Viser opslag med etiketten Forlaget Simon & Schuster. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Forlaget Simon & Schuster. Vis alle opslag

Anmeldelse af "Daydream" ("Maple Hills" 3) af Hannah Grace

Hannah Graces serie "Maple Hills" har fået mange blandede anmeldelser på de sociale medier, men jeg har set flest gode, så jeg besluttede mig for at give den en chance. Jeg er altid frisk på at læse en sød romanceserie og denne startede med en ishockeyspiller og en kunstskøjteløber, dernæst om to studerende på en sommerlejr som ikke havde forventet at se hinanden igen efter en hed nat sammen. Så det lovede jo godt, ikke? Denne gang handler det om en elev der kæmper med sine fag og en stjerneelev som gerne vil hjælpe ham. Lad og finde ud af om den er lige så god som de to første bøger i serien. Jeg har nemlig nu fået læst "Daydream" som er den tredje og sidste bog i serien og min anmeldelse får I i dette indlæg. Læs eventuelt også min anmeldelse af bogen "Icebreaker" her og min anmeldelse af bogen "Wildfire" her. :)

Halle Jacobs har altid gjort alt hvad hun kunne for at hjælpe andre og sætte dem først, og det har gjort hende... ensom. Især da hendes kæreste og eneste ven slår op med hende, indser hun at alle deres fælles venner var hans venner og de har også svigtet hende nu. Og han er endda sur over at hun ikke er såret efter bruddet. Så Halle er fast besluttet på at skabe sig sit eget liv nu. Nye jobs, nye venner - en ny start. Men hendes familie kræver stadig at hun klarer alle deres problemer og planlægninger for alt de skal sammen. Så hun er begyndt at kunne mærke presset og den stress det tynger hende med udover sine studier og jobs. Men hun er og vil altid være en people-pleaser så hun har svært ved at sætte sig selv som førsteprioritet. Og da hun møder den flotte ishockeyspiller, Henry, som virker lidt fortabt, kan hun ikke lade være med at tilbyde hendes hjælp. Især fordi han så måske kan hjælpe hende med noget research til hendes bog som hun arbejder på og pt. har en skriveblokade over.

Henry Turner har altid haft problemer med at blive alt for overvældet og dræner af for meget ansvar, for mange mennesker, for mange og høje lyde og alt for meget fysisk berøring når hans hjerne går i knude. Hvilket gør at han føler, at han ikke gør sit job som holdkaptajn for ishockeyholdet godt nok. Og nu er han tilmed ved at dumpe et af skolens sværeste fag, som han til at starte med ikke ville studere. Men som han er fanget på pga. hans mange overspringshandlinger. Men han har fået tilbudt hjælp. Fra en virkelig uventet side. Fra en sød og tiltrækkende kvinde som han ikke kan lade være med at tænke på. Og han indser endda at han også kan hjælpe hende med ét af hendes problemer. Men kun som venner. Og det kan de da godt holde sig til ikke? Halle er nysingle og han er ikke interesseret i forhold. Så det bliver ikke noget problem.

De har begge meget på spil, men jo tættere de kommer på hinanden og lærer hinanden at kende, indser de at de faktisk får mere ud af deres aftale end de turde håbe på. De har fundet en bedste ven i hinanden. En person som de kan være sig selv sammen med. Føle sig trygge sammen med. Måske endda turde tage nye chancer med. Men vil deres venskab kunne overleve når Henrys hjerne laver alvorlige knuder og han skubber alle han holder af fra sig for at få plads og rum til at blive okay igen? Og vil Halles usikkerhed omkring sit eget værd spænde ben for hende selvom folk siger de ærligt ønsker hende i deres liv? Vil hendes eks alligevel få ret? Er hun intet og ingen uden ham? Eller tør hun satse på sine nye venner og... nye.. Ja hvad er Henry?

Dette er en sød sportsromance hvor vi følger en usikker og knust people-pleaser som drømmer om at blive forfatter og en kreativ ishockey anfører med alt for meget tvivl omkring sin egen kunnen og som let bliver drænet grundet overfølsomhed. Vi bliver forkælet med masser af knuste hjerter, usikkerhed, personlig udvikling, humor, konflikter, begær, holdånd, stærke venskaber, kærlighed og søde gestusser. En virkelig skøn historie med masser af sensivitet og udfordringer som skal overvindes og kæmpes igennem.

En virkelig sød afslutning på en overraskende skøn serie. Jeg var lidt bange for om den ville falde i min smag pga. de mange dårlige anmeldelser, men jeg må altså indrømme at jeg var underholdt og jeg har grint og grædt som er et godt tegn for mig. For hvis jeg kan leve mig ind i historierne så får de altså en thumbs-up fra mig. Alle tre bøger følger nogle skønne par og hele vennegruppen er simpelthen så underholdende og jeg er faktisk ked af at vi ikke får mere. Selvom jeg fornemmer at Hannah måske har trukket tråde til andre bøger af andre forfattere? Der er nemlig flere navne og par som jeg synes jeg kunne genkende. Jeg ved ikke om jeg tager fejl, men hvis jeg har ret, så synes jeg at det er en ret fin detalje. :)

Men som I nok kan fornemme så fortryder jeg på ingen måde at jeg gav hele serien en chance.

Min Goodreads rating:
★★★★✩

Anmeldelse af "Wildfire" ("Maple Hills" 2) af Hannah Grace

Hannah Graces serie "Maple Hills" har fået mange blandede anmeldelser på de sociale medier, men jeg har set flest gode, så jeg besluttede mig for at give den en chance. Jeg er altid frisk på at læse en sød romanceserie og denne startede med en ishockeyspiller og en kunstskøjteløber. Så det lovede jo godt, ikke? Denne gang handler det om to studerende på en sommerlejr som ikke havde forventet at se hinanden igen efter en hed nat sammen. Lad og finde ud af om den er lige så god som den første bog i serien. Jeg har nemlig nu fået læst "Wildfire" som er den anden bog i serien og min anmeldelse får I i dette indlæg. Læs eventuelt også min anmeldelse af bogen "Icebreaker" her. :)

Russ Callaghan er en del af ishockeyholdet på college som er fuld af store personligheder og virkelig populære skøjtejægere, men Russ er en mere forsigtig fyr som ikke er vant til at være midtpunktet og da slet ikke at være populær hos kvinderne da hans ophav har gjort ham meget forsigtig. Og derfor overrasker det ham da en peptalk fra en holdkammerat leder til at han får en kvinde med op på sit værelse. En virkelig smuk kvinde! En kvinde som han har en fantastisk kemi med. Men som forsvinder efter sex før han får chancen for at spørge om hendes fulde navn og om en date. Men det er måske for det bedste. Han skal alligevel være væk hele sommeren så han ser hende nok ikke igen.

Aurora Roberts er ikke til faste forhold og derfor er hun ikke såret over at hendes nyeste flirt er forsvundet ud på badeværelset. Hun smutter før han beder hende om det. Og hun har alligevel ikke planer om at se ham igen. Da slet ikke denne sommer hvor hun igen skal være ansat på den sommerlejr hun selv deltog på som barn. Derfor bliver hun voldsomt overrasket over at se ham iblandt de nye hjælpere. Men han ignorerer hende så han har nok fortrudt deres timer sammen på hans værelse. Hun kan dog alligevel ikke lade være med at kigge langt efter ham. Men reglerne på sommerlejren er strenge og klare - de ansatte må ikke date eller have anden form for intim kontakt. Og det vil selvfølgelig ikke være et problem. Det var bare en enkelt aften som ikke skal gentages.

Jo mere Russ og Aurora lærer hinanden at kende jo mere indser de at de ikke kan ignorere den kemi de fik en forsmag på før de ankom til sommerlejren. Aurora er uimodståelig og jo mere hun giver udtryk for at hun gerne vil tættere på ham jo sværere bliver det for Russ at bryde reglerne. Hun åbner sig overraskende hurtigt op for ham, men han holder selv igen med sit eget ophav. Hun har det svært med sine forældre og derfor vil han ikke smide sin egen elendighed overpå hendes i forvejen tynget skuldrer. Men vil det i sidste ende være det som spænder ben for dem? Kan hans usikkerhed skubbe hans drømmekvinde væk?

Dette er en sød collegeromance hvor vi følger en ung kvinde der forsøger at løsrive sig fra sin families forventninger og pres og en ishockeyspiller med en problematisk familie der spøger i skyggerne. To unge mennesker med hver deres familieproblemer. To unge mennesker som troede at de aldrig skulle se hinanden igen efter en hed nat sammen. Indtil de igen mødes på den sommerlejr de begge er blevet ansat på. Vi bliver forkælet med masser af humor, begær, sommerlejrstemning, skrøbelige personligheder, snigen rundt, længelsfulde blikke, personlige udviklinger og overraskelser. En virkelig skøn historie med en masse søde øjeblikke og beslutninger om at kæmpe for det man elsker.

Endnu en gang var jeg underholdt. Jeg elsker sommerlejr-stemningen og de søde øjeblikke vi får i denne bog. Historien var virkelig skøn og jeg glæder mig nu til at læse den sidste bog i serien. Jeg er så glad for at jeg valgte at fortsætte med serien til trods for de hårde ord den har fået fra andre på de sociale medier.

Min Goodreads rating:
★★★★✩

Anmeldelse af "A False Start" ("Gold Rush Ranch" 4) af Elsie Silver

Jeg burde egentlig have læst "Gold Rush Ranch"-serien før jeg læste "Chestnut Springs"-serien, men jeg købte dem i den forkerte rækkefølge. Man kan selvfølgelig godt læse dem uafhængigt af hinanden, men hvis man kender mig, så læser jeg gerne serier i den rækkefølge som de er skrevet i. Såå... tja. Bedre sent end aldrig, right? Så nu er jeg altså gået igang med "Gold Rush Ranch"-serien og jeg har i dag min anmeldelse af den fjerde bog, "A False Start", klar til jer. :)

Læs eventuelt mine anmeldelser af "Chestnut Springs"-serien her: "Flawless", "Heartless", "Powerless", "Reckless" og "Hopeless".
Og mine anmeldelser af de tre første bøger i "Gold Rush Ranch"-serien her: "Off to the Races", "A Photo Finish" og "The Front Runner".

Og nu... Lad os finde ud af om Elsie Silvers første serie falder i lige så god jord hos mig som hendes anden gjorde. :) Her kommer min anmeldelse af den fjerde og sidste bog i "Gold Rush Ranch"-serien. Enjoy!

Nadia Dalca vil fejre at hun er godt på vej til at bryde sin sociale arv. At hun er ved at blive til noget som hendes far og mor ikke har påvirket hos hende. Hendes fars vold. Hendes mors dårlige valg. Hun vil selv bestemme over sit liv. Og det starter med at slå sig lidt løs for at fejre at hun er kommet ind på sin ønskede uddannelse. Hvilket resulterer i et yderst frækt kys med en fremme mand. En mand som hun senere finder ud af er ingen mindre end manden som hendes bror købte sin farm af. En mand som er hendes brors bedste ven. En mand som hun slet ikke burde hige så meget efter som hun gør. Selv efter flere år. Og nu skal han endda bo på farmen hele sommeren, så hun kan ikke undgå at støde på ham. Men måske er det ikke så slemt? Kan den tavse og gnavne ældre mand måske vise sig at være blød indeni?

Griffin Sinclaire har ikke kunne glemme Nadia siden deres første kys. Og nu hvor han ved hvem hun er bliver han nødt til at slå hende helt ud af hovedet. Hun er forbudt område. Han kan ikke risikere at miste sin eneste ven. Det må ikke ske. Men Nadia er ikke så nem at komme udenom. Kvindemennesket er kravlet ind under huden på hende og hun vil ikke forsvinde. Og det ønsker han egentlig heller ikke. Men hun fortjener så meget mere. Hun fortjener bedre. Han har alt for mange dæmoner at slås med. Alt for meget mørk fortid. Og han er slet ikke sikker på at han kan blive fri for sine mørke lænker. Heller ikke selvom alt virker muligt og lyst sammen med hende.

Skæbnen skubber dem hele tiden sammen og Griffin får en smagsprøve på hvordan det ville være at være lykkelig. Nadia kan pludselig se et liv ude i fremtiden med alt det hun drømmer om. Sammen med Griffin. Men hun må først gøre sine andre drømme til virkelighed. Og Griffin må få drevet sine dæmoner væk. Ellers kan de ikke starte deres liv sammen med ren samvittighed. Men kan det lade sig gøre? Kan Griffin få styr på sin fortid? Og vil Nadia have mod på at give det en chance i sidste ende?

Dette er en virkelig skøn western roman fra serien "Gold Rush Ranch", som har en god portion af humor, mørke fortider, hemmeligheder, begær, kærlighed, svære beslutninger og overraskelser. En gnaven og tavs eneboer og en ung kvinde der vil gøre sine drømme til virkelighed. To mennesker som ikke burde finde sammen, men som ikke kan forestille sig et liv uden. To mennesker med hver deres mørke fortid som de skal gøre op med og finde en løsning på. Ellers vil deres fremtid aldrig blive til noget. En helt fantastisk og hæsblæsende kærlighedshistorie. Og jeg er vild med det!

Endnu en serie af Elsie Silver som gik rent ind hos mig. Og jeg kan varmt anbefale jer at give en et læs. Western romancer kan altså virkelig noget! Kemien imellem Nadia og Griffin er så hjerteskærende og eksplosiv og jeg har både grint og grædt. Jeg elsker når en bog kan få alle følelser igang hos mig. :) Tak Elsie. Jeg glæder mig til at gå igang med "Rose Hill"-serien.

Min Goodreads rating:
★★★★✩

Anmeldelse af "Icebreaker" ("Maple Hills" 1) af Hannah Grace

Hannah Graces serie "Maple Hills" har fået mange blandede anmeldelser på de sociale medier, men jeg har set flest gode, så jeg besluttede mig for at give den en chance. Jeg er altid frisk på at læse en sød romanceserie og denne starter med en ishockeyspiller og en kunstskøjteløber. Så det lovede jo godt, ikke? Lad og finde ud af det. Jeg har nemlig nu fået læst "Icebreaker" som er den første bog i serien og min anmeldelse får I i dette indlæg. Enjoy! Den kommer nemlig her. :)

Anastasia Allen er kunstskøjteløber og har siden hun var barn ønsket at blive professionel. Hendes evner har givet hende et universitetslegat og hun er nu sammen med sin skøjtepartner igang med at træne op til at kvalificere sig til OL, men da deres bane pludselig skal deles med universitets ishockeyhold er det tæt på at ødelægge hendes nøje planlagte skema. Især da deres anfører kommer ind i hendes liv. Hun er ikke interesseret i faste forhold. Hun er ikke interesseret i forstyrrelser og ting der kan distrahere hende. Og da slet ikke interesseret i en person som er omgivet af problemer. Og en person som hun ikke kan lade være med at falde for og tabe sit hjerte til.

Nathan Hawkins har et stort ansvar på sine skuldre. Ikke nok med at det er op til ham som anfører at sørge for at hans hold klarer sig godt og holdes fri for problemer og ballade men han kommer også fra en dysfunktionel familie. Han har dog aldrig mødt en forhindring han ikke kunne komme igennem. Og derfor er han fast besluttet på at få den stædige kunstskøjteløber til at samarbejde og eventuelt blive venner med hende. Han havde dog ikke regnet med at han ville falde for hende. Men han er nu sikker på at han aldrig vil give slip på hende igen.

Men da Anastasias skøjtepartner kommer alvorligt til skade og beskylder Nathan for at være den skyldige vælter det hele sammen om ørerne på dem. Nathan siger han ikke havde noget med det at gøre. Anastasia ved ikke om hun tør tro ham. Hun ved ikke hvem hun kan stole på. Hendes partner har længe været efter hende og kaldt hende grimme ting, men han er hendes partner! Hendes vej til OL! Men hun Nathans venner siger at han ikke kunne finde på at skade Anastasias chancer for succes. Hvad er det der foregår? Skal hun følge sit hjerte eller sine karrieremuligheder? For hun kan vel ikke få begge dele? Kan hun?

Dette er en sød sportsromance hvor vi følger en stædig og karrierefokuseret kunstskøjteløber og en forhindringsknusende ishockey anfører med et stort ansvar på sine skuldrer. Vi bliver forkælet med masser af humor, drama, hemmeligheder, begær, holdånd, venskabs sammenhold, konflikter, overraskelser, kærlighed og knuste hjerter. En virkelig skøn historie med en masse modstand og vilje til at kæmpe for det man elsker.

Jeg var underholdt. Der var et par ting der irriterede mig ved hovedpersonerne, men historien var sød, så jeg så igennem fingrene med det. Mange stopper med at læse videre i serien efter den første bog, men jeg ønsker rent faktisk at læse videre, såå... I kan nok forvente at jeg læser og anmelder de to næste bøger også. ;)

Min Goodreads rating:
★★★★✩

Anmeldelse af "The Front Runner" ("Gold Rush Ranch" 3) af Elsie Silver

Jeg burde egentlig have læst "Gold Rush Ranch"-serien før jeg læste "Chestnut Springs"-serien, men jeg købte dem i den forkerte rækkefølge. Man kan selvfølgelig godt læse dem uafhængigt af hinanden, men hvis man kender mig, så læser jeg gerne serier i den rækkefølge som de er skrevet i. Såå... tja. Bedre sent end aldrig, right? Så nu er jeg altså gået igang med "Gold Rush Ranch"-serien og jeg har i dag min anmeldelse af den tredje bog, "The Front Runner", klar til jer. :)

Læs eventuelt mine anmeldelser af "Chestnut Springs"-serien her: "Flawless", "Heartless", "Powerless", "Reckless" og "Hopeless".
Og mine anmeldelser af de to første bøger i "Gold Rush Ranch"-serien her: "Off to the Races" og "A Photo Finish".

Og nu... Lad os finde ud af om Elsie Silvers første serie falder i lige så god jord hos mig som hendes anden gjorde. :) Her kommer min anmeldelse af den tredje bog i "Gold Rush Ranch"-serien. Enjoy!

Stefan Dalca har ingen forstand på opdræt af heste og at drive en farm, men da hans mor døde gav hun udtryk for at hun fortrød at hun forlod Ruby Creek og livet der, så han besluttede sig for at gøre hendes ønske og drøm til sin egen for at ære hendes minde. Og at finde sin biologiske far som hun afslørede var fra netop denne by. Men hans opførsel siden ankomsten har gjort at folk hader ham. Og han forstår dem godt. Og det gør ham ikke noget. For derved kan han ikke komme til at holde af folk som i sidste ende vil forlade ham. Men det er indtil han møder den lokale dyrlæge, Mira Thorne. En kvinde som straks vækker noget uventet indeni ham og som med sit kloge hoved og frække mund får ham til at glemme alle sine forbehold til tætte forhold. Han vil have hende. Koste hvad det koste vil. Og nu får han måske mulighed for at komme tættere på hende. Mira er kommet for at bede om hans hjælp.

Gold Rush Ranch har mistet en hest og er efterladt med et føl der ikke kan undvære en mor. Stefans hest mistede et føl og har nu alt som deres føl har brug for for at overleve. Mira kan kun se én løsning på hendes problem. Kan hun overtale Stefan til at lade sin hest tage sig af føllet? Vil Billie gå med til at hendes fjende hjælper dem? Mira er desperat og derfor tager hun beslutningen selv. Men aftalen kommer med en pris. Stefan vil have tre dates som betaling. Dates som hendes veninder ikke vil synes godt om hvis de fik det at vide. Men måske er Stefan ikke så slem som alle beskylder ham for at være? Han er god ved sine heste. Han elsker sin søster som han nu tager sig af efter mange års svigt. Og han er sød og sårbar overfor Mira. Men hun er ikke interesseret i forhold. Så han kan kun få de få dates som er aftalen.

Deres tid sammen starter som et simpelt samarbejde, men jo mere hun lærer ham at kende jo mere falder hun for den ødelagte og usikre mand, som på overfladen virker hård og følelsesløs. Og jo tættere på hinanden de kommer, jo mere slipper begge deres forsvarsværker. Miras holdning til forhold og sex ændres drastisk. Og Stefan indser at Mira kan vise sig at være den person som kan få ham til at tro på kærlighed igen. Men da han opdager at hun har haft en stor hemmelighed for ham kan det ødelægge alt for ham. Men den hemmelighed skulle ikke have været en hemmelighed så længe. Mira havde planer om at fortælle ham om den. Men nu har den måske ødelagt alt for hende. For dem. Men kan endnu en tragisk hændelse få dem til at indse hvad de er ved at give slip på? Vil de kunne nå at redde det de har opbygget sammen?

Dette er en virkelig skøn western roman fra serien "Gold Rush Ranch", som har en god portion af humor, drama, hemmeligheder, begær, mørke fortider, kærlighed og overraskelser. En karrieredrevet og indelukket dyrlæge og en iskold og flabet nytilkommer. To mennesker med hver deres hjerter gemt væk under lås og slå. Hjerter som kun de kan låse op med hinandens hjælp. Men tør de? En hæsblæsende kærlighedshistorie som fik tårerne til at strømme ned af kinderne på mig.

Åhhh hvor jeg dog elsker Elsie Silver og hendes western romancer! Og denne bog var endnu en succes hos mig. Historien og kemien imellem hovedpersonerne gik lige i hjertet på mig, og jeg må ærligt indrømme at der var masser af tårer tilstede ved de sidste 3-4 kapitler. Puha sikke dog en mavepuster. Og nu er der desværre kun én bog tilbage i serien. MEN! Det er heldigvis ikke sidste bog jeg har til gode fra forfatterens hånd. :D Jeg elsker at hun skriver så meget og så hurtigt. Hun er nemlig en auto-buy forfatter for mig.

Har I givet jer i kast med Elsie Silvers bøger endnu? ;)

Min Goodreads rating:
★★★★★

Anmeldelse af "A Photo Finish" ("Gold Rush Ranch" 2) af Elsie Silver

Jeg burde egentlig have læst "Gold Rush Ranch"-serien før jeg læste "Chestnut Springs"-serien, men jeg købte dem i den forkerte rækkefølge. Man kan selvfølgelig godt læse dem uafhængigt af hinanden, men hvis man kender mig, så læser jeg gerne serier i den rækkefølge som de er skrevet i. Såå... tja. Bedre sent end aldrig, right? Så nu er jeg altså gået igang med "Gold Rush Ranch"-serien og jeg har i dag min anmeldelse af den anden bog, "A Photo Finish", klar til jer. :)

Læs eventuelt mine anmeldelser af "Chestnut Springs"-serien her: "Flawless", "Heartless", "Powerless", "Reckless" og "Hopeless".
Og min anmeldelse af den første bog i "Gold Rush Ranch"-serien her: "Off to the Races"

Og nu... Lad os finde ud af om Elsie Silvers første serie falder i lige så god jord hos mig som hendes anden gjorde. :) Her kommer min anmeldelse af den anden bog i "Gold Rush Ranch"-serien. Enjoy!

Violet Eaton har fået en forfremmelse på Gold Rush Ranch. Hun er nemlig blevet deres nye jockey og det går virkelig godt. Hendes drøm er endelig blevet til virkelighed. Men med succes følger der også modstandere - farlige og hadfulde modstandere. Og en af dem vil have hævn over hendes chefer. Violet må tage straffen. Han er skyld i at der sker et forfærdeligt styrt i løbet af en spurt og Violet kommer slemt til skade. Så meget at hun er nødt til at bo i hovedhuset på farmen indtil hun igen kan komme op på hesten. Og i det bor den kolde, gnavne og utilnærmelige tidligere militærmand, Cole Harding. Vaughns storebror som midlertidigt er tilbage. En mand som for et år siden afslørede at han kendte hende. Ret intimt. Og som sårede hende dybt. Så meget at hun har ghosted ham lige siden.

Cole har ikke haft det nemt siden han kom hjem fra krig og ødelæggelse. Hans tidligere forlovede forlod ham, hans liv er ikke længere så bekymringsfrit som før. Og han gør alt hvad han kan for at holde hans liv privat. Og nu er han tvunget til at være tilbage i sit barndomshjem da deres minefirma har opkøbt en ejendom tæt på som han skal have styr på. Og nu skal han endda bo under samme tag som den kvinde han ikke har kunnet få ud af hovedet i et par år siden han fik kontakt til hende online. En kvinde som han ville ønske han kunne være sammen med. Men hun ville aldrig vælge ham. Slet ikke som hans liv er nu. Og da hun begynder at vise interesse for at ville lige netop det panikker han. Han fortjener hende ikke. Hans liv er dømt til at være ensomt. Og sådan ønsker han det også. Eller gør han?

Violet falder mere og mere for Cole for hver dag der går. Men han holder hende stadig på afstand. Hvorfor? Og hvor meget mere vil hun kæmpe for en som tydeligevis ikke vil det samme? Men Cole bløder mere og mere op for hende. Hans følelser for hende bliver kun stærkere men det gør ham også bange. Vil hun flygte når hun opdager hans hemmelighed? Når hun indser hvad og hvem han er? Eller vil det vise sig at hun netop er den kvinde som vil få hans hjerte og glæde til at blomstre igen? Han han rent faktisk få en fremtid med sin drømmekvinde? Tør han tage chancen? Eller vil hans fortids dæmoner stå i vejen for ham?

Dette er en virkelig skøn western roman fra serien "Gold Rush Ranch", som har en god portion af humor, hjertesorger, hemmeligheder, overraskelser, begær, drama, kærlighed, konflikter og svære samtaler. En gnaven og iskold tiligere soldat og en viljestærk, stædig og tiltrækkende konkurrencerytter med en fælles kortvarrig fortid. To mennesker som fik deres hjerter knust og søgte tryghed hos hinanden online. To mennesker der var skæbnebestemt til at stå ansigt til ansigt med hinanden og falde for hinanden endnu en gang. Den perfekte opskrift på en hæsblæsende kærlighedshistorie. Og jeg er vild med det!

Åhhh mit hjerte blødte virkelig for Cole og Violet i denne bog. Deres første "møde", deres "brud" og så deres møde endnu en gang. Wow! Jeg elskede alt ved det. Og deres kemi var fantastisk. Jeg har grædt en del og Coles hemmelighed havde jeg slet ikke gættet - selvom den var ret ligetil og som jeg burde havde gættet fra første side af. Men det gjorde bare at jeg heppede på dem endnu mere. Western romancer kan altså virkelig noget! Også selvom man ikke er en heste-person. Så den genre kan jeg altså varmt anbefale jer at hoppe med på. Nu vil jeg læse den næste bog i rækken som helt sikkert lover lige så godt. :D

Min Goodreads rating:
★★★★✩

Anmeldelse af "Off to the Races" ("Gold Rush Ranch" 1) af Elsie Silver

Jeg burde egentlig have læst "Gold Rush Ranch"-serien før jeg læste "Chestnut Springs"-serien, men jeg købte dem i den forkerte rækkefølge. Man kan selvfølgelig godt læse dem uafhængigt af hinanden, men hvis man kender mig, så læser jeg gerne serier i den rækkefølge som de er skrevet i. Såå... tja. Bedre sent end aldrig, right? Så nu er jeg altså gået igang med "Gold Rush Ranch"-serien og jeg har i dag min anmeldelse af den første bog, "Off to the Races", klar til jer. :)

Læs eventuelt mine anmeldelser af "Chestnut Springs"-serien her: "Flawless", "Heartless", "Powerless", "Reckless" og "Hopeless".

Og nu... Lad os finde ud af om Elsie Silvers første serie falder i lige så god jord hos mig som hendes anden gjorde. :) Her kommer min anmeldelse af den første bog i "Gold Rush Ranch"-serien. Enjoy!

Vaughn Harding er fast besluttet på at rense sin bedstefars navn og familiens ry, så han beslutter sig for at tage væk fra storbyen og familiens mineforretning for i stedet at tage til familiens farm og få den op at køre igen. Vinde deres plads iblandt eliten i hestevæddeløb tilbage. Men det bliver ikke nemt. Bedstefaren lavede nogle dumme beslutninger og det ved alle. Så der skal meget til for at få det vendt. Og nu har hans nye forretningspartner på farmen valgt at ansætte en hestetræner som hurtigt viser sig at være alt andet end Vaughn forventede vedkommende ville være. I stedet for en erfaren og fuldvoksen mand står han nu over for en ung, sexet og rapkæftet kvinde som han ikke kan lade være med at fantasere om i al hemmelighed. Og han ønsker på ingen måde flere skandaler på farmen, så han må komme af med hende. Han må give hende en umulig opgave som vil sikre at hun er væk igen inden for nogle måneder.

Billie Black har arbejdet hårdt på at være hvor hun er i dag. Efter at være stukket af fra sin familie og deres skandale har hun skiftet navn og skabt sig en karriere som hestetræner og hun har nu fået en stilling på en farm hos en gnaven og kold men yderst tiltrækkende mand. Men han forsøger allerede at komme af med hende. Ved at give hende en - for ham - umulig opgave. Men hun er ikke typen der giver op så let. Og hun skal nok vise ham hvad hun er lavet af. Hun vil gøre en vild og sky hest til den bedste væddeløbshest han nogensinde har set. Samtidig med at hun vil drive ham til vandvid. Vise at hun ikke er bange for ham.

Til hans store overraskelse viser hun sig at være ekstremt dygtig. Og inden han ser sig om har hun gjort en hest som alle har givet op overfor til en helt igennem fantastisk hest. Og han bliver mere og mere tiltrukket af hende. Især da de vinder deres første løb og hun viser sig fra sin mest sexede side. Men hun er hans ansat og han er hendes chef. De burde ikke overskride den grænse. Men hvad nu hvis hans mål ændrer sig? Hvad nu hvis det at vinde væddeløb ikke er nok? Hvad skal han gøre hvis han også vil vinde kvinden han er blevet forelsket i? En kvinde som han har knust hjertet hos fordi han tog det forkerte valg?

Dette er en virkelig skøn western roman fra serien "Gold Rush Ranch", som har en god portion af humor, konflikter, hemmeligheder, begær, kærlighed, drama og knuste hjerter. En gnaven og iskold væddeløbshestebonde og en rapkæftet, stædig og tiltrækkende hestetræner med en skjult identitet. To mennesker som ikke kan fordrage hinanden men samtidig ikke kan holde sig fra hinanden. Den perfekte opskrift på en hæsblæsende kærlighedshistorie. Og jeg er vild med det!

Som forventet så har jeg endnu en gang nydt min læsning og jeg er nu blevet endnu større fan af Elsie Silver. Western romancer kan altså virkelig noget! Også selvom man ikke er en heste-person. Så den genre kan jeg altså varmt anbefale jer at hoppe med på. Og jeg elsker virkelig kemien imellem Billie og Vaughn i denne bog. Deres "fjendskab" er sindsygt underholdende og det gør deres... "sammenstød" endnu mere "eksplosiv". Fantastisk. :D Nu videre til næste bog i rækken.

Min Goodreads rating:
★★★★✩