Repost - Q&A


Dette er en gengivelse af et indlæg jeg skrev på heidihopeb.bloggersdelight.dk. Har fået fornemmelsen af at folk gerne vil have at jeg deler indlæggene her på bloggen når jeg gæsteblogger hos andre bloggere, og derfor kommer dette indlæg her på bloggen nu. :D

1. Hvor er du født og opvokset henne?
Jeg er født på Odense Sygehus, og boede i en meget kort periode af mit liv i Odense, men mine forældre valgte at rygge os til Sydfyn, og her har jeg boet lige siden – bortset fra et par år hvor jeg boede i Kværndrup (Big mistake). Så jeg er opvokset i Faaborg/Horne. :D

2. Skete der noget specielt det år du blev født?
Filmene ”Ghostbusters” og ”Gremlins” blev udgivet. :D

3. Hvilke 3 ting ville du tage med på en øde ø?
En god bog, en kniv og nogle briller. Bogen skal holde mig underholdt, kniven kan jeg bruge til rigtig mange ting og brillerne kan jeg muligvis lave ild med via solens stråler. :D

4. Ynglings blomst?
Det må blive rosen. Ved det er meget kliche, men det er virkelig en smuk blomst. Den er sart og skrøbelig men også meget strid med dens torne.

5. Er du til kirkebryllup eller borgerligvielse på rådhuset?
Puha det ved jeg virkelig ikke. Selvfølgelig ville det være en fantastisk oplevelse med et kirkebryllup og det hele, men tror sku ærligt talt at jeg er for nærig til det helt store bryllup. Men hvis jeg ikke selv skulle punge ud, så kunne det da være super fedt at prøve. :D Men jeg kan ikke se problemet med borgerlig vielse på rådhuset, så hvis det blev det, så ville det da være fint.

6. Hvem inspirere dig her i livet?
Der er faktisk ikke nogen person der inspirerer mig, men mine omgivelser, vejret, naturen og universet inspirerer mig. Det er svært at forklare hvordan jeg mener de ting gør det, men når jeg sidder i naturen fx så får mine tanker frit løb og som en meget kreativ person, så har man også en rigtig god fantasi og det giver mig inspiration. Derudover så kan det også være farver, lyde og dufte der inspirerer mig. Som sagt, så er det svært at forklare hvordan, men jeg tænker ikke helt som andre mennesker, og det kan være de mest sære ting jeg får inspiration fra. :D

7. Er der en bestemt person du godt kunne tænke dig at møde (lige meget hvem)?
Hmm…. Hvis jeg skal vælge en, så må det blive Prinsesse Diana. Hun var sådan et fantastisk menneske og hun var så uselvisk og det synes jeg er en fantastisk egenskab at have. Hun gjorde så meget for andre mennesker uden at tænke på at få noget ud af det selv. Dét er stort.

8. Hvad har du endnu ikke fået gjord som du godt kunne tænke dig?
Rejse rundt i verden og opleve andre lande og kulture. Jeg har kun været i Irland og Tyrkiet en enkelt gang, og jeg kan godt misunde folk der rejser ofte og kommer ud og oplever en masse, får nye indtryk og oplever en masse sanser og smage. Er så misundelig.

9. Hvad er dine mål med bloggen?
At jeg kan fortsætte med at have den som mit fristed lige så længe jeg har brug for det. Selvfølgelig ville det da være lækkert at få succes igennem den og få en masse nye oplevelser osv, men det er ikke et must, men en bonus der kunne være rar. :D

10. Kendetegn?
Ehm…. Min til tider meget farverige makeup. Muligvis også mine tusser jeg selv har tegnet. Mine øjne. Min obsession for ræve?! *Hehe* Ved det ikke rigtigt. Tror der er mange ting, men lige på stående fod kan jeg ikke komme i tanke om nogen specifikke kendetegn.

11. Kælenavne?
Bliver kaldt for GiZmo. Det er et kælenavn der har fulgt mig siden folkeskolen. Jeg har altid været stor fan af filmene ”Gremlins” og en dag gik jeg og nynnede den melodi som en kære lige mogwai nynner i filmen, og en fra min klasse genkendte det. Folk begyndte at kalde mig for ”GiZmo” og det var i starten skide irriterende, men det blev efterhånden mit kælenavn og jeg blev faktisk lidt glad for det i sidste ende da jeg jo elsker den figur. :) Så det stammer fra de små klasser i folkeskolen og navnet har fulgt mig lige siden. :D

12. Årets bommert?
Har faktisk ikke lavet nogen bommerter i år. Men noget man måske godt kan se som en bommert, er da jeg bød min nuværende nabo indenfor, da han gerne ville se hvordan lejlighederne er da han ledte efter et sted at bo. Det var noget jeg aldrig skulle have gjort! For vi har virkelig mange problemer med ham, og alle i opgangen arbejder nu på at få spaden smidt ud med hovedet først. Jeez det fortryder jeg godt nok. Man skal passe på med at være for sød.

13. Ynglingsfarve?
Jeg har faktisk to og det er farverne grøn og blå.

14. Hvor er du om 10 år?
Der er jeg forhåbentlig ude af min depression, har fået min uddannelse og fået et fast arbejde som jeg nyder at stå op til hver dag. Muligvis også en sød kæreste og en lækker lejlighed. Bor nødvendigvis ikke sammen med ham, da jeg nok også til den tid sætter stor pris på alene-tid og det at have mit eget fristed. :D

15. Sjove oplevelser?
Kan ikke rigtig komme med nogen specifik oplevelse, for det er mange små ting i hverdagen der har været sjove. Så det kan jeg desværre ikke komme med et bud på.

16. Dit Teenageidol?
Jeg havde nogle stykker. Var forelsket i Daniel i ”Karate Kid”-filmene. Derudover så har jeg også altid syntes at Dennis fra boybandet ”Touché” var sød. Ja det var lidt langt ude, men sådan er det jo at være teenager og have et crush på en kendt. :D Sidst men ikke mindst så var David Duchovny også en som jeg synes var sååååå lækker dengang. :P Nok fordi jeg var bidt af det paranormale allerede dengang, og så var han jo en af hovedpersonerne i serien ”X-Files” som jeg så i smug om natten når mine forældre var gået i seng. :D

17. Fritidsinteresser?
Her har de sociale medier såsom Twitter og Instagram en stor plads. Bruger meget tid på dem, men bruger dog mest tid på min blog. Derudover så er der også fotografering, grafisk design, makeup, indretning, læsning, at lege med cernit, tegne, se serier og bare hygge med venner og familie. :D Elsker at være kreativ og det skinner meget igennem i alle mine interesser.

18. Din livret?
Den er svær. Men tror det må være min egen version af krebinetter og så en god pastasalat/alm. salat og måske noget lækker hjemmelavet dressing og muligvis noget kartoffel-snask. :D

19. Ynglingsdyr?
Det kommer nok ikke som nogen overraskelse når jeg siger at det er ræven. :D Den har en helt speciel plads i mit hjerte, og det har den haft siden jeg var baby. Og min kærlighed til dette dyr har jeg også valgt at gøre tydelig i min indretning af mit hjem. Nu skal den også have en plads efter kun at have været i mit hjerte stort set hele mit liv. :) Derudover er der selvfølgelig katten – man kan jo ikke andet end elske det dyr når man har sådan en skøn en af slagsen som jeg har. :D

20. Din længste ferie?
Jeg har ikke været på så mange ferier, men tror vist nok at min tur til Djursland sammen med mine forældre og søster var den længste – altså længere end 6 dage som både min tur til Bornholm, Tyrkiet og Irland var på. Så tror det var min tur til Jylland’s næse da jeg var meget meget lille.


English version:
Translate the post from the option in the bottom.

Twitter | Instagram | Facebook | Bloglovin'

Ingen kommentarer:

Send en kommentar