Hvad jeg godt kunne tænke mig fra Asos

Som jeg skrev i mit Zalando-indlæg i sidste uge, så får vi snart lidt penge fra skattefar - eller i hvert fald nogle af os. Og jeg kigger jo i øjeblikket efter trøjer, da det er det der mangler i mit klædeskab. Jeg køber for det meste mit tøj fra Zalando og Asos, så derfor er det også dem jeg besøger når jeg skal have noget nyt. Jeg har stadig ikke helt besluttet mig for hvad jeg vil købe fra Zalando, men har heller ikke fundet en Zalando rabatkode endnu som jeg kan bruge, men jeg holder stadig øje. Det plejer dog gerne at falde sammen med at der også kommer en rabatkode til Asos, så måske jeg kan købe lidt fra begge sites når det sker?

Udvalget hos Asos er altså bare større end hos Zalando, og derfor er det også mit foretrukne site når det kommer til tøj OG MAKEUP! Ja jeg handler faktisk også makeup igennem dem. :P Men i dag handler det om tøj. Det er bare svært at vælge fordi de netop har så meget lækkert. Og der er så mange lækre kjoler, men det er jo ikke det jeg mangler. *Suk* Dog har jeg virkelig forelsket mig i den I ser på billedet.

Derudover så har jeg været virelig tæt på at købe den hvide T-shirt, som jeg også har valgt at vise. Kan I gætte hvorfor? Rævene!!!!! Ja der er også små hjorte og kaniner på, men de passer jo lidt sammen med den skønne ræv i skoven. Åhhh hvor vil jeg gerne have den T-shirt, og jeg ender nok også med at købe den. Min størrelse er nemlig kommet på lager igen. Den virker dog desværre ret kort i det, men... åhhh hvor er den bare fantastisk.

Jeg har også overvejet et par simple T-shirts, men ved det ikke helt. Måske den fine skjorte jeg har fundet her? Jeg går egentlig ikke i så meget hvidt tøj, men i de varmere måneder er det måske ikke helt så tosset? Og denne er jo ret Sommer-agtig.

Har faktisk også fundet en jakke, men tror den bliver en smule varm. Men hvor er den dog bare fin. Den har en rigtig god længde, har noget vidde fra livet og ned og så kan jeg spænde den ind. Den er en smule dyr, men hvis de stadig har den til Efteråret, så tror jeg den bliver købt hjem.

Har lidt ting gemt på min "saved items"-liste og finder jeg en rabatkode til Asos, så kigger jeg den igennem igen og bestiller lidt hjem.

2 kommentarer:

  1. Åhhh jeg gad også godt eje den med dyrene på! Den er så fin :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er nemlig super fin. :D Men tror ikke at min lille tykke mave ville kunne være i den. Vil gerne have den sidder løst på mig. :D

      Slet