Dagens Jule Gæst - Mia Hansen



Byd velkommen til

Jeg hedder Mia, er 23 år og blogger på www.blogaboutmia.dk . Jeg er stor beauty og negle entusiast og det er blandt andet det man læser meget af/om på min blog. Jeg har en kæreste igennem 7 år og en sød lille diva kat, Nala. Jeg er dagens jule gæsteblogger her hos Gizmo.

Hvad kan få dig i julestemning?
Det første der sådan rigtigt får sat skub i julestemningen hvert år, må nok være når de begynder at sælge clementiner i forretningerne. Duften af en clementin der bliver skrællet, fortryller nærmest én ind i julen. Ellers er det når man ser julepynten der stille og roligt bliver sat op i gaderne, og julemusikken der melder sin ankomst i radioen. :)

Hvad er efter din mening det bedste ved julen?
Det bedste ved julen er nok de ovenstående ting som kan få mig i julestemning, men også det at glæde sig og se frem til en dejlig juleaften i familiens tegn, med duften af lækker flæskesteg og hygge med pakkeleg efter maden. Udover det elsker jeg også sne - Snefnug der falder så fint. Orv, og selvfølgelig nisseøl! Mums :D

Vil du helst give eller gå gaver juleaften? (Begrund gerne dit svar)
Jeg kan bedst lide at give gaver. Det kan godt være at nogen sidder og tænker "Ja ja, som om" men det passer skam. Glæden ved at planlægge fine gaver til dem man holder af - især hvis det er nogen rigtig personlige gaver, er bare virkelig stor, når man ser hvor glade de bliver i sidste ende. Det betyder ALT for mig.

Har du før prøvet at få et kys under en mistelten? (Hvis ja - Fortæl! Hvis nej - Kunne du tænke dig det?)
Nej - det har jeg ikke. Det er ikke noget jeg har tænkt over eller er "vild" efter. Jeg synes mest det er noget man ser i de rigtig pladder romantiske julefilm. Så nej - der går ikke noget af mig, ved ikke at prøve det ;)

Hvad er dit største ønske til jul?
Jeg ønsker mig en rigtig dejlig aften som altid. Udover det er det første år uden min far, som jeg desværre mistede pludseligt i januar måned. Jeg håber han er med mig og sørger for at supplere til en dejlig jul og ved at vi savner ham. ♥

Hvor skal du holde jul i år og med hvem?
Jeg skal holde jul hos min mor og måske kommer hendes onkel, som vi har fået kontakt med igen, efter nogen år uden. Han er rigtig sød og rar, så det kunne være smadder hyggeligt hvis han også er med i år.


English version:
Translate the post from the option in the bottom.

Twitter | Instagram | Facebook | Bloglovin'

Ingen kommentarer:

Send en kommentar