
Jeg havde egentlig ikke planlagt at ville anmelde den herinde på bloggen, men jeg har nu alligevel besluttet mig for at gøre det. For den virkede lovende og... jeg vil da gerne være med til at sprede budskabet om den. Men kunne den så leve op til mine forventninger? Find ud af det nu. Her kommer min anmeldelse af bogen "Voice of the Ocean" af Kelsey Impicciche.

Intet går som hun havde planlagt. Hun opdages. Hun tages af holdet og deres første mission. Hun stikker alligevel af og slutter sig til de andre krigere. Hun er klar. Hun er villig til at gøre hvad hun skal for at gøre hendes mor stolt. Lige indtil hun finder ud af hvilket skib de skal angribe. Og hvem. Prins Raiden Sharp. Manden hun så på skibet. Manden som hun følte noget uventet for. Men hun har altid fået at vide at hun føler for meget. Én af årsagerne til at hun så ofte får problemer. Så hun må skubbe dem væk. Være en kriger. Men pludselig før prinsen noget som hun ikke havde forventet. Han påvirkes ikke af deres sang og han prøver derfor at redde sin besætning. Det vækker Celeste og hun beslutter sig for at redde ham. Redde så mange hun kan. Gå imod alt hvad hun er. Blive en forrædder for sit folk.
Celeste ved at hun har gjort noget utilgiveligt. Og hun ved hvad der venter hende derhjemme. Døden som straf. Men hun får uventet en ny chance. Hun skal dræbe Prins Raiden Sharp for at blive tilgivet. Og hun har kun én plan der kan hjælpe hende. Hun må gå til havheksen. Lave en aftale. Også selvom hun ved at hun ikke kan stole på hende og at det burde være det sidste hun skulle tænke på som løsning. Men nu er det gjort. Hun kan vel ikke komme i flere problemer end hun allerede er? Hun tager meget fejl. Ikke alle mennesker viser sig at være som prinsen og Celeste har måske første ben i sin grav. Indtil en uventet redningsmand dukker op og tager hende med sig. Men er det nu også smart? Skulle hun ikke føre sin plan ud i livet? Dræbe prinsen og vende hjem? Ikke slutte sig til ham og hans nye mandskab. Ikke falde for ham. Ikke lære at være menneske. Og da slet ikke stole på nogen af dem. Men er det nu også dem der er hendes værste fjender? Hun ved ikke hvem hun kan stole på. Slet ikke da det hele går galt og hun indser at hun bare har været en brik i en ondskabsfuld plan. En plan som kan være enden for hendes folk. Hendes venner. En plan der vil knuse hendes hjerte.

Dette er en virkelig imponerende debut og nu starter ventetiden på den næste bog som gerne skulle fuldende en planlagt duologi. Og jeg er enig med folk der siger at den er en blanding imellem "Den lille havfrue" og "Pirates of the Caribbean", og så har den også sit eget skønne twist. Jeg er også fan af at denne bog slutter med en hjerteknusende afsløring. Det gør nemlig at man glæder sig endnu mere til bog to. Og selvfølgelig med et håb om at problemerne imellem Celeste og Raiden bliver... løst? Eller vil Kelsey smide endnu en overraskelse ind og ikke lade os få vores "Happy Ending"? Det bliver spændende. :)
★★★★✩

Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)