Top 3 Følelsesmæssige Bomber - Nr. 3: "Harry Potter"

Jeg ved at jeg ikke er den eneste, når det kommer til bøger der får alle følelserne til at melde sin ankomst, der kender til dette. Jeg er igennem glæde, vrede, frustration, kærlighed, sorg og længsel, når jeg læser så gribende bøger, som dem jeg har valgt at lave en top 3 over. Der er selvfølgelig flere end dem jeg nævner i disse indlæg, men skulle jeg nævne dem alle, så kunne jeg jo blive ved i flere måneder. :P Så derfor har jeg valgt at holde mig til tre. Så hold øje med alle tre indlæg – de bliver nemlig udgivet lidt efter hinanden.

Jeg starter fra bunden og tager den bog(serie) der ender på tredjepladsen.

”Harry Potter” kan man virkelig ikke komme udenom. Nogen elsker dem, andre hader dem. Og så er der selvfølgelig også dem midt imellem, men jeg hører altså til dem der elsker dem. Ikke sådan ”Fan-girl”-elsker-dem, men mere den slags ”Jeg har læst dem, og de er en stor del af min ungdom”-kærlighed. Disse var jeg nogenlunde med fra start af. Dog lige med et par års forsinkelse, men det gjorde at jeg havde de 3 første bøger med det samme. Og jeg må sige at det var ULIDELIGT at skulle vente på de efterfølgende. Men det passede med at jeg kunne bruge mine sommerferier på at læse de sidste 2 bøger de år de udkom.

Vi følger Harry, som er forældreløs og bosat hos noget familie, da hans forældre døde da han var spæd. Han finder ret hurtigt ud af, at der er noget der ikke er helt normalt ved ham. Der sker mystiske ting omkring ham. Og det viser sig så at han nedstammer fra en troldmandsfamilie.
Da han fylder 11 får han et indkaldelsesbrev til en troldmandsskole, og det bliver starten på et spændende eventyr. Dog ikke uden problemer, for der lurer farer og fjender ude i det fjerne. Og her er den største af slagsen hans ærkefjende, som også fik ham på hans forældre – Voldemort.

Harry udvikler sig i takt med sine år på troldmandsskolen Hogwarts og via de mange kampe mod fjenderne. Harry lader til at være målskiven for det hele, og det er kun fordi han som spæd er den eneste der har overlevet et angreb fra Voldemort. Harry’s magiske kræfter udvikler sig ikke helt i det tempo han ønsker, men det viser sig at han alligevel er den mest magtfulde troldmand i verden. Det kræver bare at han lære at bruge sine evner rigtigt.

Harry og hans venner gennemlever alt fra krig, kærlighed, teenage- og følelsesmæssige problemer, tab og sorg i deres år på skolen. Og Voldemort’s styrke stiger i graderne, og den altafgørende kamp nærmer sig. Kan Harry og hans venner overvinde deres fjende og kan de redde både den magiske og menneskes verden fra undergang? Og vil han langt om længe finde ud af hvem der er hans fjender og hvem der har forsøgt at beskytte ham indtil han blev ”voksen” nok til at forsvare sig selv?

”Harry Potter”-bøgerne ender på en tredjeplads, da de ikke vækkede helt så mange følelser i mig, som de to andre, som I snart får at se. Dette betyder ikke at disse ikke betyder lige så meget for mig som de andre, for det gør de, men de vækkede bare ikke den klassiske ”kærligheds”-følelse i mig. Altså den der længsel efter hovedpersonen eller længsel efter den kærlighed der står beskrevet i bøgerne. Jeg var ikke….. tiltrukket af Harry eller nogle af de andre mandlige karaktere. Men jeg kunne derimod leve mig ind i de teenage-problemer og andre følelsesmæssige udfordringer der står beskrevet i bøgerne. Og så er J. K. Rowling jo bare helt igennem fantastisk til at beskrive både karakterer og omgivelser. Så det er nok det der gjorde udfaldet for mit vedkommende.

Jeg levede mig ind i bøgerne, og vrælede også da Dumbledore døde og især da Dobbie døde. Man føler jo næsten at man kender dem. Man er jo en del af den trekløver imens man læser bøgerne. Så man kommer igennem de samme følelser som dem. Eller… det gjorde jeg i hvert fald.
Jeg har grædt, grint, blevet vred og følt ekstrem sorg i forbindelse med disse bøger. Og det er følelser jeg stadig får vakt til live når jeg ser filmene. Og det er især slemt når rulleteksterne løber hen over skærmen ved den sidste film. For så er det hele slut. Mange er døde, som ikke skulle dø – i min verden – og jeg er jo slet ikke klar til at lade det være det. Det kan ikke passe at det bare stopper der. Man vil jo gerne have mere. :D Men det var sku svært for mig da jeg læste den sidste bog og vidste at der ikke kom flere. Men endnu værre var da jeg var inde for at se den sidste film i biffen. Jeg tudede. Jeg havde ellers svoret at jeg ikke ville bryde sammen foran så mange mennesker, men jeg kunne simpelthen ikke holde det tilbage. Crap! Men det skete, og det var pinligt. *Hehe*

Men det var så min tredjeplads-bog(serie). Hold øje med min andenplads her på bloggen. :) Den kommer sikkert snart. Kan I måske gætte hvad det er for en?


Translate posts in the bottom of my blog

2 kommentarer:

  1. Hvor dælen har du fundet ee harry potter bøger henne ? Sikke nogle flotte danske covers. Aldrig set dem før.

    SvarSlet
  2. Det var vist nogen af de allerførste de var ude med. :)

    SvarSlet