Viser opslag med etiketten Forlaget Facet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Forlaget Facet. Vis alle opslag

Anmeldelse af "Enden på begyndelsen" ("Fornyerens øje" 1) af Sidsel Sander Mittet

Reklame for forlaget Facet og forfatter Sidsel Sander Mittet - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
Jeg må indrømme at jeg dansede en lille jubeldans da forlaget Facet skrev til mig for at fortælle, at Sidsel var ude med en ny bog i en ny fantasi serie og at de ville høre om jeg gerne ville læse og anmelde den. Jeg har været stor fan af hendes andre serier så selvfølgelig ville jeg det! Sidsel er en fantastisk fantasy forfatter og jeg var virkelig spændt på at se hvilket fantastisk univers hun denne gang havde skabt. Og jeg havde store forventninger. ;) Men var de for store? Lad og finde ud af det. For jeg har nu læst bogen og er klar med min anmeldelse af "Enden på begyndelsen", første bog i serien "Fornyerens øje". Enjoy!

En farlig mission kræver den helt rigtige samling af folk, og det er hvad prinsesse Jehanshani, udenrigsminister i landet Im Kah, har samlet. En fange skal reddes ud fra et fægsel, men vil opgaven være døbt til at fejle fra start? Kan gruppen samarbejde uden at slå hinanden ihjel? Hvad havde Jehanshani dog tænkt på da hun samlede en gruppe med folk der er hinandens fjender? En fyrstesøn som er en berygtet dræber og sexhungrende mand med mystiske helende kræfter. En svindler som lever af det held som forfølger ham overalt men som ikke nødvendigvis er den kvikkeste. En giftmorderske som lever et liv med frygt for sine profetiske drømme og som nemt kan fælde selv de stærkeste modstandere med sine miksturer. Og en lejesoldat som ved at hun skal passe på med hvem hun stoler på men samtidig skal være snedig og stærk overfor venner og fjender. Og alle fire har et horn i siden på mindst én i gruppen.

Men samarbejde skal de. Medmindre de vil dø. For Jehanshani har givet dem en gift som vil tage livet af dem hvis ikke de befrier fangen og vender tilbage til hende i tide. Og for at sikre at de tager opgaven alvorligt, sender hun sin tjenestepige med dem. En mystisk grå kvinde som gemmer sig i skyggerne. Hvem er denne kvinde? Og hvorfor kender hun til alle deres inderste hemmeligheder? Der er noget mistænkeligt ved denne opgave. Ved det hele. Og det bliver ikke en nem rejse mod Fornyerens Øje. Mange farer lurer på deres vej og det er med livet som indsats at de skal nå frem.

Og med livet som indsats at befri fangen og nå væk fra fængslet. Som sagt, en umulig opgave. Især da deres plan ikke bliver som forventet. Fjenden er for tæt på og et mordforsøg mislykkedes. Gruppen bliver splittet og deres opgaver bliver forpurret. Og det viser sig hurtigt at missionen slet ikke er som de blev fortalt. Der er større kræfter bag og det var slet ikke tilfældigt at lige netop disse fire blev samlet. Alle er blevet snørret. Men kan de til trods for det samarbejde om den videre færd? Og hvor fører den dem hen?

Dette er en virkelig spændende og episk fantasy heist-roman med masser af farlige missioner, manipulation, løgne, magtkampe, hævnlyst, religion og klasseforskelle. En historie om at finde sammen til trods for fordomme, forskelle og had. Om tilgivelse, at finde frem til sandheden og erkende sine fejl. Om en farlig mission med skræmmende fjender og alt for mange overraskelser.

Wow wow wow! Sidsel har gjort det igen! Jeg var fanget helt fra start og jeg elsker allerede de fire karakterer og den verden hun har skabt. Der er masser af spænding og humor i denne bog og jeg elsker den røde tråd der er imellem personerne. Og den fede detalje med guderne og religionen i serien. Og for hver afsløring og overraskelse vi fik jo mere vil man bare have. Og historien er langt fra slut! Jeg glæder mig allerede sindsygt meget til den næste bog i serien. Til at finde ud af hvorfor de blev samlet. Og om... *bip* måske... finder en måde at finde sammen på efter alt det der er sket? ARGH! Jeg vil ikke afsløre for meget. Læs bogen. ;) Jeg kan varmt anbefale den!

Min Goodreads rating:
★★★★✩

Anmeldelse af "Krigeren fra Rogatan" ("Legenden om Agrat" 3) af Anne Mette Asp

Reklame for forlaget Facet og forfatter Anne Mette Asp - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
Så er det blevet tid til at afslutte serien "Legenden om Agrat" af Anne Mette Asp. Jeg har nemlig været så heldig at få tilsendt den sidste bog i serien igennem forlaget Facet. Og I kan tro at jeg har set frem til at læse den og finde ud af hvad der nu skulle ske i denne spændende danske fantasy-serie. Men hvis ikke I har læst mine anmeldelser af de to første bøger i serien, kan I gøre det via disse links: "Jernstaven" og "Hævnens Broderskab".

Men nu til det som dette indlæg handler om. Min anmeldelse af "Krigeren fra Rogatan". Den kommer nemlig her. Enjoy! ;)

Agrat og Sia har endelig fundet sig et hjem i en by de kan komme til at elske. Og hvor deres lille søn kan vokse op. Stemmen i Agrats hoved er væk og han træner dagligt med sin ven for at blive bedre til at forsvare sig selv. For fjenden er aldrig langt væk. Og en dag får landsbyen en dyster nyhed. Den selvsamme fjende har erobret en større by, dræbt kongen og har derved udnævnt sig selv som konge. Og nu har han erklæret krig mod alle der er imod ham. Især med Agrat. Til trods for prisen på hans hovede, så tilbyder Agrat at hjælpe med at sprede budskabet om krigen og advare andre. Men det viser sig hurtigt at være en stor fejltagelse. Det er ikke længere sikkert for nogen at rejse rundt. Og det bliver starten på en lang tid i fangeskab og på flugt.

Han bliver hurtigt genkendt og selvom han slap væk i første omgang med en troldmand og hans barnebarn, så bliver han til sidst taget til fange af den nye konge - og Agrats største fjende. Og nu har kongen også en troldmand på hånden som han kan udnytte i sin krig. En krig der nu bliver umulig at forsvare sig imod. Og som Agrat uvilligt får en hovedrolle i. En hovedrolle som forrædder. En titel værre end nogen kunne tænke sig. Agrat kan ikke længere stole på nogen. Ej heller hans såkaldte venner som nu også har vendt ham ryggen. Hvad har han været skyld i? Hvorfor hader alle ham? Agrat kan intet huske. Kun at han har været indespærret. Men det lader til at han har mistet noget tid. Tid som han ikke kan få igen. Er han skyldig som de siger? Har han hjulpet fjenden? Er han endnu engang blevet uvelkommen i en landsby?

Han er ikke længere sikker nogle steder. Han bliver nødt til at finde allierede der vil tro på ham og hans uskyld. Men hvor? Og kan han undgå at blive fanget igen? Vil han kunne gøre det hele godt igen? Vise at hans dom var urimelig? Han må finde beviser. Og befrie dem der er blevet taget til fange på grund af ham. Men det betyder at han endnu en gang skal sætte sig selv i fare. Men er det måske ikke det eneste han kan gøre? Han bliver da nødt til at få vendt denne onde cirkel til en sejr over fjenden. Og han skal bruge hjælp. Men det bliver et spørgsmål om liv eller død. Og magi.

En dansk fantasy-serie om en virkelig uheldig smed i en verden fuld af farer, fjender og magi. En historie fuld af spænding, overraskelser, farlige situationer, mysterier og magtkampe. Endnu en gang bliver Agrat smidt ind i en kamp om overlevelse og krig. Og i denne bog får man endelig svar på det spørgsmål vi blev præsenteret for i den første bog. Hvor stammede Agrats stemme i hovedet fra? Hvorfor skulle han i gennem så meget tortur og lidelser?

Det er næsten vemodigt at skulle sige farvel til Agrat og den magiske verden som Anne Mette har skabt. Men det var en fin afslutning vi fik. Jeg havde dog gerne set at han havde fået lov til at bruge sin "nye status" i kampen mod fjenden og derved kunne vise hvor stærk han var blevet, men jah.. Så havde bogen nok været endnu længere og det ville nok skræmme nogle læsere væk. Not me! Men nogen ville nok opgive.

Tak til forlaget Facet og Anne Mette Asp fordi jeg måtte læse med. Jeg ser frem til at se hvad forfatteren nu skal igang med. Og jeg glæder mig til andre fremtidige anmelderbøger fra forlaget.

Min Goodreads rating:
★★★★✩

Anmeldelse af "Sanjategnet" af Majbrit Ravnholt Cramer

Reklame for forlaget Facet og forfatter Majbrit Ravnholt Cramer - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
Jeg har tidligere læst serien "Mæsker" af Majbrit Ravnholt Cramer - som I kan læse min anmeldelse af her og her - og jeg har længe ventet spændt på at se hvad hun ellers ville udkomme med da jeg var meget imponeret over de to bøger. Og da jeg så igennem Majbrit og forlaget Facet så at hun ville udkomme med bogen "Sanjategnet" blev jeg straks interesseret. Se lige den forside! Jeg blev straks inspireret til at lave et makeup look ud fra forsiden, og det kan I se her, og da jeg så blev spurgt om jeg ville læse og anmelde den sagde jeg straks ja.

Der gik heller ikke mange dage efter jeg modtog den før jeg smed alt hvad jeg havde i hænderne - afbrød læsningen af en serie jeg var igang med - og gik igang med at læse den. Jeg ville se hvad historien gemte på. Jeg ville se hvad forsiden fortalte os. Og jeg har nu fået læst bogen og er klar med min anmeldelse. ;)

Agnete er rejst tilbage til Danmark efter sin fars død, men inden hun får mulighed for at starte sit nye liv bliver det taget fra hende på den mest uheldige og skræmmende måde. Men hun vågner flere uger senere op i en fremmed seng, i et fremmed hus, I Den Gamle By i Århus. Her møder hun museumsdirektøren, Clemens, som fortælle hende en langt ude historie om udødelige mennesker, en seriemorder som har levet i flere hundrede år og om hemmeligheder og magiske evner som hun af en eller anden grund er en del af. Agnete ved ikke hvad hun skal tro, men det går hurtigt op for hende at den skøre mand har ret da hendes egen far blev et offer for denne morder og tegnene giver mening. Men det betyder også at hun så også er kommet i fare. Seriemorderen er nemlig ude efter de udødelige, og de kan i hænderne på gerningsmanden dø. For altid. Så de bliver nødt til at finde ud af hvem det er og stoppe vedkommende før flere bliver myrdet.

De døde udødelige ender alle op på gerningssteder med blå læber og en nøgle af ben om halsen efter at have påstået at de er udødelige. Et sanjategn som kun meget få ved hvor stammer fra. En nøgle som i en anden verden blev givet til folk med magiske evner for at identificere dem. Og det betyder at der i Århus befinder sig mennesker som ikke hører hjemme der. Eller i denne verden i det hele taget. Men hvordan er de endt der?

Agnete og de andre udødelige er på jagt efter svar, og hver gang de tror at de har fundet et spor, finder de bare flere spørgsmål og flere hemmeligheder. Og det bliver en farefuld jagt. En jagt der fører dem til andre tidsaldre, en fremmed verden, møder med slægtninge og i hænderne på dødens håndlangere. En jagt der er tæt på at splitte dem fra hinanden for altid. Medmindre de kan finde frem til en måde at redde dem alle på og standse mareridtet. Men vil de løbe tør for tid?

Dette er en virkelig spændende fantasykrimi som handler om magiske evner, udødelighed, en seriemorder på jagt, hemmeligheder, en gammel bys historie og en angst for at dø. Men er udødeligheden virkelig at foretrække? Hvor meget er man villig til at gøre for at snyde døden? Er et evigt liv prisen værd? Eller vil døden i sidste ende være at foretrække for at få et liv med værdi?

Det er utroligt svært ikke at afsløre for meget. Jeg har virkelig meget lyst til bare at fortælle det hele, men det ville ødelægge oplevelsen for jer der endnu ikke har haft fornøjelsen af at læse den. Og det ville jeg ikke kunne bære. Men jeg kan fortælle at jeg meget varmt kan anbefale jer at læse den. Det er en historie med fart på. Masser af overraskelser og spændende detaljer. Og med en slutning som kun kan give et smil på læben.

Tak Majbrit for endnu en skøn fantasy roman. Jeg glæder mig til at se hvad du finder på næste gang. ;) Der er plads i bogreolen til flere af dine bøger.

Min Goodreads rating:
★★★★✩

Anmeldelse af "De sidste mennesker" af Silja Bødker

Reklame for forlaget Facet og forfatter Silja Bødker - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
Silja Bødker har mange bøger i baggagen, men jeg havde endnu ikke haft fornøjelsen af at læse nogle af dem. Indtil forlaget Facet spurgte om jeg kunne være interesseret i at læse og anmelde hendes nye bog, "De sidste mennesker". Og da jeg læste at det er en dystopisk historie så var jeg straks frisk.

Men kunne den så leve op til mine forventninger? Lad os finde ud af det. For min anmeldelse af bogen får I her. :)

Tvillingerne Thomas og Daniel bliver en aften overrasket af en fremmed i deres hjem. En fremmede der dukkede op ud af det blå fra en blå lysende ring i loftet. Hvad vil denne mystiske skabning? Og hvorfor er han så desperat efter at få fat i en af dem? Den genmanipulerede mutant er forsker og kommer fra år 2367. Jorden er ved at gå under i hans tid pga. globale katastrofer skabt af mennesket, og han leder efter en måde at redde de sidste mennesker i fremtiden. Og det er der kun én der kan hjælpe ham med. En af brødrene.

Men grundet en ombytning og forvirring ved tvillingernes fødsel, har mutanten taget fejl og bruger derfor unødigt meget tid på at få den rigtige dreng med sig. Men ikke før at de stikker af og ender i en voldsom trafikulykke. Tiden er ved at løbe ud og rejsen tilbage til 2367 bliver farlig. Og fremtiden er endnu farligere at befinde sig i. Ikke alle er lige venlige og Thomas bliver jaget vildt.

Thomas må under flugten, kidnapning og tilfangetagen forsøge at rejse tilbage i sin hukommelse til et tidligere liv efter viden som kan hjælpe mutaten. Men hvis ikke Thomas skal hænge fast i 2367 så bliver de nødt til at skynde sig. Og tiden løber stærkt. Vil han kunne nå at finde svaret de søger? Vil han kunne slippe væk og hjem til 2018 før det er for sent? Vil hans bror stadig være i live?

Dette er en dystopisk fantasy-historie for den lidt yngre læser, fuld af tidsrejser, dommedagsscenarier, mutanter og en flugt fra en skræmmende fjende i en kamp mod tiden.

Jeg nyder dystopiske historier, men denne faldt desværre ikke helt i min smag. Jeg synes den mangler lidt karakterfylde, og lidt mere fyld generelt. Lidt flere beskrivelser om ting der har ledt op til de ting der sker, måske lidt mere indblik i hvordan verden endte med at være som den gjorde. Noget mere at tygge i. Men som en yngre læser vil denne være et godt bud på en fremtidsbog med lidt action, tidsrejser og genmanipulerede mutanter som er let at læse. Hvem elskede ikke det som teenager? Jeg gjorde, og jeg ville sikkert have elsket den back then. :) Så ikke nogen dårlig historie.

Min Goodreads rating:
★★★✩✩

Anmeldelse af "De sidste drager" ("Flammen & Bølgen" 3) af Sidsel Sander Mittet

Reklame for forlaget Facet og forfatter Sidsel Sander Mittet - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
Endnu en fantastisk dansk dystopisk fantasyserie er blevet afsluttet, og det er lidt vemodigt hvis I spørger mig. Jeg har indtil videre elsket alt som Sidsel har skrevet, og det samme gælder serien "Flammen & Bølgen". Dette efterår udkom den tredje og sidste bog i serien igennem forlaget Facet og jeg har været så heldig at få lov til at læse og anmelde den for at sætte det sidste punktum. I kan læse mine anmeldelser af "Den røde drage" og "Den sorte drage" ved at trykke jer ind på dem her.

Og nu synes jeg at det er blevet tid til min anmeldelse af "De sidste drager". Here you go!

Ignis, Agni, Fia og Mashal er langt om længe sammen igen, og med sig har de Agnis og Ignis' bedstemor som de har reddet fra fjendens kløer. Men de er endnu engang på flugt. Broen hvor oprørsgruppen holdt til er blevet sprængt i luften og de har derfor været nødt til at tage til en flygtningelejr på Hvide Pynt. Men her møder de en masse modstand. Og prisen for at være der er høj. De skal finde opskriften på midlet der giver adgang til det mentale net og kaosnettet og dele den med Hafnia. Men er det nu også så god en idé? Kan de overhovedet stole på Hafnia?

Mashal har fået bedre styr på det mentale net og kaosnettet, men han fornemmer at der er noget galt. Der er sorte revner over det hele og skræmmende billeder af voldsomme flodbølger bliver ved med at vise sig. Er det minder fra fortiden? Eller noget meget værre - fremtiden? Han vil gerne finde ud af det, men fjenden er i hælene på ham og det sætter dem alle i fare. De bliver nødt til at gøre noget. Tage væk. Finde en måde at stoppe fjenden på en gang for alle. Men hver gang de kommer et skridt videre i deres planer, så er fjenden et skridt foran. Hvordan? Hvordan kan han vide hvor de er og hvor de er på vej hen? Har de en forrædder iblandt dem?

Tiden er ved at løbe ud for dem, og det er nu op til Ignis og Mashal at finde en løsning. Deres veje skilles endnu engang men det er altafgørende for at deres nye plan lykkedes. Flere kampe og sammenstød med fjenden. Alt for mange tabte liv. Vigtige alliancer dannes og en farlig aftale om samarbejde kan enten være en virkelig god idé eller fatal fejltagelse. Er det for sent at redde deres fremtid? At redde verden og alt liv? Bliver Mashal nødt til at lukke permanent ned for det mentale net for at forhindre endnu en altødelæggende flodbølge? Er det overhovedet muligt?

En virkelig spændende og hæsblæsende dansk dystopisk fantasyserie fuld af modstandskampe, klasseforskelle, farlige fjender og en altødelæggende fare for fremtiden - som skal reddes af to unge mennesker født til opgaven. Men kan de klare presset? Vil de kunne nå at redde verden før endnu en knusende flodbølge vælter ind over dem?

Jeg vil gerne skrige min frustration ud, men jeg kan ikke gøre det uden at afsløre alt for mange detaljer, som jeg synes I selv skal have fornøjelsen af at opleve ved at læse bøgerne. Men ARGH! *Hahahahah* Hvorfor fandt "de" ikke sammen??!?! WHY!?!?!?!? Okay.. nu har jeg fået det ud. :P

For dælen Sidsel! Du har sku gjort det igen! Endnu en helt igennem fantastisk serie, som jeg sikkert kommer til at læse igen og igen. Jeg er dog lidt trist over at den er slut. Men så kan man jo håbe på at du går igang med en ny på et tidspunkt. ;) Det ville jeg ikke have det mindste imod.

Min Goodreads rating:
★★★★★

Anmeldelse af "Hævnens Broderskab" ("Legenden om Agrat" 2) af Anne Mette Asp

Reklame for forlaget Facet og forfatter Anne Mette Asp - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
Tidligere på året smed jeg min anmeldelse af den første bog i serien "Legenden om Agrat" på bloggen, og jeg troede faktisk at der ville gå længe før den næste bog var på banen, men er par måneder efter sendte forlaget Facet så bogen "Hævnens Broderskab" min vej. Den anden bog i serien. Jeg var overrasket men samtidig også glad for at jeg så kunne få næste del af historien om Agrat læst med det samme. For jeg blev efterladt med spænding om hvad han nu skulle udsættes for. Og det er nu tid til at afsløre det. For her kommer min anmeldelse af bogen. ;)

Krigen er forbi og de to jernstave er gemt væk i sikkerhed fra fjenden - Vandas som er i fangeskab. Agrat er tilbage i sin smedje og han er endelig blevet gift med Sia - Høvding Nakins søster. Men de er ikke lykkelige i Agrats hjemby. Til trods for hans heltemod så er det ikke alle der er lige glade for det han har gjort. Og stemmen i hans hoved er vendt tilbage. De føler sig ikke velkommen i deres hjem. Så måske skulle de flytte? Måske tage tilbage til Angal? De når ikke så langt i deres planer da fjenden pludselig sender Agrat på et vildspor og kidnapper Sia. Agrat ved det kan være en fælde, men han bliver nødt til at rejse efter dem for at redde hende. Koste hvad det koste vil.

Og det skal hurtigt vise sig at være dyrt. Han er målet for en hævngerrig fjende med alt for mange magtfulde kendtskaber, og han bliver hurtigt taget til fange. Er Sia også fanget? Hvad har de gjort ved hende? Får han hende nogensinde at se igen? Udsigterne er dystre da han havner i det grummeste fængsel hvor ingen nogensinde er sluppet levende ud fra. Men Agrat nægter at give op. Og det kræver at han kan få hjælp af sine medfanger. Hvis de da tør at sætte livet på spil for den nytilkomne.

Det bliver en hård kamp fuld af flugtforsøg, fjender rundt om alle hjørner og alt for meget had og tilfangetagen. Agrats fremtid afhænger nu af om han har nok allierede og venner som vil hjælpe ham. Især da han får nyhed om at Sia ikke længere er den eneste de skal redde ud af fjendens kløer. Og nyheden om Vandas flugt. Tiden er ved at løbe ud for ham. Han bliver nødt til at handle med det samme. Men vil prisen for deres frihed være for høj? Vil det kræve at Agrat skal gå bag om ryggen på hans venner? Miste alt hvad han har kært?

Anstrengelserne for Agrat er ikke ovre endnu. I denne bog bliver han udsat for det værst tænkelige. Sia bliver børtført og Agrat er den eneste der har en chance for at redde hende, men prisen er muligvis for dyr. Sia er måske tabt for altid. Denne fantasyserie er fuld af magtkampe, farlige fjender, masser af spænding og jagten på fred og frihed. Og denne bog er fuld af skræmmende udfordringer og hjerteskærende missioner som Agrat igen og igen bliver hevet igennem.

Som jeg skrev i min første anmeldelse i denne serie, så er dette en virkelig lovende fantasyserie, og jeg har nu nydt hele to bøger og synes det bliver bedre og bedre. Og hold da op hvor var der meget elendighed og mange tårer i forbindelse med denne bog, og jeg er virkelig imponeret. Men nu skal det virkelig blive spændende at se, om de langt om længe får gjort en ende på de farlige magtfulde mænd som Agrat er blevet mål for, og om Sia og Agrat kan få lov til at gå en sikker og lykkelig fremtid i møde. Eller om Agrat er dømt til at skulle være på flugt fra fjenden for altid.

Min Goodreads rating:
★★★✩✩

Anmeldelse af "Jernstaven" ("Legenden om Agrat" 1) af Anne Mette Asp

Reklame for forlaget Facet og forfatter Anne Mette Asp - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
I slutningen af Sommeren sidste år sendte forlaget Facet mig Anne Mette Asps første bog i hendes nye fantasyserie "Legenden om Agrat" og den lød virkelig spændende. Desværre havde jeg på daværende tidspunkt alt for mange bøger i min TBR-bunke, så jeg kunne ikke finde tid til at læse den der, men jeg fandt et hul sidst på året hvor bunken ikke var så stor. Og nu er det blevet tid til en anmeldelse. ;)

Agrat lever et forholdsvist stille liv som smed i en lille landsby. Udadtil virker han almindelig, men han gemmer på en mørk side. En forbandelse som hans fætter også sloges med da han stadig var i live. En stemme som plager ham i hans hoved. En stemme som han forsøger at drukne ved at tæske løs på en sandsæk. Ingen ved hvad det er eller hvad det skyldes, men han bekæmper det efter bedste evne. Men livet som han kender det forandrer sig dog for altid en dag hvor han bliver nødt til at sætte efter nogle tyve som tog hans elskede hest.

En beslutning som bliver starten på en farefuld rejse. En rejse hvor han får nogle uventede venner, en masse fjender og må lave alliancer for at kunne overleve og redde andres liv. Hvor han bliver viklet ind i en verden fuld af mystiske våben, magtkampe og en uventet forelskelse. Men er han parat til det? Og kan han stole på dem han slutter sig til? Er Agrats nye ven nu også den han udgiver sig for at være? Lever han et dobbeltliv? Eller er der rent faktisk to der render rundt og ligner hinanden?

Uanset hvem han er, så får han rodet Agrat ud i større problemer end dem han i forvejen selv har fået rodet sig ud i. En mystisk mission og et tyveri på en jernstav bliver starten på en krig imellem to stormagter, og Agrat og vennerne står midt i det hele. De må kæmpe for deres liv, må flygte fra fangenskab og Agrat kommer i besiddelse af et sværd som har udvalgt ham til at være den nye bærer. Men kan han bruge dette sværd på at forsvare sig selv og vinde krigen? Eller er løbet kørt for dem? Og vil han nogensinde få svar på hvad det er for en forbandelse han er blevet født med? Hænger noget af alt dette overhovedet sammen? Vil hans store kærlighed i sidste ende fravælge ham hvis hun lærer disse ting om ham?

Til at starte med - jeg tror dette kunne blive en virkelig lovende fantasyserie. Der er masser af spænding, overraskelser og mysterier som gør en nysgerrig på mere. Man bliver hurtigt fanget af historien og den bygges langsomt men fint op efterhånden som man læser sig igennem bogen. Man møder nogle spændende mennesker og jeg håber virkelig at vi får set mere til dem i de kommende bøger. Gerne allerede i den næste bog. Og jeg håber endnu mere på at vi får mere magi og måske endda svar på hvad det er Agrat "lider" af?! Og et kort! Nu er jeg blevet lidt vant til at der er kort i de fleste fantasyserier som jeg læser og de er fantastiske! Man kan følge karaktererne på deres rejser, og det savner jeg lidt i denne. Såå.. måske vi er så heldige at få et i den næste bog? :)

Som I nok kan fornemme så er jeg virkelig spændt på efterfølgeren og jeg håber meget på at Anne Mette Asp og forlaget Facet vil have mig til at anmelde den også. For nu er jeg hooked. :)

Min Goodreads rating:
★★★✩✩

Anmeldelse af "Den sorte drage" (Flammen & Bølgen 2) af Sidsel Sander Mittet

Reklame for forlaget Facet og forfatter Sidsel Sander Mittet - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
For lidt over et år siden anmeldte jeg den første bog, "Den røde drage", i serien "Flammen & Bølgen" af Sidsel Sander Mittet her på bloggen, og jeg har ventet spændt på det næste kapitel af denne spændende dystopisk fantasy serie lige siden. Og nu er den her endelig! Forlaget Facet sendte "Den sorte drage" min vej lidt før udgivelsen, og jeg gik straks igang med at genlæse den første bog for at have historien frisk i erindringen inden jeg så skulle igang med denne. Og det var fantastisk at blive genforenet med ild-gøglerne og deres nye ven. Jeg elsker dystopiske bøger og jeg ville ønske at flere ville begynde at skrive historier indenfor det. Men indtil da vil jeg nyde dem fra Sidsel. ;)

Og nu synes jeg at det er blevet tid til at komme med min anmeldelse.

Ignis er ankommet til Broen sammen med Mashal, Fia og Agni - til oprørsgruppens base. Endelig i sikkerhed. Troede de. Intet er som de forventede. De er ikke alle lige velkommen. Mashal bliver set skævt til, og lederen på Broen er også meget negativt stemt overfor den tidligere innovant-aspirant. Selvom han har bedre styr på det mentale net og kaosnettet, som Ignis også burde kunne styre, så er det kun Ignis der bliver sendt bud efter. Og da Agnis også er temmeligt vred på ham, så virker det hele meget fjentligt for Mashal og han har svært ved at finde sig til rette. Det hjælper heller ikke på det da de får flere dårlige nyheder og slåskampe bryder ud. Han føler sig rastløs. Men efter en masse frustration, uheldige situationer og skænderier får han en åbenbaring. Kaosnettet bliver mere og mere tilgængeligt for ham og en stemme som han har hørt før dukker igen op. En person som alle troede var død. Derudover er en gammel dagbog langsomt begyndt at afsløre muligheder i den krig de befinder sig i. Muligheder som er til Bølgens fordel. Det er nu altafgørende at få Broens leder i tale.

Ignis er under stort pres. Forventningerne til hende er overvældende og det er frustrerende for hende at hun ikke kan leve op til dem. Og ikke nok med det, så er kemien i deres lille gruppe i vildrede. De skændes hele tiden og det virker ikke til at blive bedre. Hvis hun dog bare kunne klare det Broen forventer af hende så de kan redde de fanger som fjenden har gemt væk. Og de er også begyndt at tvivle på at de kan stole på oprørsgruppen. Så meget at deres lille gruppe overvejer at tage sagens i deres egen hånd. De bliver nødt til at skaffe noget som kan hjælpe dem videre. De bliver nødt til at tage tilbage til Stormly - hvor fjenden befinder sig i hobetal. Også selvom det ikke er godkendt af Broens leder. Men noget må de alså gøre. Også selvom risikoen er stor.

Og risiko er der. Missionen går ikke som planlagt. Gruppen bliver skilt fra hinanden. Folk bliver taget til fange. De miste al kontakt. Det kunne ikke have været gået værre. Så hvad nu? Kan de spørge Broen om hjælp nu hvor de gik imod deres ordre? Og vil de overhovedet have en chance for at kunne overvinde fjenden? Er alt blevet ødelagt nu? Er krigen tabt? Det er nu op til Mashal og hans viden om kaosnettet og det mentale net. Det er nu vigtigt at de er mere kreative end fjenden. Koste hvad det koste vil. Det er nu en kamo om liv og død

Masser af drama og hjerteskærende oplevelser fylder denne bog, og det er super spændende! Masser af kampe og tab, men også nogle virkelig overraskende hændelser. Der er en stor udvikling hos både Mashal og Ignis i denne bog, og det er spændende at se hvad der fremover kommer til at ske med de to. Der ligger noget og ulmer under overfladen, men vi har kun lige fået en lille smagsprøve - føles det som om i hvert fald. Så jeg er spændt på at se hvad den næste bog afslører og om det går i den retning som jeg håber på. ;)

Som jeg har nævnt før, så er jeg blevet helt vild med Sidsels bøger, og denne serie er ingen undtagelse. Jeg kan varmt anbefale jer at kaste jer ud i hendes fantastiske fantasy historier. Det vil I ikke fortryde.

Min Goodreads rating:
★★★★★

Anmeldelse af serien "Arias fortælling" af Ida Søby Fogh

Reklame for forlaget Facet og forfatter Ida Søby Fogh - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
Jeg blev meget overrasket da jeg modtog de første to bøger i "Arias fortælling"-serien af Ida Søby Fogh igennem forlaget Facet. Jeg vidse ikke at de kom, og da jeg ikke kendte til forfatteren eller serien, så havde jeg ingen fornemmelse af om bøgerne ville være noget for mig. Men da jeg fik læst lidt op på dem og så forsiderne, så blev min nysgerrighed vagt med det samme. For jeg ELSKER fantasy og så fandt jeg også hurtigt ud af, at flagermusene, der er illustreret på bøgerne, er en stor del af historien. var jeg solgt! Så jeg kastede mig over dem ret hurtigt og nu er den tredje og sidste bog også udkommet, så det er blevet tid til at komme med min anmeldelse af serien.


"Kaldet"

Aria er forældreløs, men bor og arbejder hos en urtekræmmer hvor hun smugler urter ud til de kunder der fast skal have hjælp. Hun blev efterladt som nyfødt og kun med en kappe viklet omkring sig og en rusten amulet med en grøn sten. Urtekræmmeren har ikke fortalt hende noget omkring hendes ankomst, og mystikken er ved at gå Aria voldsomt på. For hun ved at hun skjuler noget for hende. Og hemmelighederne bliver kun flere da de begynder at få problemer med Regiusregimets gardere. De patruljerer oftere omkring barakkerne og da der går rygter om at de har fundet nogle forbandede opstår der hurtigt panik.

De forbandede er blevet udryddet. Sammen med dyrelivet og naturen. Alt sammen ren ondskab og med onde kræfter. De er ikke velkomne i de evneløses verden. Men der er noget som ikke føles rigtigt. Aria kan ikke finde svaret, men en dag opdager hun at de forbandede og evneløse slet ikke er så forskellige. I hvert fald ikke når det kommer til det ydre. Så hvordan kan man vide om man er det ene eller det andet?

En dag får hun besked om at rejse væk. Der er ikke længere sikkert for hende at blive hos urtekræmmeren. Deres leverandør af urterne, Sul, skal tage hende med væk til et sikkert sted. Til de forbandedes sted. Men var de ikke blevet udryddet? Og hvordan kan der være mere sikkert for hende hos fjenden end hos sine egne? Og hvorfor bliver de forbandede ved med at blive beskrevet som de velsignede? Har hun levet på en løgn? Og hvis hun ikke er evneløs, hvad er hun så? En forbandet/velsignet? Urtekræmmeren når at fortælle en smule om hendes ankomst ved hendes dørtrin, men det er langt fra nok. Det giver ikke meget for Aria at gå videre med. Men hun har ikke noget valg. Hun bliver nødt til at rejse.

Da hun endelig er ved at falde til det nye sted - som slet ikke er som forventet - tværtimod - bliver hun mødt af en skræmmende erkendelse. Hun er ikke den hun troede at hun var. Og det viser sig hurtigt at hun ikke længere kan skjule sig. Eller sin evne. For sådan en har hun. Men hvad betyder det? Hvad kan hun gøre for at forhindre krigen i at blive deres endeligt? Har de aflæst det hele forkert? For hun er jo ikke noget specielt.. eller? Burde de ikke finde Den Sidste Velsignede i stedet for? Den person er jo spået til at være svaret på deres problemer.

Min Goodreads rating:
★★★★✩


"Synet"

Aria er ankommet til Evneakademiet i de velsignedes verden. Men hun skal passe på ikke at blive afsløret som en halvblods og folk må ikke vide at hun er i besiddelse af en artefakt fra den gamle verden. Så hun bliver nødt til at lyve. Om alt. Men det bliver svært. Hun ender på hvisker-holdet og skal her arbejde på at kunne bruge sin evne. Men er hun en hvisker? Noget tyder på det. Men så alligevel ikke. Hun kommer ingen steder med undervisningen og hun kan ikke længere høre sin flok uden sin amulet. Hvorfor vil det ikke virke? Hun kan ikke indvie sine nye venner på akademiet i hendes hemmeligheder. Hun er alene. Eller det troede hun.

På en af sine ulovlige udflugter støder hun på et velkendt ansigt. Theis. Drengen som boede på den gård som hun kalder for hjem i de velsignedes verden. Men hvad laver han her? Hvad er der sket siden han er tvunget til at tage væk fra sit hjem? Sandheden går langsomt op for hende og selvom hun endnu ikke kan styre sine evner, så bliver hun nødt til at tage tilbage til de evneløses verden og stoppe det der er ved at ske med de velsignede der. Men planen går ikke helt som planlagt.

Alt har forandret sig i Den Hvide By. Regiusregimet har overtaget hele byen og alle velsignede er blevet indfanget. Og hun er tæt på at slutte sig til dem i fangekælderen under slottet. Men ud af skyggerne dukker en uventet hjælp op. En hun troede hun aldrig skulle se igen. Og det er nu op til dem at få befriet fangerne inden de skal brændes på bålet. Men er det en umulig opgave? Aria har endnu ikke styr på sine evner og under en flugt mister hun sin amulet. Er alt håb ude?

Det er nu altafgørende at hun finder ud af hvem der er hendes venner og fjender. Og at hun finder adgang til sin evne. Eller evner. Hun kommer et skridt tættere på sandheden om sig selv og får indsigt i hvem Den Sidste Velsignede er og hvad der skal til for at vinde krigen. Men det afhænger af at hun kan komme tilbage til de velsignedes verden og advare inderkredsen. I live..

Min Goodreads rating:
★★★★✩


"Lyset"

Aria er stadig ved at komme sig efter redningsaktionen i Civitias og sorgen over at miste Woot. Og over at Sul stadig ikke er ved bevisthed. Men de fik de fleste tilbage til de velsignedes verden, Eoyerim, i sikkerhed. Og her befinder hun sig nu. På Esterdell borgen. Hun skal præsenteres for inderkredsen - Eoyerims herskere og evneklanledere - som Den Sidste Velsignede. Den som skal stoppe Regiusgregimets magt inden de udrydder alle velsignede. Hun skulle åbenbart mestre alle evner og være den eneste der kan få profetien til at gå i opfyldelse. Profetien som skal bringe naturen tilbage i de evneløses verden og sikre evnernes overlevelse. Og derfor skal hun lære og træne en masse før de skal i kamp.

Aria skal testes for hendes evner så inderkredsen kan få bekræftet deres mistanke og give Aria den sidste brik hun skal bruge for at kunne finde de brikker de skal bruge til deres sejr. Og tiden er knap. De evneløse anbriber yderportene og det er kun et spørgsmål om tid før fjenden slipper igennem.

Aria lider flere store tab og må kæmpe for sit liv. Hendes chance for at finde sin biologiske far og finde svar på hvem hun er, er blevet markant mindre og presset på hendes skuldre er tæt på at presse hende i knæ. Men profetien skal opfyldes - også selvom hun må give afkald på de ting og personer hun holder allermest af. Det er op til hende at redde folket og de to verdner. Men viser det sig alligevel at blive for stort et pres? Er opgaven for stor en mundfuld?

Der skal et mirakel til for at vinde krigen og standse mørket der truer over deres hoveder, og det er ikke alle som havde set den drejning det ender med at tage. Og prisen er utroligt stor. Især for Aria. Hun skal nu vænne sig til en ny fremtid. Vil en være trist? God?

Min Goodreads rating:
★★★★✩

En virkelig spændende fantasy serie som handler om forelskelse, identitet, store tab, fremmedhad og svære valg. Jeg elsker at historien indeholder en god portion af magiske evner og mystik. Kontrasten imellem de evneløse og velsignede er hjerteskærende, og det er med stor spænding at vi følger Aria i hendes søgen på svar om hvem hun er, hvor hun hører til og hvad hun må tage af beslutninger for at overleve denne grusomme og magiske verden.

Jeg er positivt overrasket over denne serie, og jeg elsker virkelig detaljen med flagermusene og deres store rolle i historien. Jo ræven er mit absolutte favoritdyr, men på andenpladsen kommer altså flagermusen. Jeg har en STOR svaghed for dem. Så det var - som beskrevet i starten - som sagt også en af de ting der først vagte min interesse vedrørende disse bøger, og jeg er på igen måde blevet skuffet. De er en fed detajle og jeg elsker at Aria har så stor en tilknytning til dem.

Jeg vil ikke afsløre ret meget mere da jeg mener, at I selv skal have en chance for at få fornøjelsen af at læse bøgerne. For jeg kan varmt anbefale jer at læse serien. Og jeg vil personligt mene at en yngre generation vil elske den! Mit teenager-jeg ville have slubret den i mig hvis jeg fik den stukket i hænderne dengang.