Læsning og Interview på en regnfuld dag

Hold da op hvor er jeg glad for, at jeg fik overstået mit lægebesøg (blodprøve *urgh*) tidligere inden det begyndte at pisse ned. For hold da vimmersvej hvor kommer der meget vand ned nu! Så jeg er ret glad for at jeg ikke skal ud af døren lige nu. Derfor har jeg været henne og lave mig en kop varm kaffe/kakao, fundet en lille træstamme frem jeg købte på vej hjem tidligere, og så har jeg fundet min bog frem - som jeg håber at jeg bliver færdig med i dag. Jeg sidder nemlig og venter på at blive ringet op ang. et interview.
Jeg blev ringet op tidligere og spurgt om jeg var frisk på at stille op til et interview som to piger skal have med i deres bachelor opgave. Det handler om angst, depression og stress, og det mente lederen nede i Huset at jeg sikkert ville være perfekt til. Det er selvfølgelig anonymt, så jeg tænkte at jeg da gerne ville hjælpe dem. Ved hvor meget bonus interviews kan være i sådan en stor opgave.

Derfor bliver min træning i dag også rykket, men så må jeg bare give den ekstra gas på torsdag. Plus at jeg jo skal ud og trave Svendborg tyndt sammen med Jeanette i morgen. :D Vi skal rigtig tøsehygge med brunch og måske lidt shopping bagefter. Skal i hvert fald i H&M, Solo, Zizzi og Matas og kigge. Bliver super hyggeligt. Det er altid hyggeligt når vi er sammen. Og det er rart at vi kan lave sådan nogle ting sammen.

Så ja... Det er sådan set hvad dagen i dag og i morgen skal gå med. Hygge! :D Og i aften regner jeg med at lave noget lækker mad, som jeg skal nyde til en god film eller to. Alt efter hvor hurtigt jeg får læst min bog færdig. Og så står jeg med et dilemma. :D Skal jeg gå igang med "The Maze Runner" eller "Divergent"? Hælder mest til den sidste, men hvad synes I?



Translate posts in the bottom of my blog

5 kommentarer:

  1. Glæder mig super meget til at se Svendborg i morgen sammen med dig..
    Håber vejret er bare nogenlunde..

    Knus <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Det skulle regne, men så må vi bare ind i en masse butikker :D

      Slet
    2. Ellers må vi ind og ha noget varm kakao et sted.
      Jeg kiggede på min tv2 vejret app og der ser det ud som om at det ikke bliver regn.
      Ellers må vi løbe fra regndråberne... :D

      Slet
  2. Divergent <3
    Jeg skal have lånt Maze Runner på engelsk, i stedet for dansk, som jeg gav mig kast med den anden dag, og fortrød efter tre sider xD

    SvarSlet
    Svar
    1. ;)
      Jeg har dem også på engelsk. Det er meget få bøger jeg efterhånden har på dansk. Mange oversættelser er virkelig dårlige. *Haha*

      Slet