Design dit eget personlige cover med MyTrendyPhone


Jeg har et par gange før haft muligheden for, at designe mit eget cover og eget skin til min mobil, og det har faktisk kun været mine skins jeg har været 100% tilfreds med, når det kom til resultatet. MEN! Det er slut nu, for HOLD NU OP hvor er jeg glad for resultatet af det, jeg har fået lov til at lave hos MyTrendyPhone. Som sagt, så var jeg utroligt skeptisk, og troede faktisk ikke at resultatet ville blive særligt godt. Troede det ville blive grynet, farverne ikke være klare og meget grimme kanter/sider, som på dem jeg har fået hjem før fra andre firmaer. Men jeg må sige at jeg virkelig er imponeret denne gang. Farverne er dog en del mere klare og kraftige end på det billede jeg uploadede, men synes ikke det gør noget overhovedet. Men det skal man nok bare lige have i tankerne næste gang.

Jeg havde faktisk overvejet, om jeg skulle lave et cover med et billede af Cosmo, men tænkte i stedet at det ville være super fedt at få et med mit eget design på. Nu bruger jeg det jo her på bloggen, Youtube, Twitter, PinTrendly, Facebook, baggrunden på min computer og mobil og nu også i min lejlighed (væggen i stuen), og det er et der vil følge mig rigtig længe. Jeg elsker det, og det afspejler min stil og de ting jeg godt kan lide. :D Så det er bare perfekt. Så derfor skulle det også på coveret. Har planer om at jeg skal have lavet visitkort med det også, men det bliver først når jeg har penge igen - dvs. en gang efter sommer.

Selve design-selv-siden kan være lidt svær at finde, da den ikke ligger tydeligt på forsiden. Man skal ind under "Mobil tilbehør", ind og finde mærket på mobilen og modellen, og så ligger den først derinde blandt de andre muligheder. Det kunne jeg godt savne på forsiden, da det som regel er denne man virkelig gerne vil have. :D Jeg elsker i hvert fald de personlige covers til mobilerne, da ingen andre har et magen til, og det gør det lige dét ekstra specielt. :D
Når man kommer ind på den funktion går det hele som smurt. Det er nemt at uploade et billede, og justere det på plads. Virkelig lækker finish at man også kan se hvordan det kommer til at blive i siderne på sit cover. Jeg valgte i hvert fald at lade mit design køre op af siderne også, og det er jeg SUPER glad for, for hold nu op hvor er det bare et lækkert touch, som jeg ikke har fået ved de andre covers jeg før har testet.

Bestillingen gik også helt smertefrit, og noget der også overraskede mig meget positivt ved denne side, er processen fra bestilling til man modtager den. For DAMN det gik stærkt! Jeg designede mit cover morgenen d. 18 marts og bestilte det med det samme (sjovt nok). Da jeg så kommer hjem samme dag, så ligger der en mail til mig, hvori der står at coveret var blevet sendt afsted. Say what?!?! DET var satme hurtigt! Og så modtog jeg det skønne cover dagen efter d. 19 marts. Jeg tabte næsten kæben. Jeg har aldrig før oplevet, at det er gået så stærkt når det kommer til det med at designe sit eget cover, få det printet og sendt afsted/modtaget. Det er altså helt vildt!

Ja jeg er meget oppe og køre over dette, men jeg er oprigtigt imponeret og jeg vil helt klart anbefale dem til jer skønne mennesker derude på den anden side at skærmene.


English version:
Translate the post from the option in the sidemenu.
Follow on Bloglovin

4 kommentarer:

  1. Fedt cover, og fedt at du har en god oplevelse med MyTrendyPhone :)
    Jeg er så gået fra at bruge dem, for intet af det, jeg har købt til min mobil eller tablet har passet eller gået i stykker kort tid efter /:

    SvarSlet
    Svar
    1. Har hørt rigtig mange været utilfredse med dem. Jeg har dog endnu ikke været så uheldig. Har selv ikke købt noget hos dem, kun fået lov til at teste ting. Det gør nok ikke nogen forskel, men indtil videre har jeg ikke oplevet noget negativt. :)

      Slet
    2. Tusind tak for din tilbagemelding. Vi er naturligvis kede af at høre, at du har haft en uheldig eller flere uheldige oplevelser som kunde her hos. Det er på ingen måder i vores interesse, at skulle have kunder der føler, at de ikke har fået det de har betalt for. Vi forsøger som hovedregel, at gøre hvad der står i vores magt for at gøre oplevelsen som kunde hos MyTrendyPhone så behagelig og smertefri som overhovedet muligt, men dermed ikke sagt, at vi ikke kan begå fejl, og vi påtager os altid vores ansvar i sådanne tilfælde. Under alle omstændigheder takker vi for dit indlæg, da det er medvirkende til, at vi kan forbedre os endnu mere i fremtiden.

      Slet
    3. Jeg har skam ikke haft nogen dårlig oplevelse, men mange andre har. :) Jeg klager ikke.

      Slet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)