De meget små lyspunkter i en meget mørk tid

Først og fremmest - hvordan har I det? Hvordan har jeres 2021 indtil videre været?
Som I nok har kunnet læse i mine updates fra privaten så fortsætter mit sorte uheld fra 2020 her i Januar. Forhåbentlig stopper det lige så snart denne måned er slut, men det er nok at håbe på for meget. Men der er dog sket et par gode ting siden sidst.

VVSeren var forbi og skifte vandhanen i køkkenet, så jeg ikke skulle døje med vand over det hele derude når jeg skulle bruge den. Og hold da op en lækker en jeg nu har fået. For det første så har jeg langt nemmere ved at benytte vasken til div. ting nu og jeg har ikke problemer med oversvømmelse når jeg vasker op. Og så er den altså bare meget pænere end den gamle oldsag. Så det er næsten en fornøjelse at stå og vaske op derude nu. Ikke at jeg nyder at vaske op, men nu er det ikke længere så sur en tjans som det plejer. :P

Og nu vi er ved køkkenet, så faldt jeg for en grøn lerkande sidste år som min underbos mor havde stående i sit køkken. Der var sket nogle ting som gjorde at hun blev nødt til at flytte, og jeg var så forbi en dag da de var ved at pakke hendes ting ned. Jeg nævnte så for ham at hvis hun en dag skulle af med den så ville jeg gerne "arve" den. Hun har nu desværre sagt farvel til livet og blev bisat i Fredags. I går var han så forbi med kanden til mig. Jeg blev ret overrasket, for jeg troede faktisk at hans søster ville have den, men jeg fik altså lov til at få den. Og I kan tro jeg blev rørt. Den passer så perfekt ind i mit farveskema i køkkenet og så er den altså bare så fin! (Tjek linket jeg har henvist til.)

Jeg er også kommet ind i en god læserytme og har allerede i år fået læst 5½ bøger og det er så .... not like me. Jeg er en langsom læser, da jeg har svært med koncentrationen pga. min ADD, så derfor er jeg lidt i chok over at det allerede er blevet til så mange. Men det er fantastisk! Og jeg har nydt de timer jeg har kunne koncentrere mig om at læse. For det har gjort at jeg 70% af tiden ikke har tænkt på psyken. Og psyken er virkelig et problem lige pt.

Det er nok en kombination af mange ting der har gjort at bægeret flød over i sidste weekend. De ting der skete i 2020 har selvfølgelig påvirket mig i en længere periode og jeg slås stadig med nogle af de ting der skete der. Jeg har igen haft problemer med at lægen ikke ville udskrive recepter til min medicin. Så jeg sloges med dem og sygehuset i nogle dage indtil jeg fik banket ind i hovedet på dem, at det altså skulle overdrages til min egen læge og at jeg altså SKAL have mine recepter. Især nu hvor jeg får tilskud til medicin og ville stå i voldsomme problemer økonomisk hvis jeg mister det pga. deres fejl. Men nu skulle det forhåbentlig fungere. Eller.. lige indtil næste gang de laver lort i systemet. :/ Og nu hvor vi er ved helbredet så skaber min knæskade stadig store problemer.

Jeg behøver ikke længere at vride om for at mit knæ hæver så meget at jeg ikke kan bøje det og da slet ikke komme op og ned af trapperne. Nu er et lille stød eller det at stå for længe op af gangen nok. Jeg havde lavet planer for dagen i går - planer som jeg glædede mig helt vildt meget til. Jeg skulle med de gamle til Jylland for at besøge min søster og min elskede niece, men Fredag aften begyndte knæet pludselig at hæve helt vildt. Jeg håbede at hævelsen ville falde i løbet af natten, men da jeg stod op næste morgen kunne jeg mærke at det ikke ville blive til noget. Så jeg kom aldrig afsted. Jeg havde brug for at opleve noget hyggeligt da jeg i en hel uge har kæmpet med psyken. Så da jeg måtte springe fra gjorde det sindsygt ondt helt ind i hjertet. Så jeg forbander alt og alle der har afvist mine ansøgninger om hjælp til genoptræning. For hvis dette ikke er noget jeg kan få forbedret, så bliver resten af mit liv virkelig ensomt og smertefuldt.

Og psyken har som sagt lidt et kæmpe knæk for nyeligt. Lørdag i sidste uge gik det helt galt. Jeg havde en hel dag hvor jeg bare græd og græd og græd, og der var bare intet der kunne stoppe det. Og der skulle ingenting til for at starte et nyt anfald. Det fortsatte ind i den nye uge og det var faktisk først her i Fredags hvor der var en pause i tårerne. Så jeg er træt. Helt flad og udkørt. Jeg er bange for at jeg er ved at falde i et depressions-hul, som jeg også gjorde tilbage i 2010, som var mit sidste store knæk (Der har været en del før det) som varede i ca. 8 år. Ikke sagt at jeg ikke har haft det hårdt de sidste to år, men det blev dæmpet da jeg langt om længe for første gang i hele mit liv fik den hjælp jeg havde brug for. Jeg gik hos en psykiater, jeg fik en diagnose og jeg kom på hold med folk der havde det lidt på samme måde som jeg. Men det er jo slut nu. Og det er nu ved at få den forkerte vej igen. Det er sindsygt skræmmende. For jeg vil ikke igennem sådan en svær depression igen.

Så jeg kæmper. Kæmper for at holde mig oppe og for at komme igennem dagene uden alt for mange nedture. Det er hårdt når ensomheden tager over og når man ikke føler man kan være der for andre og have styrken til at være den bedste version af sig selv. Og angsten og nervøsiteten er også ved at tage overhånd. Tirsdag skal der afgøres hvad der skal ske i mit fortsatte forløb. Vil jeg blive taget alvorligt? Vil min nuværende situation blive taget i betragtning? Jeg tror det ikke. Men forhåbentlig kan min bostøtte være en støtte i den diskussion. Kryds fingre for mig. Please!

Jeg vil smutte. Jeg skal have is på mit knæ og så vil jeg tage hul på en ny bog. Jeg håber at I får en god start på den nye uge i morgen.

Natura Siberica er endelig tilbage og jeg har nu testet nogle nye produkter

Reklame for Natura Siberica. Produkterne er sendt til test. Meningerne er mine egne.

Tilbage i August 2019 valgte Natura Siberica at lukke deres butik og webshop ned og det blev jeg super ked af. Jeg har nemlig været ret vild med deres produkter og jeg kunne nu ikke længere få fingrene i noget af det. Jeg har især haft en periode hvor jeg virkelig elskede og brugte deres Oblepikha serie stort set hver dag, men jeg er gået mere over til de renere, friske og lidt mere "træagtig" dufte. Spa dufte kan man vel egentlig godt beskrive dem som. Det er dog ikke altid nemt at finde produkter med de dufte og som så samtidig med falder i min smag. Men det har jeg vist nu!

I November sidste år åbnede Natura Siberica webshoppen igen og jeg blev efterfølgende kontaktet af dem i December. Jeg havde faktisk allerede været inde og kigge lidt og set at de stadig sælger min absolutte favorit håndcreme, "Taiga Daily Protection", som dufter skønt af gran. I ved jo hvor meget jeg elsker duften af gran. Men da jeg stadig har en smule tilbage i den (en meget lille smule faktisk), så valgte jeg at ville prøve nogle af deres andre produkter nu hvor jeg fik muligheden for det.

Jeg havde ikke set deres "Copenhagen"-serie før, og da jeg fik kigget den igennem faldt jeg straks for nogle bestemte "dufte". Nemlig deres "White Cedar" og "Silver Birch". Ja.. træ-dufte. :P Jeg sagde det jo. Det er bare de dufte jeg falder for i øjeblikket. Og så er designet på dem bare så dejligt simpelt, Skandinavisk og perfekt til mit skovtema på badeværelset. Hvilket betyder at de ikke bliver gemt væk men får lov til at stå fremme så de kan stå og pynte.

"White Cedar" duften findes i en shampoo og balsam på webshoppen og nu har jeg brugt dem i tre uger og ohhh my jeg er vild med dem! For det første så er jeg kæmpe fan af duften. Dog ville jeg personligt gerne have at duften var meget kraftigere nu hvor de dufter så lækkert, men det er jo ikke alle der er til kraftige dufte. Men duften er ikke det eneste gode ved disse produkter. Jeg oplever at mange shampooer udtørre mit hår helt vildt i badet, men denne shampoo holder mit hår super blødt. Og det forbliver blødt i løbet af dagen selv uden brug af balsam. Men sammen med balsammen så bliver mit hår simpelthen så lækkert. Jo det er stadig kruset og vildt pga. mine naturlige krøller, der for alvor har valgt at dukke op det sidste halve år, men håret er blødt. Det har været svært for mig tidligere at holde det sådan. Men med disse produkter kan jeg. Og disse skulle også give volume og det tror jeg faktisk at jeg har fået. Så mit tynde og krusede hår har sku fået fylde! Fantastisk!

Duften er heller ikke så kraftig i shower gelen med duften "Silver Birch", men den er ren og frisk i duften og den har virkelig de der "spa"-vibes som jeg elsker for tiden. Der er ikke så meget "træ"-duft over den, men navnet passer meget godt til min besættelse af skoven og træerne. Jeg har faktisk haft en lang årrække hvor jeg købte alt med look af birketræer og har også en væg malet med dem. Såå.. der er lidt nostalgi over det. ;) Men duften er dejlig frisk og huden efterlades blød og fugtet. Så denne er jeg også gået hen og er blevet ret vild med. Og så elsker jeg at den kommer med en pumpe som gør den super nem at bruge i badet.

Sidst men ikke mindst, så faldt jeg også over denne Siberian Banya Shower Gel-Scrub. Det er altså både en shower gel og en body scrub. Så den har jeg brugt nogle gange om ugen for at give kroppen en god scrub, og selvom jeg ikke er den store fan af duften af te i produkter, så synes jeg ikke at den er så kraftig i dette produkt. Den dufter faktisk mere hen af noget grønt - nogle urter fx. Jeg ved at der er tang i, og det kan godt være at det er den duft der træder så meget frem, men ja. Dårlig er den i hvert fald ikke. Det giver mig igen spa-vibes så det er jo perfekt!

Den skummer godt op når man bruger den på fugtig hud og de små skrubbepartikler er ikke for kraftige eller hårde så huden føles super lækker efter brug. Og endnu bedre - den reagerer ikke negativt med min psoriasis. Det endte produkterne i Oblepikha serien at gøre. Jeg ved ikke om det var fordi jeg brugte dem hver dag, men på et tidspunkt blev min hud bare ekstremt irriteret af dem. Det har jeg endnu ikke oplevet med denne og det håber jeg heller ikke at jeg kommer til fremover for jeg er blevet ret glad for den.

Efter tre uger med disse skønne produkter, så kan jeg nu varmt anbefale jer andre at prøve dem. Jeg har elsket deres håndcremer i mange år, og der er som nævnt tidligere især én som jeg skal have købt mig en ny af (Taiga Daily Protection Hand Cream), og derudover så har jeg også allerede nu kig på nogle af deres andre produkter som jeg også godt kunne tænke mig at prøve på et tidspunkt. Når det kommer til "Copenhagen"-serien som jeg primært har testet i denne omgang, så findes der lidt forskellige duftvarianter med hver deres funktion, så der burde være noget til alles behov og smag. ;)

Dagens Makeup Look - Shine Bright Like The Sun

Anmeldelse af første halvdel af "The Witcher"-serien af Andrzej Sapkowski

Reklame for forlaget Gyldendal og forfatter Andrzej Sapkowski - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.

Jeg kendte ikke til "The Witcher" før jeg så nogen spille et computerspil som var i det univers og jeg synes det så ret fedt ud. Jeg fandt nogle år efter ud af at spillet er skabt over en bogserie og det fik mig til at kigge lidt nærmere på den, men jeg fandt aldrig bøgerne i en prisklasse som jeg havde råd til. Så jeg droppede lidt tanken om den. Og da jeg så så at Netflix var igang med at filme første sæson begyndte jeg igen at lede efter bøgerne. Nu var nogle af dem faktisk oversat til Dansk, men på det tidspunkt var det vist kun to af dem. (Hvis ikke jeg husker helt forkert) Så igen droppede jeg det. Men så kom første sæson så på Netflix og jeg faldt head over heels in love with it! NU skulle jeg altså have de bøger! Men nu var det bare endnu dyrere, så.. min drøm brast.

Jeg havde faktisk helt droppet min drøm om at få dem lige indtil at jeg får en besked fra Gyldendal hvori de skriver, at de havde sendt nogle bøger til mig og at det var "The Witcher"-seriens første 4 bøger! Jeg skreg. Virkelig skreg. Og stortudede. Altså glædestårer. Men jeg kunne simpelthen ikke tro at det var rigtigt. Derfor læste jeg beskeden og den vedhæftede seddel flere gange. Og rigtig nok. Det var virkelig dem der var på vej til mig. Og jeg reagede på samme måde da pakken nåede frem. I know! Tudeprinsesse big time. *Haha*

Jeg har nu fået læst de første 4 bøger i serien og er klar med en anmeldelse. ;) Here you go!


"Det sidste ønske"
Geralt fra Rivia er en Witcher. En skabning der er resultatet af at en lille dreng har fået magiske drikke og hård træning igennem hele livet. Al menneskelighed og følelser er fjernet og nu er der kun en monsterjæger og koldblodig kriger tilbage. Men det gør ham perfekt til det han er skabt til. Nemlig at rejse rundt og hjælpe landsbyer med deres monster-problemer. Men det er ikke alt så sort og hvidt. Godt og ondt. Og det er Geralt helt bevist om. Og med hans magiske kræfter og umenneskelige styrke gør han hvad han kan for at rette op på det.

I denne bog befinder Geralt sig hos præstinden Nenneke i Meliteles tempel imens han kommer sig efter en dramatisk og blodig opgave. De snakker om hans forskellige opgaver og det får vi en masse tilbageblik på.

Det er alt fra opgaver der præsenterer os for en forbandet prinsesse der er blevet forvandlet til en drabelig striga der slår folk i landsbyen ihjel. Men hun må ikke dræbes. Hun skal reddes. Denne opgave gør at Geralt bliver dødeligt såret.
I et andet tilbageblik bliver vi mødt af et monster på et palads. Et monster der har skræmt folk i landsbyen væk. Men Geralt er nysgerrig. Hvorfor er dette monster blevet forbandet? Og hvad truer ellers i denne mennesketomme landsby?
Næste tilbageblik omhandler Geralts sejr over en kikimore. Et monster han gerne vil betales for at have nedlagt. Men det går ikke helt som planlagt i den gældende landsby han kommer til. Her foregår der en krig imellem en troldmand og en forbandet prinsesse. Geralt forsøger at kravle udenom, men han bliver uvilligt spundet ind i disse intriger. Han skal vælge mellem to onder.
I endnu et tilbageblik er Geralt blevet inviteret med til et gilde hos dronning Calanthe. Han skal deltage under dække men han ved ikke hvad han skal der. Da det går op for ham er han ikke vild med idéen. Og da en uventet ridder dukker op bliver dronningens planer trampet til jorden. Men skæbnen og løfter skal overholdes. Eller skal de? Geralt ender med at være den afgørende brik i dette kaos. Men vil prisen for hans hjælp være en de kan betale?

I mellemtiden hos Nenneke sker der også forskellige ting. Imellem tilbageblikkene altså. Landsbyens magtfulde mænd ønsker Geralt væk. En witcher er ikke velkommen. Derudover har troldkvinden Yennefer været forbi i sin søgen efter ham. Hvordan de mødte hinanden får vi også et tilbage blik på. En historie om en ond djinn, begær og voldsomme kræfter. En historie som også inkluderede Geralts ven, trubaduren og poeten Dandelion. En person vi også møder i et tilbageblik. I en historie som river dem ud i et møde med en djævel og nogle hævngerrige elvere.

Vi slutter af med at tage afsked med Nenneke. Geralt og Dandelion rejser videre. Til trods for at en uhyggelig spådom truer om kaos og ulykkelige hændelser.

Min Goodreads rating:
★★★★✩


"Skæbnens sværd"
En drage er blevet set og forgiftet og der er nu en hel flok dragejægere på jagt efter den og dens skat. Geralt ender med at slutte sig til denne gruppe da han møder en fremmed ridder og hans to krigerkvinder. Han bliver mere og mere sikker på at denne drage skal reddes. Men bliver det en umulig opgave da også Yennefer er en del af denne gruppe? Dandelion som også er rejst med dem er ikke nogen hjælp.

Efter den sidste mission genoptager Geralt og Yennefer deres "forhold". Men Geralt hader den by de har valgt at slå sig ned i. Han har godt nok opgaver at tage sig af, men han vil gerne videre. Folkene i landsbyen giver ham myrekryb. Og han er på ingen måde begejstret for at Yennefers anden elsker - en anden troldmand - også befinder sig i landsbyen. En elsker som kræver at få hende for sig selv. En duel skal beslutte det for dem, men Yennefer forlader dem begge og det sætter en topper for det hele. Geralt forlader skuffet landsbyen.

En mimer har stjålet en købmands identitet og skaber kaos for denne person i en anden landsby og Geralt og Dandelion slutter sig til købmanden for at stoppe denne forræder. Men det bliver ikke en nem opgave. Denne mimer er usædvanlig dygtig og da der er andre og større kræfter på spil i landsbyen er de tæt på at måtte opgive. Men kan de finde en løsning der fungerer for dem alle?

Pengene er sluppet op og Geralt og Dandelion er desperate efter opgaver. Uventet får Dandelion en opgave tilbudt og det ender med at give dem begge travlt. For foruden at være tolk for en havfrue og en lokal så er der også et ukendt monster der slagtet perlefiskere på havet. Det er op til Geralt at klare det mareridt, men vil det ende med at gøre det hele værre i krigen imellem menneskene og havfolket? Vil alle gå ulykkelige fra det hele? Kærlighedserklæringer flyver om ørerne på dem men pengene får de ingen af.

Geralt er nu igen alene og på vej igennem den farlige Brokilon skov finder han flere lig med pile stikkende ud af. Skovmøerne mener det alvorligt når de siger at ingen er velkommen i deres skov. Men Geralt har en besked til deres herskerinde. Men det er ikke det eneste han finder i skoven. En såret bekendt og en lyshåret pige har også forvildet sig derind. Kan han få dem ud i sikkerhed? Eller er de fortabt? Og hvem er denne pige? Skæbnen skal opfyldes men Geralt vil ikke erkende den. Derfor forlader han Brokilon, pigen og skæbnen uden at se sig tilbage. Også selvom han bliver advaret. Men han vil ikke have noget med det at gøre.

Da Geralt ender med at blive dødeligt såret i en kamp mod monstre på en bro, tager købmanden han forsøgte at redde fra en grum skæbne ham med til sin landsby. I hans febervildelse får han flashbacks til episoder der ender med at have stor betydning for hans videre liv, og da han vågner op på sygesengen bliver han mødt af en uventet person. En person han har en tæt tilknytning til. Men inden han når at få nogle svar er hun forsvundet igen. Men skæbnen kan han altså ikke længere løbe fra. Den unge pige dukker igen op og denne gang vil han ikke afvise hende. Hun tilhører nu ham.

Min Goodreads rating:
★★★★★


"Elverblod"
Før i tiden har alle racer, skabninger og mennesker levet sammen uden problemer, men nu er det helt anderledes. De er begyndt at bekrige hinanden og ingen kan vide sig sikre. Især ikke Geralt og Ciri. Rigtig mange er på jagt efter dem. Størstedelen vil have dem dræbt og andre vil bruge Ciri i krigen. Selvom de ikke er klar over hvorfor hun er så vigtig i denne krig. Alt imens at kejseren af Nilfgård planlægger at angribe de nordlige riger også. Alvoren begynder for alvor at gå op for Geralt og hans venner da Dandelion bliver kidnappet og tortureret for at få oplysninger ud af ham. Geralt og Ciri er på jagtskiven. Yennefer får reddet ham ud af hænderne på kidnapperne og Dandelion vil have hende til at advare Geralt. Hun må jo kunne finde ham, ikke?

Geralt har bragt Ciri med til Witcherborgen. De skal overvintre der sammen med en håndfuld andre witchere. Til dels for at være i nogenlunde sikkerhed, men også for at få Ciri trænet op til at kunne forsvare sig selv og for at kunne kende og nedkæmpe de monstre der findes i verden. Men hendes magiske evner bliver for stor en mundfuld for witcherne. De ved ikke hvordan de skal håndtere det og hjælpe hende. Så en troldkvinde bliver tilkaldt. Men det er også en opgave der er for usikker og stor for hende. Så de bliver nødt til at rejse videre og finde hjælp når Foråret kommer.

Rejsen fra Witcherborgen til Nennekes tempel bliver en farlig en af slagsen. Sygdom, slagsmål og angribende bander giver dem problemer. Men de fleste kommer frem. Dog forlader Geralt Ciri med det samme igen. Opgaverne ude i verden kalder på ham. Og nu er Ciri jo i sikkerhed. Ikke? Nok mere end hos Geralt. For han bliver angrebet alle de steder han rejser hen. Folk vil gøre alt for at få fingrene i ham. Og Ciri. Men de er jo ikke længere sammen. For at finde hende skygges Geralt og hans venner. Og de skal virkelig passe på med hvem de snakker med og hvad de foretager sig. Har Geralt fundet sine overmænd?

Imens Geralt, Dandelion og de andre jages og skygges, imens fjender og allierede lægger planer og fjenden rykker tættere på, så sidder Ciri hos Nenneke og er totalt uvidende om hvad der foregår udenfor Melitele templets mure. Her får hun undervisning i alm. skolegang men derudover skal der også trænes med hendes magi. Det er der blevet tilkaldt en specielt stærk troldkvinde til at hjælpe med. Yennefer. Men er Ciri virkelig så magtfuld som folk går og forventer og tror? Har de misforstået det hele? Yennefer skal finde svaret.

Min Goodreads rating:
★★★★✩


"Foragtens tid"
Krigen er for alvor gået igang. Der dannes oprørsgrupper i skovene og fjender og venner vender imod hinanden. Og midt i det hele er der én bestemt troldmand der er ude efter at få ram på Geralt, Ciri og Yennefer. Men hvem er denne mystiske troldmand? Og hvem er han allieret med? Og hvad er det for en spådom alle snakker om? En spådom som Geralt og Ciri er en stor del af?

Geralt er fuldt ud opsat på at finde svar. Så han sætter selv jagten ind på denne mystiske troldmand. I mellemtiden er Yennefer og Ciri ankommet til en landsby i nærheden af Aretuza - hvor Yennefer ønsker at Ciri skal oplæres sammen med alle de andre spirrende troldkvinder. Hun skal lære at bruge sine magiske kræfter på den rigtige måde. Men de er også rejst dertil fordi alle troldmænd og troldkvinder samles til en troldmandskongress. Hvor de skal diskutere hvad de skal gøre med den rasende krig og hvem der står med hvem. Men alt det er Ciri tæt på at forhindre Yennefer at deltage i. De har nemlig fået besked om hvor Geralt befinder sig og ham vil Ciri se. Hun vil ikke gemmes væk på en troldkunst-skole før hun har haft mulighed for at se og snakke med ham. Så hun stikker af. Hvilket viser sig at være både ufatteligt dumt men også snedigt og godt. Men finde ham skal hun.

De slipper alle ud af kløerne på faren og Geralt ledsager Yennefer til banketten før kongressen. Her får han mulighed for at se og møde de andre troldmænd og troldkvinder. Kedeligt bliver det ikke. Intrigerne og sammensværgelserne farer frem og tilbage iblandt deltagerne og de får snart at se hvor store splid denne krig er skyld i. For kan man stole på sine artsfæller i denne svære tid? Hvem er venner og hvem er fjender? Det finder de hurtigt ud af. For om natten vader Geralt ind midt i et kup og det vrimler snart med fjender indenfor de hellige mure. Kun de snedigeste og stærke slipper fra kampene i live. Og værst af alt - Geralt, Yennefer og Ciri bliver splittet fra hinanden.

Geralt bliver dødeligt såret. For alvor denne gang. Men han bliver fragtet til et sikkert sted og her må man kæmpe for at holde sig i live. Men er det for sent?

Hvad der er sket med Yennefer er der ingen der ved. Måske hun døde i sit forsøg på at redde Ciri?

Og hvor er Ciri? Tårnet hun flygtede op af er brast sammen. Hun er ingen steder at finde. Eller.. nåede hun at slippe væk i en portal? Hvis så, hvorhen? Og vil hun kunne klare sig på egen hånd?

Geralt overlever på et hængende hår og det er nu Dandelions opgave at fortælle ham hvad der er sket siden han faldt. Nilfgård har bevæget sig længere mod nord. De vinder ind på de resterende kongeriger. Det ser ud som om det er håbløst at blive ved med at kæmpe. Men er håbet helt forbi? Geralt er i hvert fald ikke klar til at give op. Og han vil finde ud af hvad der er sket med Yennefer og Ciri. Uanset hvad han skal kæmpe sig igennem for at få svar.

Ciri er havnet et fremmed sted. Et sted der ikke giver håb om overlevelse. Er det her hun skal dø? Sulten, tørstig og alene? Vil hun overhovedet se et andet levende væsen nogensinde igen? Og hvis hun gør - er det så en ven eller fjende?

Min Goodreads rating:
★★★★✩

Det er utroligt svært at anmelde disse bøger unden at afsløre en masse af handlingen, men jeg har forsøgt at holde en masse små detaljer for mig selv. Men som sagt.. det er svært at anmelde dem kort, da de er så detaljeret, indviklede og virkelig svære at beskrive handlingerne på. Der springes meget i tid i de første par bøger, men det er for at få lidt historie bag hele situationen i denne verden. Hvordan de forskellige personer har mødt hinanden, hvorfor deres skæbner er viklet ind i hinanden osv.. Man skal have tungen lige i munden for at kunne følge med. Men jeg synes det er rart at få den viden med når man læser denne serie. For mig er den vigtig og altafgørende.

Der springes også meget i hvem man følger i hvert kapitel i bøgerne. Man får lov til at følge med hos alle fire hovedpersoner, men man er også med på sidelinjen ved kongerigerne, fjenden og andre små bi-personer. Det hele hænger sammen og fletter alle de røde tråde sammen. Som sagt - man skal have tungen lige i munden når man læser disse bøger. Men hvis man er til den slags og den måde at opbygge en historie på, så er disse bøger en lækkerbidsken at dykke ned i.

Der er ikke ét tidspunkt hvor det bliver kedeligt for mig. Jeg synes man bliver holdt til ilden hele tiden, og der sker konstant et eller andet twist som skaber kaos, jubel, glæde eller bare ren fortvivelse. Jeg lever mig alt for meget ind i bøgerne, og det er ingen undtagelse med denne serie. Jeg har tabt mit hjerte så mange gange i løbet af disse fire bøger, og det er nu så gennembanket, at jeg slet ikke ved hvor jeg skal gøre af mig selv. For pt. er der ikke en ny bog i serien jeg kan springe på. Og den sidste bog efterlader en på et så følsomt sted, at man kunne skrige af frustration over ikke at få at vide hvad der nu skal ske! Finder Geralt og Dandelion de to andre? Overlevede Yennefer? Og hvad med Ciri? Hvad skal der nu ske med hende efter hun er havnet hvor hun er? ARGH! Give me some answers! :P Jeg er super utålmodig. For ja. Jeg ELSKER denne serie!