#GoodieBoxDK August 2017 - "The Members' Box"

(Reklame) Modtaget som gave og til anmeldelse - Indeholder mine egne meninger. Ingen økonomisk interesse involveret.
Så er det blevet tid til at kigge lidt på denne måneds Goodiebox. Designet på boxen er super fint og feminint. Ikke lige min stil dog, men helt klart en box min mor kan få lov til at overtage. Hun elsker rosa farver, så jeg er sikker på at den nok skal falde i god jord hos hende.

Indholdet har de fået hjælp til at finde frem til. Der har nemlig været 4 medlemmere inde over og det har resulteret i de ting vi har fået med denne måned. Der er en god blanding af produkter, så der burde gerne være lidt til alle. Lad og kigge på det.

● Emité Make Up - Millesis® Active Eye Light - 101 Concealer - Jeg er virkelig dårlig til at passe på huden rundt om øjnene. Jeg har et utal af cremer og serum, men får dem bare aldrig brugt. Hvilket jeg virkelig burde. Jeg bliver jo ikke ligefrem yngre. Og så er der de mørke rander under øjnene efter lange nætter med søvnproblemer. Det er et mareridt. Så da jeg så dette produkt i boxen besluttede jeg mig straks for at blive bedre til at bruge en øjencreme. Dette er dog en concealer, men det er kun et plus. Jeg blev lidt overrasket over at se den var med farve i starten (Havde ikke læst det var en concealer), men som sagt så er det kun en fordel. Farven blendes godt ind i huden og giver en smule dækning. Ikke ret meget, men en smule. Helt klart et produkt jeg vil bruge mere fast.
Full size (12 ml) - Vejl. pris 190 kr

● Pixi - MultiBalm i "Baby Petal" - Jeg er ikke den store fan af cremeprodukter som dette, men da det stadig kan bruges til læberne, så er der i det mindste én ting jeg kan bruge den til. Og farven er ikke helt skidt. Jo den er måske lidt for lyserød til min smag, men hvis man nøjes med en smule, så kan det faktisk godt se super godt ud på læberne. Og så er det jo en balm, så den føles ret godt på læberne. Ville ønske denne var kommet omkring starten af Sommeren, da den kunne være perfekt til den årstid, men så må jeg bare gemme den til næste år. :)
Full size (5,5 g) - Vejl. pris 110 kr

● Miqura - Premium Foot Mask - Hvor jeg dog elsker at få produkter som dette med i beautyboxene. Vi plejer at få ansigtsmasker, men denne gang er det en fodmaske. Og ved I hvad? Fodmasker er fantastiske! Denne har jeg dog endnu ikke fået taget hul på, men jeg er sikker på at den er lige så god som deres ansigtsmasker. Glæder mig til at have en selvforkælelses-aften hvor denne skal bruges. Jeg skal dog lige vente til effekten af en anden fodmaske jeg har haft på er færdig med det den skal.
Full size (15 ml) - Vejl. pris 69 kr

● The Vintage Cosmetics Company - Eye Lash Curler - Jeg ville ønske at jeg kunne elske denne, men.. jeg bruger bare ikke vippebukkere. Mine vipper har et fint buk i forvejen, og jeg ville være ked af at ødelægge dem hvis jeg skulle bruge dem. For vipperne tager altså skade hvis man bruger en fast. Så jeg er ikke særligt begejstret for at få den med i denne måneds box. Jeg må dog sige at jeg er blevet rigtig glad for den pincet vi fik med på et tidspunkt fra samme brand. Og den rosaguld farve er stadig super fin. Så den ros skal de have. Og hvis man er bruger af en vippebukker, så har man i denne 2 ekstra gummikanter til udskiftning, så det skal man ikke tænke på at skulle investere i.
Full size - Vejl. pris 60 kr

● Ole Henriksen - Counter Balance Oil Control Hydrator & Find Your Balance Oil Control Cleanser - Jeg blev SÅ glad for at finde nogle Ole Henriksen produkter i denne måneds box. Jeg har aldrig prøvet nogle af hans produkter før, så det var en dejlig overraskelse. Og så er de velegnet til olieret hud! JA TAK! Endelig nogle produkter til min hud. Og så dufter de faktisk ret godt. Jeg kan dog ikke helt se en forskel endnu, men det kan jeg forhåbentlig efter noget tid. Nu skal min hud jo lige have lov til at vænne sig til disse produkter. Håber bare der er nok til at jeg kan nå at få en effekt ud af det. Så det må tiden vise.
Travel sizes (7 ml + 30 ml) - Vejl. priser 385 kr for 50 ml & 195 kr for 147 ml

● Nails Inc - Powered by Collagen Ridge Filling Base Coat - Jeg bruger ikke rigtig neglelak længere. Mine negle er hårdt ramt af psoriasis, så det er spild af tid. Men dette er en ridge filler og psoriasis er rigtig slem til at lave "huller" og dybe riller i neglene (I hvert fald indtil de sprækker og smuldrer væk - neglene altså), så jeg kan faktisk godt forestille mig at jeg kan få brugt denne en del. Den jævner godt nok ikke neglens struktur helt ud (Det er mine negle for ødelagte til), men den giver alligevel en ret fin overflade. Og så er der en smule shine i den uden at virke alt for blank. Så jeg er rigtig glad for at det var denne og ikke den top coat man ellers også kunne få, jeg fik med denne gang. For top coaten ville jeg ikke kunne bruge. Men denne kan godt blive nyttig.
Full size (14 ml) - Vejl. pris 145 kr

Jeg er faktisk ret godt tilfreds med denne måneds box. Der er kun ét produkt jeg ved at jeg aldrig får brugt og resten kan jeg bruge på enten den ene eller anden måde. Så det er slet ikke så dårligt. En helt okay box at slutte Sommeren af med. Nu glæder jeg mig bare til at se hvad de byder Efteråret velkommen med. Please vær noget godt! :D


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)