Tips til Blog Fotografering


Jeg har faktisk haft kladden til dette indlæg liggende længe, men manglede bare at tage nogle billeder som eksempel. Det fik jeg gjort og nu er det på tide at dele det med jer. :D
Jeg har selv afprøvet rigtig mange ting når det kommer til fotografering af produkter, tage inspirations-billeder, stemningsbilleder osv, og jeg har med tiden fundet ud af nogle forskellige ting der fungerer rigtig godt for mig. Det er ikke sikkert at andre kan bruge disse tips til noget, men det er værd at prøve. Så here it goes.

Som blogger der gerne vil dele deres køb, sponsoreret produkter og andre ting, så er det en fordel at kunne præsentere det på en god måde - og det bliver også lækkert at se på. Jeg elsker at gøre lidt ud af billederne når jeg tager dem, og om det er opstillingen, placeringen eller andet, så er der lidt forskellige måder, som jeg personligt synes er rigtig godt, og dem vil jeg vise her i dette indlæg.

Naturligt lys
For mig er det rigtig vigtigt at jeg har noget naturligt lys at tage billederne i. Derfor smider jeg gerne hvad jeg har i hænderne når jeg kommer hjem, hvis jeg skal nå at udnytte dagslyset og tage nogle billeder. Jeg har det ikke så godt med lys fra lamper osv når det kommer til billeder, for farverne kan virkelig variere meget på den måde. Man kan bruge blitz, men det skal gøres så den ikke bliver for skarp. Det kan gøres ved at sætte et filter eller et stykke papir på blitzen så den ikke bliver så hård. Dette virker dog ikke altid efter hensigten, men det er bare med at prøve sig frem. :)

Blade og magasiner
Jeg køber normalt ikke ting som blade og magasiner, men jeg er begyndt at gemme på dem jeg finder, da de er fede at bruge på denne måde. Og så er det også super hyggeligt at sidde og bladre i, selvom man har gjort det mange gange. Jeg er på udkig efter nogen hvor forsiderne er super fede og nogen som har nogle fede produkt-sider som jeg kan bruge til inspiration.
Dette giver billedet en hyggelig stemning og så er det lidt fashion-agtigt, selvom min blog på ingen måder er en modeblog. :)

Hylder
Jeg har stort set ingen hylder, men det giver et nice touch hvis det er produkter, som jeg også har brugt her til billederne, som man vil vise frem. Jeg har nogle træhylder, som ikke længere er så kønne, men bruger dem alligevel en gang imellem, men nu hvor jeg har blomster-reolen på altanen, så kommer jeg nok til at bruge den lidt til denne slags billeder. Også selvom den er sort, hvor jeg jo egentlig foretrækker en hvid, så man får en lækker baggrund. Men synes nu det virker ret godt alligevel. :)

Hvide omgivelser
Som beskrevet ovenover, så elsker jeg hvide steder, og her har jeg brugt den hvide hylde på altanen. Det gør det muligt for mig at få en hvid baggrund på billederne, selvom jeg nu gerne ville have et sted der var lidt bedre end dette. De giver et super godt lys og gør at produkterne kommer mere i fokus. Denne hylde er et super godt alternativ når jeg ikke har et andet sted hvor der kommer godt med lys og hvor der er hvidt. Så Cosmo må lige dele sin trone med mig, når jeg skal bruge dette. *Hehe*

Rekvisitter
Noget jeg også godt kan lide at bruge er rekvisitter. Det bliver lidt mere "hjemmeligt" at se på synes jeg. Det giver lige lidt ekstra til billederne, og vil man ikke have at de er i fokus som på dette, så kan man stille det længere væk i baggrunden så de bliver lidt blurry, og produkterne så står skarpt. Bare for at give lidt mere dybde i billedet. Stearinlys er et af mine foretrukne rekvisitter og jeg synes det bliver super hyggeligt på den måde.

Strukturer
Når jeg ikke har lyst til at bruge en glat overflade eller bare generelt gerne vil have noget mere struktur ind i billedet, så bruger jeg gerne puder, tæpper eller andet blødt som underlag. Dette synes jeg ser super godt ud på billeder og det bliver bare nogle lækre og hyggelige billeder. Så jeg gør meget brug af mit bløde tæppe fra sofaen eller en af de tilhørende puder, som jeg har brugt her.

Bøger
Til sidst så er der bøger. Enten til at stå i baggrunden, på en bogreol og man så har produkterne stående foran, eller som en opstilling, som vist her på billedet. Man kan enten vælge tilfældige bøger, eller hvis man har nogen der passer til det man gerne vil vise frem på billedet, så er det oplagt at tage dem. Man kan vælge at gøre det efter tema, farvetema eller noget helt andet. Det er kun kreativiteten der sætter grænser.


English version:
Translate the post from the option in the sidemenu.
Follow on Bloglovin

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)