Forelsket i en mand i den boglige verden

(Dette er et af mine gæsteindlæg fra LoveBooks)

Jeg forelsker mig ikke ret nemt, men der har dog været et par gange, hvor det simpelthen har været den helt store eksplosion. Men det har ikke været i en person af kød og blod, men en mand i fiktions verden. Selvom jeg udmærket godt ved, at det ikke er mænd jeg finder i virkeligheden, så falder jeg altså bare pladask for dem alligevel. Og det sker bare med et brag!

Det første crush jeg havde, var på Edward i ”The Twilight Saga”. Han har berørt mange unge pigers hjerter, og det gik helt amok i den periode hvor bøgerne blev udgivet, og jeg må da indrømme at jeg også faldt i fælden. Men hvem ønsker ikke en mand, der føler at man er det mest betydningsfulde i hans liv?

Næste crush jeg havde, var på Patch i ”Hush, Hush”-serien. Han er en falden engel og er også lidt over i den der farlige og bad-guy kategori, men dem er der jo også lidt frækt over. Han har en helt ubeskrivelig tiltrækningskraft og man kan ikke lade være med at være lidt jaloux på Nora når man læser sig igennem bøgerne. Han måtte virkelig gerne være min skytsengel og jeg ville VIRKELIG gerne ligge i hans arme om natten og bare drømme mig væk fra hverdags-stuff.

Det er sku svært at finde en mand af den kaliber i den virkelig verden. *Hahahahah* Og det gør det jo slet ikke nemmere, når det er magiske væsner man er faldet for, for dem finder man jo ikke in-real-life. Sådan er det at leve sig så meget ind i bøgernes verden – man har svært ved at komme tilbage til den verden man reelt lever i. Og jeg indrømmer gerne at jeg ofte går i en fantasi-bobbel og fantaserer mig igennem hverdagen. Sådan er det med en fantasifuld og kreativ hjerne.

Translate posts in the bottom of my site

Ingen kommentarer:

Send en kommentar