Min Private Parfume Fabrik

Jeg besluttede mig for at gå min parfume samling igennem i dag, og der valgte jeg så at tage billeder af dem nu hvor jeg alligevel havde dem fremme. :D Så her får I altså et indlæg om dem. Og kan allerede advare jer om, at jeg har en hel del. Udover dem I finder på billederne så er der mange der er blevet smidt ud eller som jeg har fået brugt helt op - så den har altså været en del større end dette. I know, I know. Det er lidt vanvittigt. :P

De første I ser her nedenunder er alle fra Yves Rocher (Og dem har jeg faktisk en del fra). Den første er af mærket "Comme Une Evidence", og den jeg har her er desværre udgået. Dog er der en ny version inde på deres site. :)
De næste har en gang været i samme serie, men er det ikke længere. 2 af dem er også udgået, så dem vil I ikke kunne få fat i længere, men den blå/grønne er under mærket "Naturelle" og den helt blå er helt ny og er under mærket "Luminelle Limited Edition".

De næste er også alle fra Yves Rocher. :) Ja jeg har brugt rigtig mange penge inde hos dem da jeg var yngre. :P Det var lidt overdrevet.
Den første er af mærket "So Elixir", og denne er faktisk en af dem jeg har købt flest af udover en anden, som jeg desværre ikke har nogen af længere. Den næste er en af mine favoritter, nemlig min kokos-parfume af mærket "Plaisirs Nature".
Dernæst er der min "Ming Shu", som jeg er ret sikker på er udgået hos dem. Desværre, for den er faktisk ret god, så jeg er glad for at jeg havde en uåbnet i min samling. :) Til sidst er der min "Ode au Reve" og "Ode à l'amour", som også er udgået. Ja det er virkelig irriterende, men det går nok. :P

Så kommer vi til en mere blandet samling. :D Den første I ser på billedet herunder er "Medina - Jalousi", som jeg fik igennem GOSH. Overvejer at anskaffe mig den anden også, men ved det ikke helt endnu. Og ved siden af den ser I en af dem jeg vandt i en konkurrence gennem Goodiebox. :) Har haft en anden fra "Giorgio Armani", men nu har jeg kun min "Acqua Di Gio" tilbage.
Næste i rækken er en jeg fik i fødselsdagsgave af en x, og det er min "Light Blue" af mærket "Dolce & Gabbana". Har faktisk ikke brugt den længe, men nu hvor jeg har fundet den frem, så får jeg den nok brugt lidt igen. :)
Den næste (næsten tomme *Tud*) er min absolutte favorit. Desværre kan jeg ikke finde den længere og det gør ondt helt ind i hjertet på mig. Øøøøvvvv altså. Det er "Cat Deluxe" af mærket "Naomi Campbell". Ved jeg stadig kan få den på eBay, men med fragt osv, så bliver den altså for dyr. Sådan noget møg. /:
Den sidste er faktisk også fra Yves Rocher. Det er en af deres sæson dufte, som udkom op til jul for nogle år siden. Jeg bruger den også kun til jul, da den har en meget .... jule-agtig duft. :P Så der er til virkelig lang tid i sådan en lille flaske. :D

Sidst men ikke mindst så ser I her nedenfor min body mist fra "The Body Shop". :D Det er den eneste jeg har derfra, og denne er en super dejlig sommerduft med mango. Mums siger jeg bare.
De sidste to er kopier af dyre mærker. Den første er en kopi af "DKNY Be Delicious" og den næste aner jeg ikke hvad den er en kopi af, men det er en jeg købte mange af, i en af de små drugstore butikker vi har haft her i byen. Der var alt fra parfumer, smykker, souvenirs og andre lidt ligegyldigt bras. :D Men den hedder "Sweet Pearl".

På billedet herunder ser I de parfumer, som jeg skal finde nye ejere til som skal smides ud. Jeg bruger dem ikke længere og duftene er jeg gået lidt fra at ville bruge. De dufter ikke helt som de plejer på mig, så væk med dem. :P Og ja... Jeg har virkelig ufatteligt mange.


English version:
Translate the post from the option in the sidemenu.

Twitter | Instagram | Facebook | Bloglovin'

3 kommentarer:

  1. Naomi cat deluxe kan fås på matas' hjemmeside, har jeg lige spottet :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Virkelig? Åhhh... Så håber jeg snart at jeg får råd. :D

      Slet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)