Hvad betyder Triquetra symbolet?


Der er efterhånden nogle stykker der har spurgt ind til det tegn jeg har i min nyeste tattoo. Nemlig "Triquetra"-symbolet. Det er et tegn jeg tidligere har dannet i fyrfadslys, brugt til makeup looks og flettet ind i forskellige tegninger og andet som jeg så har vist her på bloggen.
Det betyder forskellige ting fra person til person, og det synes jeg er fantastisk og lidt magisk. Og jeg vil her lige kort beskrive forskellen så I kan se hvor alsidig symbolet faktisk er.

"Triquetra" er et latinsk ord, der kan oversættes til 'trekantet'. Man ved ikke helt hvor det oprindeligt stammer fra men det kan dateres tilbage til omkring år 5000, hvor det har været brugt. Symbolet er også blevet fundet her i Nordeuropa på udskårne sten der går tilbage til det otte århundrede. Så det har været brugt længe og stammer sandsynligt fra hedenskab og keltisk kultur, men det er så senere hen også blevet anvendt i den kristne.

I Kristendommen
Triquetra er et symbol for Treenigheden, som symboliserer de tre personer i Faderen, Sønnen og Helligånden, der repræsenterer én gud. De tre lige store buer af Triquetra står for ligestilling, mens linjerne bevæger sig i en kontinuerlig bue repræsenterer evigheden. Den unikke sammenvævning af Triquetra symboliserer enhed og udelelighed.

For en Pagan og Wiccan
Her repræsenterer Triquetra de tre cyklusser af liv, død og reinkarnation. Den bliver også brugt som et symbol for naturens kræfter, som er elementerne jord, vand og luft. De tre kontinuerlige buer symboliserer også kvindens fertilitet.
Det bliver også brugt til at symbolisere de tre stadier hos Gudinden - Jomfruen, Moderen og Den Gamle Kone. Jomfruen står for uskyld, mens moderen er et symbol for skabelse og den gamle kone er visdommen.

Så I kan godt se, at det kan bruges på mange måder. Og cirklen i symbolet, der "binder" symbolet sammen står oftest for uendelighed. Som jeg ser det, så er det et symbol på den evige cyklus i livet og på jorden.


English version:
Translate the post from the option in the bottom.

Twitter | Instagram | Facebook | Bloglovin'

Ingen kommentarer:

Send en kommentar