Havfrue Hår med Colorista fra L'Oréal Paris

Det blågrønne hår har efterhånden vundet sig ind på mig. Er blevet ret glad for det. Også selvom det falmer efter noget tid. Men når det så er blevet så falmet så meget, at jeg synes det trænger til en opfriskning, så er det godt at jeg har købt lidt ekstra tuber hjem. Aqua farven fra L'Oréal Paris' Colorista serie er perfekt til Sommeren, og fordi de afblegede spidser er lidt gullige i det nogle steder, så bliver den blå lidt mere grøn. Det giver altså den helt perfekte blågrønne farve, som minder mig om solrige sommerdage ved stranden og giver mig lidt havfrue-vibes.

Colorista farverne koster omkring 70 kr hos Matas, men jeg har fundet dem en smule billigere hos Asos, og det er så der jeg har købt dem fra. Der er til ca. 3 gange i hver tube, så der er til lidt tid. Om der er nok til hele Sommeren ved jeg ikke, men så må jeg bare håbe på at der er flere på lager når jeg igen får brug for at købe flere hjem.

Herunder ser I billeder af håret lige efter det er blevet farvet. Som I kan se, så er det ikke hele den blonde del af håret der tager lige godt imod farven - det skal være utroligt lyst før det kan lade sig gøre. Men jeg synes faktisk ikke at det gør noget. Det giver bare lige det mere strand-agtige over sig. Så har man nemlig også "sand"farven med. Mit hår går altså fra den brune til sandbreden og direkte ud i det blå vand med strejf af den grønne tang. Ja jeg synes faktisk det er perfekt. :D En smule anderledes, men det er sundt at prøve lidt nyt en gang imellem.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar