Dagens Jule Gæst - Anne Christina



Byd velkommen til

Hvem er jeg? Ja, det et godt spørgsmål….
En næsten altid smilende kvinde på 29 somre. For 1 år og 10 mdr siden, havde jeg kunnet fortælle at jeg boede på Fyn, var lykkelig gift og ny gravid efter 7 års fertilitetsbehandling. I dag kan jeg så i stedet fortælle at jeg er flyttet ”hjem” til Sdr.jylland, skilt og alene mor til en prinsesse på knap 14 mdr.
Tja, livet går ikke altid som man forventer. Men er en meget lykkelig en.. for jeg har den ære at være mor til den smukkeste, sødeste og dejligste lille pige.

Hvad kan få dig i julestemning?
Mange ting kan få mig i julestemning. Alt fra dufte, som kanel, friske appelsiner, hjemmebag osv. – til lys i haverne rundt omkring i mørket.
En tur til byen Tønder – hvor butikken ”Det gamle Apotek” ligger – er bestemt også en ting der bringer mig i julestemning. Et gammelt hus, midt i byen, fyldt med 44 rum (med skæve gulve der knirker..) der alle hver især er spændende at gå på jagt i - fyldt med alt muligt julepynt. Når man endelig kan tage sig sammen til at komme ud derfra – så er det hyggeligt at gå over på kroen overfor – hvor en kop varm kakao og en ”belgisk” vaffel, er et must have!
I år vil vi også prøve at tage en tur til ”Krusmølle” – det skulle også være enormt julet og hyggeligt.

Hvad er efter din mening det bedste ved julen?
Det bedste må være alt hyggen. Det er næsten et ”krav” at familie og venner, tager sig tid til at være sammen med deres kære.. og det syntes jeg er enormt hyggeligt. Elsker at være sammen med min familie og alle dem jeg har kær.

Vil du helst give eller gå gaver juleaften? (Begrund gerne dit svar)
Helt sikkert at give gaver. Jeg elsker at gå ud og købe/lave gaver.. og når først jeg har pakket gaverne ind – så kan jeg nærmest ikke vente på at jeg skal give den til modtageren. Elsker folks forventnings glæde imens de åbner pakken.. og herefter at se hvor meget min gave varmer og giver glæde.

Har du før prøvet at få et kys under en mistelten? (Hvis ja - Fortæl! Hvis nej - Kunne du tænke dig det?)
Ja, det har jeg – men det er fortid med min ex-mand og ikke noget jeg i dag har lyst til at mindes.
Men drømmer da om en dag at en ”ny” vil kysse mig under misteltenen :)

Hvad er dit største ønske til jul?
Nu er ønsker jo et vidt begreb.. hvis det skulle være et ”ikke materielt” – så må det helt sikkert være – at min datter må forblive sund og rask.
Men mit største ønske på ønskesedlen i år… det må være en ny MacBook. (Min nuværende er mere end 6 år – og meget meget slidt)

Hvor skal du holde jul i år og med hvem?
I år skal juleaften holdes ved mine forældre. Vi bliver kun dem, min lille prinsesse og jeg. (Og ikke at forglemme deres barn nr. 3 – den ”lille” hund – Santo)


English version:
Translate the post from the option in the bottom.

Twitter | Instagram | Facebook | Bloglovin'

Ingen kommentarer:

Send en kommentar