Sommeren er så sandelig ankommet!

I må efterhånden tro at jeg er bindegal, men jeg sidder stadig inde i den glohede stue og laver ting til mit projekt. Burde sidde ude i det gode vejr, men det blæser simpelthen for meget til at jeg kan sidde med de små fine stykker papir uden at det blæser helt væk. Men i morgen skal jeg lidt ud og nyde det, da jeg skal ned og have taget blodprøve, og så vil jeg muligvis smutte lidt ned i byen bagefter og ose lidt. Det bliver nok ikke det store, da jeg gerne vil nå hjem i tilfælde af at posten kommer forbi. Og det skal ikke undre mig at den når at komme inden jeg kommer hjem - det sker hver gang jeg er ude. Men nu må vi se.

Som sagt så har jeg siddet inde det meste af dagen i dag. Det er simpelthen for varmt at bevæge sig udenfor. Har dog været ude, da jeg skulle have handlet lidt, men ellers har jeg siddet her foran computeren med mit crafting-projekt og fulgt lidt med i det forskellige gossip på Twitter - ohhh hvor jeg dog elsker Twitter. *Haha* Og så har jeg fået set lidt videoer på YouTube, set lidt serieafsnit og ser så frem til lidt flere YouTube videoer senere. Elsker Daily Vloggers så der er et par stykker (ca. 7 stk) jeg følger dagligt og jeg nyder at følge med i deres liv og hyggelige oplevelser. Ville ønske jeg havde et interessant nok liv til at gøre den slags, men sådan er det bare ikke. :P

Jeg sidder lidt og grubler over hvad jeg skal finde på til aftensmad - gider ikke stå og lave det helt store, så jeg prøver på at komme på noget nemt og hurtigt. Så det kunne være jeg skulle slutte af her og smutte ud og se hvad jeg har.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar