Halvanden måned med larm, uro og konstant afbrudt søvn er nu slut

Jeg kæmper stadig med de dumme tanker og dagene forsvinder for øjnene af mig. Dog kunne jeg for første gang i halvanden måned sove igennem i dag. Vejarbejdet der har stået på i den seneste halvanden måned stoppede her i går, så jeg blev ikke vækket kl. bræk i morges af larm og maskiner. Hvor var det dog dejligt. Sov godt nok et par timer mere end nødvendigt, men efter så mange uger uden nok søvn, så har jeg nok brug for virkelig at få lov til at sove igennem. Men ville gerne have noget ud af dagen i dag, så jeg blev ikke liggende ret længe. At jeg så ikke har fået udrettet noget som helst praktisk i dag, det skal vi ikke snakke om. Det er weekend og der er ro. Det er noget jeg virkelig har haft brug for længe.

Så jeg har fået læst lidt.. Indtil jeg besluttede mig for at jeg ville nyde det gode vejr. Satte mig ud på altanen, men vinden var satme for kold. Hvad gør man så? Ringer ned til de gamle for at høre om de har læ. Og det havde de. Så frem med jernhesten og cykle derned.

Det endte faktisk med at være en ret hyggelig dag. Fik stængerne blottet så de kunne få lidt sol, nød lidt kage, hygge med hundene, brainstorme lidt Julekalender med min mor, drak et par kolde øl til en skøn aftensmad og så fik jeg snakket lidt Asperger/ADD med min mor. Min psykiater har nemlig fortalt, at de diagnoser nok kommer fra en af de gamle, og det er sandsynligvis nok min mor. Hvilket hun også er begyndt at tænke på nu. Hun er begyndt at se symptomerne på sig selv og det var faktisk ret rart at få snakket lidt med hende om det. Også lidt en lettelse at høre. Nu behøver jeg ikke være så nervøs for at snakke om det når jeg er hos dem. Jeg snakker en del med min søster om det, da vi har ret meget af de samme symptomer, men nu behøver vi ikke rigtig at være bekymret for at være åbne om det længere. Det er en ufattelig stor lettelse. Virkelig.

Så jeg føler mig en smule lettere her til aften. Som om der er begyndt at blive bundet nogle knuder op indeni. Knuder der har trykket på indefra i mange år. Håber det er knuder jeg så småt kan få bundet op med tiden. For at få en bedre forståelse for hvem jeg er. Hvorfor jeg har det som jeg har det. Hvor det stammer fra osv. Kunne være rart.

Nå.. Men jeg vil hygge lidt med Prinsen resten af aftenen. Måske få læst lidt mere. Yup.. Er endelig inde i en god læserytme igen. :D Den skal udnyttes. Håber I andre har haft en god Lørdag.


5 kommentarer:

  1. Jeg synes det er så mega fedt at dig og din mor nu bedre kan begynde at tale åbent om hvordan i har det.. Forstår virkelig godt at det er en kæmpe lettelse for dig. Det er så vigtig at man kan få bearbejdet nogle ting og det hele er bare lettere, hvis man kan tale åbent og ærligt..

    Jeg har selv været der med min Mor og det sjove er nu at hun faktisk begynder at lære en masse fra min udvikling.. Det er lidt skørt at man ind imellem er nød til at gå forrest og vise ens Mor, hvordan livet egentlig kan forandres..

    Håber det kan hjælpe jer begge i jeres udvikling..

    Krammer <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Hun mener ikke længere det er noget hun har.. Men nu fik vi da åbnet op for det. :)

      Slet
    2. Det kan jo også ændre sig med tiden, men det er super fedt at i nu kan begynde at snakke lidt mere om det..

      Krammer <3

      Slet
  2. Det er rigtig dejligt at se, at din familie begynder at tage dig lidt mere seriøst :)

    SvarSlet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)