættere på en skræmmende fremtid på den anden side af den beskyttende mur.

Min Goodreads rating:
★★★★✩


"Brakhideøjet"

Thalliyalora og de andre udvalgte skal ud på deres farlige og umulige opgave på den anden side af den beskyttende mur. Ingen andre har før kunnet klare denne opgave, men det er åbenbart bestemt for Thalliyalora at hun skal være den det lykkedes for. Og selvom hun vidste at det ville være en farlig verden at komme ud til var hun ikke forberedt på de farer der lurer så tæt på hendes hjem. Og hvor farlige folk virkelig er. Hvor meget hendes verden og liv vil forandre sig for evigt.

Landet Khaligo viser sig at være i krise. Naturen raser og spreder rædsel og udover at der snart skal findes et nyt magisk overhoved til at lede landet, så er en ukendt og dødelig sygdom også ved at sprede sig. De magiske larckzier er desperate. De vil gerne beholde magten og det gør dem eksta farlige. Thalliyaloras opgave sender hende lige i armene på en larckizer stamme som skal samme vej som hendes gruppe. De forsøger at holde hovedet lavt, men stammens leders datter fatter mistanke om at de gemmer på noget, og hun har især set Thalliyalora som sit mål. Et mål som kan vise sig at være værdigfuld for den nuværende regent i landet. Og da Thalliyalora får kendtskab til de største hemmeligheder omkring hende selv forstår hun hvorfor. Intet er som hun troede. Hendes historie var en opdigtet løgn. Hendes ophav var en løgn. Og det gør hende bange. Men også nysgerrig.

Men det betyder også at hun nu er den største trussel for larckizerne. Især da hun ved et tilfælde falder over én ud af de fire ting de er blevet sendt afsted for at finde og bringe med hjem. Vil de kunne nå hjem før fjenden finder dem? Hvem kan de stole på? Og vil de finde hjem med livet i behold? Vil der i det hele taget være et hjem for dem selvom de ikke lykkedes 100% med opgaven?

Min Goodreads rating:
★★★★✩

Dette er en ny spændende dansk fantasy-serie fuld af magtkampe, magi, farlige fjender, store skræmmende hemmeligheder, oprør, magiske væsner, overraskelser, forræderi og store tab. En serie som med garanti vil få alle følelser i spil. Og holde dig fanget med spænding.

Maria!!! Wow! Jeg er allerede 100% investeret i din serie og den cliffhanger du kom med i slutningen af anden bog! Nu bliver ventetiden på de to sidste bøger ekstra lang. For hold da op hvor jeg glæder mig. Og jeg er virkelig spændt på at se hvad der nu skal ske. Så jep. Jeg lægger allerede nu billet ind på resten af serien. Det er helt sikkert!

Dette er en letlæselig og utroligt spændende serie, som jeg varmt kan anbefale jer at kaste jer over hvis I mangler noget skøn fantasy-læsning til efteråret. Jeg var underholdt og fik knebet et par tårer. Av for den altså! :P Tak til DreamLitt fordi I fortalte mig om disse bøger. Og tak fordi jeg måtte læse med.

Anmeldelse af "Bird Box" og "Malorie" af Josh Malerman

Reklame for forlaget DreamLitt og forfatter Josh Malerman - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
Da filmen "Bird Box" kom på NetFlix var jeg klar ved skærmen med det samme og så den samme aften. Og jeg har siden set den 4-5 gange. Virkelig god film. Sær, skæv og skræmmende. Og jeg har længe gerne villet læse bogen den var blevet lavet efter. Men da jeg læste at der ville komme en efterfølger valgte jeg at vente. Vente til at "Malorie" udkom og det gjorde den så i April måned i år. Få dage før jeg ville prøve at skrabe penge sammen til at købe dem begge, tilbød forlaget DreamLitt at sende dem til mig så jeg kunne anmelde dem, og det tilbud kunne jeg simpelthen ikke stå for. Så jeg takkede mange gange tak og jublede vildt da de ankom.

Forventningen til dem var stor fra start og jeg var især spændt på at læse den nye historie. Og spændt på at se hvor meget filmen følger bogen på den første. Nu har jeg fået dem læst, og I får derfor en anmeldelse af dem begge i dagens indlæg. ;)


"Bird Box"

Malorie lever i "skyggerne" i et tomt hus sammen med to børn - Dreng og Pige. De har boet der alene i 4 år. Gemt bag lås og slå. Gemt væk fra verden udenfor. En verden der ikke længere er som den var for 5 år siden hvor det hele begyndte. Inden væsnerne dukkede op og drev folk til vanvid. Drev folk til drab og .... selvmord. Men det er blevet tid til at rejse videre. Via floden. Ud i det fri hvor fjenden befinder sig. Og de har kun hinanden og deres vigtigeste ejendel med sig - bindet for øjnene der skal forhindre dem i at lide samme skæbne som alle andre.

Nu skal det vise sig om den træning hun har givet børnene er nok. Kan de navigere i det fri kun ved at kunne lytte og føle sig frem? Vil turen til floden være et klogt valg?

Før hun endte i denne situation boede hun sammen med sin søster i en lejlighed inde i byen. Ret hurtigt opdager hun at hun er blevet gravid efter et one night stand og hun ønsker at beholde barnet. Uvidende om hvad der er ved at bryde løs i verden. Mærkelige hændelser sker forskellige steder og de bliver mere og mere voldelige og grusomme. Og de nærmer sig hurtigt deres land, stat og by. Flere og flere går amok. Flere og flere døde. Alle på de mest groteske måder. For deres egen hånd. Hvad kan få folk til at gøre den slags? Og hvad kan der gøres for at stoppe det? Kan det stoppes?

Desværre ikke før at Malorie finder sin søster død. Nu er hun alene. Og godt gravid. I en verden fuld af død og en ukendt fjende. Hun bliver nødt til at finde et sikkert sted at være. Men hvor? Hun har læst om et sted hvor man blev tilbudt ly så det må blive hendes destination. Hvis hun kan nå frem i live. Men frem kommer hun og der møder hun en lille gruppe fremmede. En gruppe der kæmper for at overleve. En gruppe der lidt efter lidt vokser. Men er alle de nyankomne nu også til at stole på? Endnu en gravid dukker op og til sidst også en meget ... hemmelighedsfuld mand. En mand som Malorie allerede for starten er meget bekymret for. Var det forkert at lade dem komme ind?

Malorie ender alene med de to nyfødte børn efter en skrækkelig hændelse i huset. Og lige da hun tror det hele er forbi dukker en uventet livline op. Der findes et sted med overlevende. Men det bliver en farlig rejse at nå dertil. Via floden. Med bind for øjnene og kun børnenes nytrænede hørelse at guide sig efter. Bliver rejsen deres endeligt? Eller vil de nå frem med livet i behold?

Min Goodreads rating:
★★★★★


"Malorie"

Kaos overalt. Folk flår hinanden og lyden af død er overalt omkring Malorie. Endnu en gang er der død og vanvid alle steder. Men det skulle jo være et sikkert sted! Et sted væk fra væsnerne der har overtaget verden omkring dem. Men nu skal Malorie igen bringe sine børn i sikkerhed. Men det kræver at hun kan finde dem. Forhåbentlig i live. Og dette foregår igen med bind for øjnene. Fjenden er nemlig trængt ind bag deres sikre mure.

Tom og Olivia er blevet teenagere og de bor nu på en gammel lejerskole sammen med Malorie. Et sted de stort set har for dem selv. Fremmede går dog jævnligt igennem, men Malorie nægter at lukke dem ind. Heller ikke den sidste der kommer forbi og påstår at han har informationer de måske kan bruge og give egne som tak. Til trods for Malories fjendtlighed efterlader manden alligevel det han har indsamlet og de papirer indeholder noget som Malorie aldrig ville tro var muligt. En liste over overlevende. Folk fra hendes barndomsby. Familie. Men de kan da umuligt have overlevet i 17 år? Eller? Malorie er i chok og er i tvivl om hvad hun skal gøre med den information. Men ærligt så er der kun ét svar på det. Hun må finde dem. Endnu en lang og farefuld rejse ligger forude.

De skal finde et tog. Et blindt tog. Men det viser sig hurtigt at det nok ikke er det mest sikre sted for dem at være. På toget spøger en gammel fjende. En fjende der er mindst lige så farlig som væsnerne. En fjende der splitter dem fra hinanden.

Malorie er fanget. Tom ført ud på et sidespor. Og Olympia er i panik. Hvordan kunne det ske? Er alt tabt? Vil de dø alene? Har Malorie svigtet sine børn? Værst af alt - har fjenden vundet?

Min Goodreads rating:
★★★★✩

Der er faktisk en del ting i filmen "Bird Box" som ikke passer overens med bogen, men det var jeg faktisk lidt forberdt på. Nogle af dem er dog helt ved siden af, så selvom man har set filmen, så kan man sagtens få en masse nyt ud af bogen. Faktisk vil jeg mene at bogen er bedre end filmen, såå.. ja. Sådan er det ofte med denne slags bog-film.

Og så er der den nye bog "Malorie". Jeg havde læst en smule om handlingen op til udgivelsen så jeg var virkelig spændt på at få den læst. Det er ikke fordi der sker så meget i denne bog, men det er lidt det samme som i den første. De bliver udsat for en masse farer lige så snart de tror de er i sikkerhed og så er der et par virkelig store overraskelser - både gode og dårlige. Så man bliver holdt til ilden hele tiden hvilket jeg sætter stor pris på.

Disse to bøger er helt klart til thriller-typerne. En "usynlig" fjende der skaber panik. Folk må kæmpe for egen overlevelse. Enhver fremmede man møder kan potentielt være ens endeligt. Hold øjnene lukkede og find et safe-place. Verden er ikke den samme længere. Spændende! Elsker den type historier! Så ja jeg kan varmt anbefale jer at læse disse bøger. ;)

Afslutningen på serien "Skaberens Våben" af Marie-Louise Rønning - "Lysets vogter"

Reklame for forlaget DreamLitt og forfatter Marie-Louise Rønning - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
Åhhhh jeg har ventet længe og med spænding på at denne bog skulle udkomme, og dette Efterår skulle det så endelig være. Jeg var så heldig at DreamLitt ville sende den til mig så jeg kunne få slutningen med i serien "Skaberens våben" af Marie-Louise Rønning. Jeg har fulgt Marie-Louise siden hun begyndte sit forfatterskab og jeg faldt straks for hendes bøger og jeg har elsket denne serie. Så jeg er virkelig glad for at jeg også kunne få lov til at læse og anmelde "Lysets vogter" som så er den sidste bog. Læs eventuelt også min anmeldelse af de første to bøger.

Og i dag er jeg så klar med min sidste anmeldelse i denne serie. ;) Here you go!

Victoria Engelbrandt befinder sig i De Evige Enge og hun er endelig blevet genforenet med sine savnede søstre, men hun bliver nødt til at tage afsked med dem igen. Der er nogen der venter på hende og det kræver at hun vælger at leve videre. Hun har en vigtig rolle at spille i kampen mod mørket og Den Sorte Heks og det er vigtigt at hun vender tilbage og får sit navn og derved adgang til hendes fulde kræfter. Men har hun i det hele taget et valg?

For mørket er tæt på at overvinde dem alle. De bliver nødt til at lægge en plan så de kan lokke fjenden i fælden og lade Victoria tilintetgøre Den Sorte Heks. Men de mangler stadig at finde allierede. Men er de for sent ude? Har Den Sorte Heks fået kløerne i dem alle? Og vil de kunne nå at samle tropperne så de alle kan være tilstede til Victorias navngivelse? Det bliver et hæsblæsende kapløb med tiden og der er store tab mod målet. Men de skal og må forhindre Rådet i at nedslagte alle de forsvarsløse skabninger. Og de mangler stadig at finde Skaberens Våben som er det eneste der virker mod Den Sorte Heks.

Det endelige opgør står foran dem og det ser rent ud sagt håbløst ud. Deres drømme om fremtiden glider længere og længere væk. De har mistet mange af deres venner og allierede. Men nuu er det op til Victoria og Den Sorte Heks at afgøre krigen. Kun en af dem vil stå tilbage i live og med magten på sin side. Vil kærligheden og tilgivelse være deres vej mod sejr eller er mørket alt for stærkt? Og vil Victoria lade sig lokke?

Puuuuha en gyser! Som jeg skrev i den første anmeldelse så sluttede den anden bog med et brag og en virkelig nervepirrende slutning. Og denne bog startede faktisk samme sted. Fantastisk måde at holde en rød tråd på. Og jeg må sige at jeg flere gange sad med hjertet helt oppe i halsen af ren spænding. Der var så mange ting der gik "galt" og andre der var hjerteskærende, men det er med til at holde spændingen igang og holde en ude på kanten af sædet.

Og slutningen var helt ekstrem nervepirrende. Eller måske ikke slutningen men "det endelige opgør" imod Den Sorte Heks. Damn! Og så slutningen - altså epilogen - Åhhhh jeg havde tårer løbende ned af kinderne i stride strømme. Det er den perfekte slutning på en virkelig fantastisk historie. Og jeg må ærligt sige at denne serie bliver genlæst igen og igen fremover. Dét er helt sikkert!

Tak til DreamLitt og den søde Marie-Louise Rønning. Jeg har virkelig nydt at følge med i denne serie og den er helt klart blevet en del af min "absolutte favorit bøger"-bunke. "Skaberens våben" er SÅ MEGET værd at læse! Jeg kan i hvert fald varmt anbefale den.

Min Goodreads rating:

Anmeldelse af bog 2+3 i serien "Exilium" af Linette Harpsøe

For to år siden fik jeg mulighed for at læse den første bog i serien "Exilium" af Linette Harpsøe og jeg fik den også anmeldt her på bloggen. Og det er sjovt nok præcis 2 år siden at anmeldelsen blev udgivet. *Hehe* Lidt et pudsigt og perfekt sammentræf. For i dag får I anmeldelsen af bog 2 og 3.

Som jeg nævnte i mit første indlæg, så fik jeg desværre kun mulighed for at læse og anmelde den første bog igennem forfatteren. Forlaget gik ikke med til at sende de to andre, så jeg måtte vente til at jeg kunne få dem forholdsvis billigt og købe dem selv på et tidspunkt. Jeg tog så beslutningen og købte dem af forfatteren i April måned i år da hun havde tilbud på dem. Og jeg har lige siden glædet mig til at få genlæst den første og derefter læse de næste to i rækken. Og nu skulle det altså være. ;)

Fry og hendes venner blev splittet fra hinanden da de flygtede fra Kuben, men hun befinder sig nu i Brudstykket. Området udenfor Fortet. Men alt er forandret. Det hele ser mere forladt ud end før hun blev forflyttet til Fortet. Og her er det kun de stærkeste der overlever. Kvinder bliver solgt som slaver på det sorte marked og mænd sælges til magtfulde mænd som skal bruge dem til gratis arbejdskraft eller som boksere. Andre bliver jagtet og sneglehviskerne bliver henrettet hvis de bliver opdaget.

Det bliver en kamp for overlevelse og det er altafgørende at Fry og hendes venner finder hinanden igen. De Fejlfødte er nu blevet en meget farlig fjende som kan tilintetgøre alt de en gang holdt af. Og da et oprør mod Organisationen pludselig går i udbrud er det op til Fry at redde dem alle. Men dystre hemmeligheder er tæt på at ødelægge hendes tro på sig selv og folk omkring hende. Alt hun havde troet var sandhed er pludselig den største løgn og det ændrer på alt.

Men noget må hun gøre. Også selvom det betyder at hun må sætte sig eget liv på spil. Fjenden har ikke ændret sig, og den må stoppes.

Og det bliver dyrt at tilintetgøre de Fejlfødte. Fry er ikke længere den gamle Fry. Hun ser både anderledes ud men hun har også mistet alt hvad der var specielt ved hende - Hendes krafter. Og det er nu hende der holder en meget stor hemmelighed fra de andre. Det gamle Danmark findes stadig. Men der er hele to mure der skiller dem fra deres isolation og friheden. Og imellem de mure befinder der sig den største fare af dem alle - sneglene. Men de skal finde en vej over. For deres fjende er ikke overvundet endnu. Og nu hvor det har taget en hel anden drejning, så ser det ud til at være helt umuligt at overvinde det denne gang.

Så de bliver nødt til at dele sig op. En beslutning der er både god og virkelig dårlig. Men noget bliver de nødt til at gøre. Og da det ser sortest ud får de en ny allieret fra uventet side. Men er det nok til at vinde over fjenden? Vil de nogensinde finde vej over murene og blive en del af det gamle Danmark? Hvor mange bliver de nødt til at miste i deres kamp for frihed?

Jeg er SÅ glad for at jeg endelig fik mulighed for at færdiglæse denne serie. Jeg er blevet ret glad for disse dystopiske historier da det for mig er lidt sifi-agtigt og "in-the-future"-isk. Og sådan noget elsker jeg! Så denne serie er helt klart en jeg kan og vil anbefale jer at læse hvis I er til den slags historier.

Min Goodreads rating: