Det er ikke helt gået som planlagt på det sidste

Jeg tænkte at det var på tide at komme med en lille update på hvad der er sket siden sidste private indlæg. Jeg havde jo fået svar på mine skanninger og skulle i kontakt med lægen for at komme videre i systemet. Men.. lægen er en bitch! Hun ville slet ikke hjælpe. Hun fralagde sig alt ansvar og nu står jeg uden lægen i ryggen når det kommer til fremtiden med mit knæ. Tro mig det satte virkelig en dæmper på humøret og sagsbehandleren var faktisk lidt i chok over at hun havde behandlet mig sådan. Så nu må jeg prøve noget andet. Jeg skal have kontaktet bostøtten i næste uge for at høre om der er noget de kan gøre fra hendes afdeling af. Der er seriøst bare intet der vil lykkedes mig og det ødelægger virkelig humøret.

Og det der holdt mit humør oppe sidste gang har vist sig at være en total let down. Jeg havde jo vundet en konkurrence på Instagram hvor jeg vandt nogle Julebøger, men over en uge senere og jeg har endnu ikke modtaget min præmie. Øv altså.

Så det går altså ikke skide godt for tiden. Og det påvirker også min motivation. Jeg får ikke lavet de praktiske ting jeg burde. Og jeg er slet ikke i humør til at lave nogle af mine kreative projekter som normalt gør mig i godt humør. Min ADD hjerne er ekstremt påvirket af det hele. Jeg hader det. Jeg er bange for at jeg ender med at falde i en depressions lomme som jeg får svært ved at komme ud af igen. Og det er skidt nu her hvor man jo egentlig skulle hygge og være i godt humør i forbindelse med Julen. Jeg vil virkelig ikke ende der!

Og nu hvor vi er ved Julen - jeg er endelig så småt kommet igang med at få købt julegaver. Det bliver dog ikke noget særligt i år. Jeg har ikke råd til det store og da det ikke var planen at vi skulle give gaver i år til at starte med, så har jeg ikke fået sparet sammen til det. Men så blev det pludselig besluttet at vi alligevel skulle gøre det. Såå.. de må bare leve med at de ikke får ret meget denne Jul. Sådan går det når planerne bare bliver ændret sådan. Jeg er jo kun én i min husholdning hvor de er to om at dele udgifterne. Det tror jeg lidt at de glemmer en gang imellem.

Nå.. nok om alt det negative. Det er der ingen der gider at høre om alligevel. ;) Jeg lover at den næste update bliver mere positiv. Der er i hvert fald planlagt lidt hyggelige indlæg til bloggen og opslag til Instagram. Og så går jeg i tænkeboks mht. 2021. Jeg skal have besluttet mig for hvad jeg vil fortsætte med at poste herinde på bloggen og hvad der skal droppes. Jeg føler ikke rigtig at der er den store opbakning længere til mine indlæg, så jeg vil se om ikke jeg kan finde på noget andet som måske vil interessere jer mere. Så hvis I har nogle ønsker, så smid mig endelig en kommentar.

Ha' en fortsat god weekend alle sammen!

1 kommentar:

  1. Der står "smiG" en kommentar 😍 læser alt du skriver og det G der....

    Håber du snart får det lidt bedre... Omstændighederne kan man desværre ikke gøre en skid ved. Man må bare æde den uendelige fucking lorte lort der er livet og være glad for det man dog har.

    SvarSlet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)