Top 3 Følelsesmæssige Bomber - Nr. 2: "Twilight Sagaen"

(Dette er et af mine gæsteindlæg fra LoveBooks)

Jeg ved at jeg ikke er den eneste, når det kommer til bøger der får alle følelserne til at melde sin ankomst, der kender til dette. Jeg er igennem glæde, vrede, frustration, kærlighed, sorg og længsel, når jeg læser så gribende bøger, som dem jeg har valgt at lave en top 3 over. Der er selvfølgelig flere end dem jeg nævner i disse indlæg, men skulle jeg nævne dem alle, så kunne jeg jo blive ved i flere måneder. :P Så derfor har jeg valgt at holde mig til tre. Så hold øje med alle tre indlæg – de bliver nemlig udgivet lidt efter hinanden.

Med dette indlæg er vi nået til den bog(serie) der ender på min andenplads.

Jeg tror ikke at der findes ret mange som ikke kender til ”Twilight Sagaen”. Om de har læst bøgerne, set filmen, eller ingen af delene, så er det nok ikke nogle bøger der er gået nogens næse forbi. Og jeg må indrømme at jeg først fik kendskab til dem ret sent. Det var nemlig først i 2009 jeg hørte om dem, og i 2010 var jeg i besiddelse af dem alle sammen og fik den slugt på ingen tid. Ja jeg tog faktisk fri for at læse. Altså pjækkede. Ja… det gjorde jeg. Ikke smart, men… hvad gør man ikke når man er blevet totalt bidt af nogle bøger? :D

Men til dem som ikke er helt med på hvad de handler om, så kan jeg kort fortælle at disse er nogle helt igennem fantastiske ungdomsbøger, som er blevet ret så populære både hos det unge publikum, men så sandelig også det ældre. Og der er jeg ingen undtagelse.

Man følger Bella som tager til Forks for at bo hos sin far. Her starter hun i skole og møder en gruppe af venner, som hun bliver en del af. Men det er en helt speciel gruppe unge mennesker, som fanger hendes opmærksomhed, nemlig Cullen-familien. Især en smuk fyr ved navn Edward. Lige netop som hun er kommet i kontakt med ham, så forsvinder han. Meget mystisk og meget uønsket.

Men det er ikke kun Edward der viser sig at være interesseret i Bella. Hendes barndomsven, Jacob, har også besluttet sig for at have et godt øje til hende. Dette er et klassisk trekants drama. Og ikke nok med det, men det er valget imellem en vampyr eller en varulv. Hvem vinder hendes hjerte? Og kan hun elske mere end én person?

Da Edward tager væk for at beskytte hende, sætter det hende kun i en endnu større fare end den hun er endt i, ved at blive en del af deres verden. Edward tror Bella er død og beslutter for at verden ikke er værd at leve i uden hende, og tager derfor ud til Volturi Klanen for at få sig selv dræbt. Men Bella lever stadig. Det er pga. vareulvene at de ikke kan se hende via. Tankelæsning og fremtids forudsigelser. Men Bella kommer ham til undsætning. Det betyder så også at Volturi klanen får kendskab til hende, og hendes immunitet overfor deres særlige evner. Hvad kan hun dog ikke ende ud med selv hvis hun bliver forvandlet til vampyr?

Og det kan være den eneste løsning for at holde hende i live, for nu er der endnu en ondskab på vej i deres retning. En voksende gruppe nyskabte vampyrer er nemlig kommet på færten af hende. De vil have hævn for døden af en af deres egne (de onde). Dette fører til at Cullen familien og varulve-klanen bliver nødt til at samarbejde for at forsvare sig. Og det kræver træning og oplæring i alt hvad der vides om nyskabte vampyrer og deres styrker og svagheder. Dette er begyndelsen på et helt nyt sammenhold vampyrer og varulve imellem.

Bella og Edward bliver gift, hvilket ikke er noget der falder i god jord hos Jacob. Og slet ikke at de skal på bryllupsrejse. Her opstår der et problem for det nybagte par. Bella bliver gravid. Og hvordan skal det ikke ende?
Graviditeten bliver hård og fosteret vokser med lynets hast. Og det tager på alle Bella’s kræfter. Hun er faretruende tæt på døden. Edward må handle hurtigt. Barnet skal ud så han kan nå at forvandle hende inden det er for sent. Men er det det? Kan han nå at genoplive hende nu hvor hendes hjerte er hold op med at slå. Er hun virkelig død? Det ser skidt ud – tror de. For Bella overlever og bliver en utrolig stærk og meget selvkontrollerende vampyr.
Men nu hvor deres datter er født, skaber det frygt omkring dem. For en vampyr i barnekrop er utilregnelig. Men er deres datter nu også så farlig? Er hun så stor en trussel for dem og deres art? Og kan de nå at overbevise Volturi og andre vampyrer om det, inden de bliver tilintetgjort? Er det for sent?

Som sagt, så fik jeg først kendskab til dem ret sent. Men det gjorde bare at jeg havde muligheden for at gå direkte til den efterfølgende bog når jeg blev færdig med den jeg var i gang med. Dét var virkelig en lækker fordel. For jeg tror ikke at jeg ville kunne klare at skulle vente et år på den næste og den næste og den næste. Åhhhh det ville have været helt forfærdeligt.

Ved disse bøger har jeg som sagt været ALLE følelser igennem. Vrede, glæde, kærlighed, sorg, frustration, overraskelse og irritation. Jeg har råbt og skreget, tudet øjnene ud på mig selv, grint og endda jublet med glædestårer. Ja det er sku ikke løgn. :D Og jeg er glad for at jeg var alene da jeg læste dem, for hold da op hvor kunne jeg være blevet gjort godt til grin.
Jeg fik dem så også læst overraskende hurtigt. Kun takket være at jeg tog fri for at læse dem. Utroligt dumt, men jeg blev simpelthen bare så bidt af dem, og jeg havde virkelig ikke lyst til at ligge dem fra mig. Jeg gik faktisk så langt til at jeg efter at have læst første bog ikke kunne vente med at se hvordan det endte, så jeg smugkiggede på de sidste bøger i de resterende tre bøger. Ja jeg kunne simpelthen ikke være i min egen krop af spænding.

Og så var der den der dumme kærlighed. Ja jeg synes den er dum, for det er jo sådan en kærlighed man, efter at have læst bøgerne, hungrer efter. Og jeg havde ikke svært ved at vælge imellem Jacob og Edward. Edward var klart min favorit, og det blev han bare endnu mere efter jeg også læste de lækkede kapitler der var blevet skrevet fra hans synsvinkel. Og jeg synes virkelig at det er en skam, at hun pga. lækagen ikke valgte at skrive bøgerne fra hans synsvinkel, for hold da op hvor fik man besvaret en masse spørgsmål man efterhånden sad med efter at læse bøgerne. ”Hvad tænkte Edward der?” ”Hvorfor gjorde han det?” osv… Ja jeg har stadig en del spørgsmål jeg gerne vil have svar på, men fordi bøgerne ikke bliver skrevet fra den synsvinkel, så får jeg dem ikke besvaret. Desværre. For det kunne simpelthen fuldende min oplevelse.

Men jeg holder utroligt meget af bøgerne alligevel. Og når jeg ser filmene, så vækkes alle følelserne i mig igen. Jeg sidder altid med tårer i øjnene når den sidste films rulletekster løber over skærmen. Og det er både glædestårer, triste tårer… ja i det hele taget en voldsom forløsning. :D Jeg er en tudemarie. Og det vil jeg vist altid være.

Men det var så min andenplads-bog(serie). Hold øje med min førsteplads her på bloggen. :) Den kommer sikkert snart. Kan I måske gætte hvad det er for en?

Min Goodreads rating:


Translate posts in the bottom of my blog

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)